Arrangement

Overgangsalder og det gode arbejdsliv – Region Nordjylland

Ny viden om overgangsalderens betydning for krop, arbejdsliv og privatliv – til dig, der selv mærker forandringerne, eller oplever dem hos andre.

Om arrangementet

Overgangsalder, arbejdsliv og trivsel – fyraftensmøde

Vi møder alle dagligt kvinder i overgangsalderen. Du kender billedet: Kollegaen, medarbejderen, ledere, der pludseligt har svært ved at koncentrere sig og holde overblikket og som åbner vinduerne på vid gab flere gange dagligt. Måske er du selv midt i det og har spørgsmål om, hvad der sker med din egen krop – eller med din kollegas, kone eller kærestes. Overgangsalderen rammer bredt – og den fortjener mere viden og åbenhed, end den ofte får. Heldigvis er det noget, vi er begyndt at tale om!

Bryd tabuet – tag snakken med en kollega

For første gang samler Danske Fysioterapeuter medlemmer om netop dette meget vigtige emne. Og vi gør det i alle fem regioner på én gang, fordi vi ved, det er noget, der optager rigtig mange af jer. Uanset om det er din egen krop, dine kolleger eller andre relationer, du gerne vil forstå bedre, får du her et fagligt afsæt at gå videre fra. Tag derfor din kollega med under armen og tilmeld jer sammen – jo flere I er fra samme arbejdsplads, jo lettere bliver det at tage samtalen op, når I er tilbage på jobbet.

Hvad du får med hjem

Med dette fyraftensmøde ønsker vi at sætte fokus på et emne, som vi heldigvis er begyndt at tale om – men som stadig er svært at omgås på arbejdspladsen. Du går hjem med konkret viden om, hvad overgangsalderen gør ved krop og funktionsevne, og med bedre redskaber til at forstå både din egen og andres situation.

Du får to spændende oplæg med den nyeste forskning fra KiSO-projektet og indsigt fra DSA, med god tid til spørgsmål og dialog undervejs.

• Lektor og forsker Lasse Gleimann leder forskningsprojektet KiSO, Kvinder i Sund Overgang, hvor målsætningen er at løfte vidensniveauet omkring kvinders overgangsalder på tværs af forsknings- og praksisfelter. Lasse giver indsigt i, hvad vi ved om overgangsalderen, hvor der mangler viden, og hvordan det sættes i relation til det gode arbejdsliv.

• Tine Marie Boysen fra DSA fremlægger resultater fra en undersøgelse af overgangsalder blandt sundhedsprofessionelle, præsenterer DSA's tilbud til medlemmer i overgangsalderen og giver konkrete råd til, hvordan man kan forene arbejdsliv og overgangsalder.

Mød foreningens samarbejdspartnere

Overgangsalderen kan også rejse spørgsmål af mere økonomisk karakter – om alt fra pension og forsikring til, hvordan man planlægger sin økonomi, hvis man overvejer at gå ned i tid eller skifte spor i karrieren. Derfor har vi også inviteret flere af Danske Fysioterapeuters stærke samarbejdspartnere med til aftenen. Lån & Spar Bank, PKA og PFA vil være til stede, så du kan få svar på dine spørgsmål om økonomi og pension – set i lyset af den livsfase, du er i.

Målgruppe

Alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter – uanset om du selv oplever gener i overgangsalderen, eller du som kollega, TR eller leder ønsker større forståelse for, hvordan overgangsalderen kan påvirke arbejdsliv, trivsel og arbejdsmiljø.

Oplægsholdere

Lasse Gleimann, Lektor og forsker i Humanfysiologi på Københavns Universitet samt leder af forskningsprojektet KiSO, Kvinder i Sund Overgang.

Tine Marie Boysen, Socialfaglig konsulent, DSA.

Forplejning

Der serveres en sandwich og vand.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte netværkskonsluent Henriette Juncker på mail [email protected]

 

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Henriette Juncker

Netværkskonsulent
3341 4629
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681