Fysioterapeuter må gerne manipulere

Der bliver ikke pillet ved fysioterapeuters mulighed for at anvende manipulationsbehandling. Et flertal i Folketinget er klar til at ændre loven og gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at lade manipulation af rygsøjlen være forbeholdt læger og kiropraktorer.

Et flertal i Folketinget står bag ønsket om en lovændring af kiropraktorernes forbeholdte virksomhedsområde. Det betyder, at manipulationsbehandling af rygsøjlen ikke længere er i fare for at blive fjernet fra den fysioterapeutiske værktøjskasse, som det ellers har været den fælles anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. 

Lovændringen præciserer fysioterapeuters ret til at gennemføre manipulationsbehandling og betyder desuden, at også registrerede alternative behandlere (RAB) med uddannelse i manuel behandling vil få mulighed for at manipulere uden at komme i karambolage med loven.

Modige politikere

Formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht, roser folketingsflertallet for at have modet til gå imod styrelserne, der havde anbefalet en stramning af forbeholdet, der ville have betydet, at fysioterapeuter havde været afskåret fra at anvende manipulationsbehandling af rygsøjlen. 

”Hvis styrelserne havde fået deres vilje, havde Danmark haft den måske mest restriktive lovgivning på området, og vi var endt på den gale side af hegnet. Sundhedsstyrelsen har under hele forløbet argumenteret med, at manipulationsbehandling er farligt og derfor bør være forbeholdt kiropraktorer og læger, men den farlighed er der simpelthen ikke evidens for. At et folketingsflertal derfor lytter til den faglige fornuft og går ind for en lovændring, der ikke piller ved vores mulighed for at gøre, som vi altid har gjort, er derfor meget, meget glædeligt, set med fysioterapeutiske briller”, siger Tina Lambrecht. 

Det eneste rigtige

Formand Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi og paraplyorganisationen Dansk Selskab for Fysioterapi, Martin Josefsen, glæder sig over, at der er fundet en løsning på det, han kalder ”en fuldkommen surrealistisk sag – både fagligt og juridisk”.

”Det her er det eneste rigtige. Fysioterapeuter har altid brugt manuel behandling inklusiv manipulation af ryg og nakke. Men omvendt kan det jo i bakspejlet se ud, som om der er brug for, at vi får åbnet omverdenens øjne for, hvad det er, vi kan. Det tyder på, at der har været tvivl om, at fysioterapeuter altså håndterer det her område og altid har gjort det”. 

Sagen er et rigtig godt eksempel på, hvordan fag og politik kan samarbejde og supplere hinanden, når der er brug for det”, mener han.

”De faglige selskaber forsynede jo Sundhedsstyrelsen med de faglige argumenter, men vi følte os ikke hørt, så der var brug for både en juridisk og politisk indsats. Vi har hele tiden haft fagligheden og evidensen på vores side, men for at nå frem til en løsning, måtte fagligheden bringes i spil politisk, og det har Danske Fysioterapeuter håndteret rigtig godt. Vi har igennem hele forløbet kunne glæde os over et godt samarbejde, selvom sagen har hængt os langt ud af halsen".

Egen banehalvdel

Også Mathias Holmquist, formand for Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi, glæder sig over aftalen. 

Jeg synes, at det er fantastisk glædeligt for danske fysioterapeuter, at der er fundet en løsning. Argumentationen fra Sundhedsstyrelsen har været under al kritik, og jeg håbede virkelig, at fornuften ville sejre. Det evidensgrundlag, Sundhedsstyrelsen har præsenteret for deres argumentation har været utrolig svagt, og jeg har igennem forløbet været meget frustreret og tænkt, at det ikke kunne passe, at vi skulle køres over på så svagt et grundlag. Vi har i denne sag haft brug for politikerne, men jeg tænker også, at de har været glade for os og for, at vi har kunnet udstyre dem med de faglige argumenter, der kunne lande sagen fornuftigt”.

I aftaleteksten mellem sundhedsordførerne lægges vægt på, at fysioterapeuter er autoriserede og uddannede i manuelle teknikker. For registrerede alternative behandlere vil der blive stillet krav om, at de skal have gennemført mindst 250 undervisningstimer inden for manuel behandling, og det er fint, mener Mathias Holmquist.

