Netværk

Tværsektorielt netværk for psykiatri i Region Nordjylland

Kom og vær med til dialog om, hvad der rører sig indenfor psykiatrien lige nu i Regionen, og få faglig inspiration og sparring med hjem. Vi dykker denne gang ned i emnet: Sprog og kommunikation som redskab.

Om netværksmødet

Tværsektorielt netværk for psykiatri i Region Nord – Sproget som metode

Til mødet får vi et oplæg fra forebyggelsesteamet i Brønderslev Kommune. Først vil fysioterapeuterne Lotte Hytting og Jonas Lundgaard Pedersen give en kort gennemgang af kommunens forebyggelsestilbud på §119 samt lidt om, hvordan kommunen har øget indsatsen til borgere med lette til moderate psykiske lidelser.

Herefter holder Jonas et oplæg om, hvordan vi med sproglig bevidsthed og afsæt i sprogvidenskabelige perspektiver, kan styrke både relationen, behandlingen og borgerens egen proces mod forandring.

Oplægget kommer til at veksle mellem teori, praktiske øvelser og cases. Deltagerne vil undervejs arbejde aktivt og få mulighed for selv at afprøve sproglige greb i samtaler. Fokus er på, hvordan små justeringer i sproget kan skabe refleksion, åbne nye perspektiver og fremme bevægelse i borgerens forløb.

Herudover skal vi tale om, hvad der rører sig på de forskellige arbejdspladser i Regionen og netværke på tværs.

Program

Kl. 12.00: Velkomst og bordet rundt: Hvad rører sig på de forskellige arbejdspladser, imens vi spiser vores medbragte frokost.

Kl. 12.30: Oplæg med øvelser og cases ved Jonas og Lotte.

Kl. 14.00: Kaffe, kage og mingling

Kl. 14.15: Refleksion og sparring i grupper

Kl. 14.45: Opsamling og det næste møde

Kl. 15.00: Tak for i dag 

Vi glæder os til at se dig i Aalborg!

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der arbejder med psykiatri indenfor alle sektorer i Region Nordjylland.

Oplægsholdere

Fysioterapeut Jonas Rune Lundgaard Pedersen, Brønderslev Kommune, Forebyggelse, rehabilitering og træning.

Forplejning

Spis din medbragte frokost. Der serveres kaffe/the og kage.

Kontakt

Har du spørgsmål til netværket, kan du kontakte netværkskonsulent Henriette Juncker på mail hj@fysio.dk

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Henriette Juncker

Netværkskonsulent
3341 4629
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681