”Jeg har ingen problemer med, at ændringen åbner for andre faggrupper, men det er selvfølgelig rigtig godt, at man kvalitetssikrer behandlingen ved at stille krav til omfanget af relevant uddannelse for de grupper, hvor kvalitetssikringen ikke ligger i autorisationen. Jeg synes, man skal lade være med at gøre sig til dommer over andre fags kvalifikationer, men holde sig til egen banehalvdel og de faglige argumenter”.

Sundheds- og Ældreministeriet vil fremsætte et lovforslag basereret på aftalens indhold i efteråret 2016. 

Læs aftalen mellem et flertal af sundhedsordførerne i Folketinget

Læs om baggrunden for hele sagen "Et drama i flere akter" 

 

Del eller udskriv artiklen
13 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Vibeke Pilmark

    Kære Bjarne Brandt Møller

    Tak for din henvendelse. Danske Fysioterapeuter kan ikke på baggrund af henvendelser på hjemmesiden kommentere eller komme med konkrete anvisninger på behandling eller andet i relation til behandlingen. Vi vil foreslå, du spørger ind til problemstillingen hos din aktuelle behandler.

    Med venlig hilsen Vibeke Pilmark, faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter
  • Bjarne Brandt Møller

    Bjarne
    Hej,
    Jeg konsulterer p.t. en kiropraktor der ved den seneste behandling spurgte om han måtte behandle mig!
    Jeg har anvendt denne person ved tidligere problemer og jeg er af den opfattelse at han er yderst kompetent.
    Men hvorfor spørger han som det fremgår øverst?
    jeg bliver behandlet for problemer med at lægge hovedet tilbage og samtidiges smerter i venstre arm.
    MVH Bjarne
  • Morten Topholm

    Jens - hvis denne tråd var en eksamen, så var du nu dumpet pga. misforståelse af emnet.
    Længere er den ikke...:
  • Jens olesen

    Jasper - det jeg prøver at sige i nedenstående er at der er etisk medicinsk forskning der antyder at moralske idealer som omhu og samvittighedsfuldhed ikke altid er nok.
    Derfor er det efter min mening naivt af os at tro at den hellige gral er velbevaret herved, når vi ikke har nogen forskning der siger noget om hvorvidt vi som fag har styr på det i 99, 95, 90 eller 80 procent af tilfældene?
    Selv tror jeg at mange fysioterapeuter er gode hertil - men hvis jeg tager patient perspektiv brillerne på - er tro ift hvorvidt alle patienter behandles med omhu og samvittighed ikke nok.
    Der må empirisk forskning til gerne på pH.d niveau.
    Ellers udsteder vi en blanko check til brådne kar......
  • Jasper Juhl Holm

    Hej Jens
    Jeg synes ikke helt du forstå svarene ovenfor. det er autorisationen, dvs. kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed der er bærende, ikke om man har lært HVLR teknikker på grunduddannelsen eller ej.
    Man er som sundhedsfaglig forpligtet til at være gøre sig kompetent til hvad man gør. og det er den væsentlige læring, fordi er løbende kommer ny viden og nye redskaber, som man skal forholde sig kritisk til.

    Mit eget eksempel, jeg lærte en thorakal HVLR teknik af videreuddannede kollegaer via intern undervisning på klinikken, og brugte derefter det redskab på patienter hvor jeg vurderede det var relevant. For at få mere viden og flere redskaber, og i sidste ende føle at jeg levede op til autorisationsloven, tog jeg efteruddannelse hos det lægefaglige Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM) først i MET og senere HVLR, for at føle mig sikker nok til at manipulere lumbalt og cervikalt.
    Som mange andre kollegaer var jeg lidt tilbageholdende med at lave occipitale HVLR teknikker, og søgte vejledning og praktisk træning hos kollegaer på klinikken for at føle mig sikker i den behandlingsform, selvom jeg havde kursusdiplomet fra DSMM.

    Et kursusbevis er desværre ingen garanti for god praksis, (se f.eks. på hvem der har bestået køreprøven og så deres kørsel i praksis)
    Det er i sidste ende den juridiske og moralske forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed der sikrer patienterne den bedste behandling, ikke om man har taget et kursus eller ej.

    Jeg har selv været i behandling hos kollegaer der gav mig en dårlig manuel behandling, uanset deres mange kursuspapirer, og omvendt hos kollegaer med lille formel efteruddannelse, men med stort talent og effekt af behandlingen. Så uanset hvor attraktivt det lyder så, er diplomer og eksaminer ikke en ultimativ garanti for god behandling.

    Jeg er samtidigt stadig enig i, at det vil være en god ide med en formel videreuddannelse i manuel behandling, som f.eks. i Norge, da det vil lægge overliggeren højere fra starten, og måske hurtigere give vores omhyggelige og samvittighedsfulde kollegaer de kompetencer de behøver, for at kunne udvide deres muligheder for at hjælpe patienterne.

    Så patienternes tarv sikres fra starten bedst ved, at du og andre som undervisere/eksaminatorer sikrer at de studerende forstår og anvender autorisationsloven i deres fremtidige praksis.
  • Jens Gramstrup Olesen

    Mit svar kommer på engelsk nedenfor klippet fra min nye artikel om nærhedsetik i fysioterapi. som teoretisk sandsynliggør, at mhp ikke at gøre skade har vi et stykke vej endnu, eftersom en del litteratur mener, at det har vi ikke helt styr på........Det vides f.eks. ikke sociologisk forskningsmæssigt hvorvidt nogle/mange fysioterapeuter uden selv at være klar derover er igang med at blive samfundets villige sundheds tyranniske lakajer og med misforstået omhu og samvittighedsfuldhed tror vi er i deres gode ret til at påtvinge borgere diverse træningsformer som set med borgerens perspektiv måske skader mere end det gavner. Apropos Dorthe Birkemose´s bog - Når gode mennesker handler ondt. Denne etiske og sociologiske debat mangler vi i vores kære fag og fagblad og kursusudbud ligesom den etiske og/eller sociologiske forskning stort set er fraværende på området.

    A violation of medical ethics “Primum non nocere” (first, do no harm) is a central ethical tenet that applies to all health care professionals” Nikhil, Patel & Elkin (2015). "Primum non nocere" originally comes from the grandfather of medicine Hippokrates (460 - 370 B.C) from the Greek Island of Kos. Regardless medical ethics excludes an ethics of proximity as being subjective and normative thus negating the primacy of an ethical human relationship, Jebran (2014) and it seems, that medical ethics fail to establish any proximity ethical knowledge as to whether each individual “patient” experiences harm in the relationship with the health professionals. An ethics of proximity have not received much attention within physical therapy either according to Sviland (2014).

    Often “physical therapists are unaware of the tremendous power imbalances between them and their clients” according to Harris (2006). This frequently happens in the name of medical inspired health promoting regimes of a seemingly “religious” and extremely paternalistic character, Bauman & May (2003). Here a person-centered ethics of proximity perhaps- could - be an anti-paternalistic “cure” in protecting the autonomy and freedom of each “patient” by guiding therapists always to be kind, gentle, and compassionate in their relationships and not least to do and to provoke no harm.

    Regardless, it happens, that paternalism results in stigmatization of the “patients” by normative detaching labeling attitudes "categorizing" some “patients” as being non-compliant, complicated, challenging, unmotivated, hopeless, cheating, lying, lazy and even stupid imposed by some of the so called health “experts” onto these “deviant patients”, Goffman (1990). As an example weight stigma exists in physical therapy, Setchell, Watson, Jones & Gard (2015) being unethical as well as unacceptable. Chronic pain “patients” is another topic raising important paradigmatic health professional discussions regarding different treatment and research approaches, Lima, Alves & Turato (2014).

    Nærhedsetik (proximity ethics) omhandler alle de praksissituationer, hvor mennesker der arbejder professionelt med andre mennesker, behandler medmennesket; patienten mere eller mindre ansvarligt, omsorgsfuldt og næstekærligt. Altid medmennesket først, apropos lignelsen om den barmhjertige samaritaner og næstekærlighedsbuddet, dernæst det sundhedsfaglige ekspertarbejde, ville formentlig være Løgstrups (3) klare råd. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt fysioterapeuters generelle indfølings- og kontaktevner lige på dette område er veludviklede nok, til et ansvarligt nærhedsetisk engagement?

    Levende visdom og etik kommer, nemlig før livløs lærdom og teknik. Også i fysioterapeutisk praksis. Det hele starter med næstekærlighed. Derfor er et nærhedsetisk engagement helt centralt. Nærhedsetik er i praksis en engageret og ansvarlig fysioterapeutisk livsytring, som fordrer kritisk stillingtagen omkring, hvad situationen BYDER dig at gøre mere end, hvad diverse overordnede regler og kliniske retningslinjer dikterer dig, at gøre. ”Pas derfor på med ikke, at blive en slave af kliniske retningslinjer og diverse checklister. Lær i stedet, at blive en selvstændig kreativ fysioterapeut og ”mesterkok” . Ofte er du selv nødt til, at opfinde en velkomponeret fysioterapeutisk lokalret, som ligger godt i maven, på patienten. Det kræver både mod, erfaring samt kreativ inspiration fra diverse fysioterapeutiske kokkebøger og nationale samt internationale artikler! Med andre ord. Et er søkort, at forstå. Noget andet er skib, at føre samt, at sikre ”lasten” når uskadt frem i alt slags vejr.

    Eller sagt, i dyb respekt for den afdøde svenske fysioterapeut, Gertrud Roxendal (4) via hendes egne ord: ”Handlinger som rummer respekt for menneskeværd, kalder vi for etiske handlinger. Handlinger, som krænker eller fornedrer menneskeværd, kalder vi for uetiske handlinger…...Enhver form for fysioterapeutisk behandling af mennesker, hvor helheden forsømmes medfører, at man forfalder til en afstumpning og reduktion af den enkeltes menneskeværd”.

    God weekend vi trænger til en dialogisk debatkultur mere end en give svar kultur i vores fag, også her på siden.


  • Morten Topholm

    Kære Jens

    Jeg synes, at du som altid har mange interessante tanker og overvejelser om hvor vores fag skal hen, og hvordan sundhedsvæsenet kan se ud i fremtiden.

    Spørgsmålet i denne tråd, som du tager op, er bare et andet. Det er om fysioterapeuter med den grunduddannelse de har, og med det gode princip der ligger i sundhedsloven, at alle sundhedsfaglige skal udvise "omhu og samvittighedsfuldhed", må manipulerer.

    Svaret er, ja ligesom de øvrige sundhedsfaglige som udfører en sundhedsydelse, hvis de føler de er kompentente hertil.

    Man kan så vælge to veje, enten at "bed-side" træning, retningslinjer og kurser er nok, eller den kontrolerende og sige at uddannelsen ikke er nok, så skal vi have en uddannelse særksilt for alle behandlingsmodaliteter? .-jeg nævner i flæng
    Manipulation
    Psykiatrisk fysioterapi
    Akupunktur
    Træning af ort. kir patienter
    Træning af børn med CP
    Etc.

    Oveni dette er dokumentation at manipulationsbehandling ikke er farlig, og slet ikke når det er fysioterapeuter der udfører det - vi udviser tilsyneladende mere "omhu og samvittighedsfuldhed", når vi vælger denne behandlingsmodalitet end andre faggrupper, da vi har færrest klagesager - det er dokumenterbart!

    Du beder om en meget stiv og udansk tilgang til sundhedsfaglig behandling - vælger man at gå din vej, så må næsten ingen ny grunduddannet arbejde med ret meget i sundhedsvæsenet, selvom de er omgivet af kompentente vejledende kollegaer, eller tager kurser heri!

    Sagen om manipulation var netop mærkelig fordi vi og andre pludselig skulle underligges et nyt vil jeg kalde overforsigtigheds paradigme, på trods af at evidensen pegede på det modsatte. Men det vil selvfølgelig være dejlig for Sundhedsstyrelsen, at man pludselig skulle til at kontrollere for alt muligt uden grund, det er der jo masser af fast arbejde i derinde, uden dette ville have nogen somhelst påviselig sundhedsmæssig værdi for befolkning.
    Nå det er en tanke/påstand jeg tager for egen regning.....

    En anden faggruppe benyttede sig af forvirringen og så chancen for at få monopol på manipulation, rent forretningsstrategi intet andet. Jeg tror godt de fleste kan gætte hvem nogen var... det lykkedes heldigvis ikke!

    Manipulationsbehandling er med baggrund i grunduddannelsen, og ligesom alle mulige andre behandlingstilgange, sikkert når det udføres af fysioterapeuter. Den enkelte fysioterapeut, må nøjagtig ligesom en ex praktiserende læge der står og overvejer, skal jeg operere (det er 10 år siden jeg gjorde det sidst, da jeg var på sygehus - eller jeg har kun prøvet det 1-2 gange), eller skal jeg henvise til en anden som gør det hyppigere.
    Udviser vi omhu og samvittighedsfuldhed, og stadig har så lav skadesrisiko som vi faktisk har, så synes jeg ikke der er grund til overregulering som du forslår Jens, med mindre vi er på vej til amerikanske tilstande rent retsligt...

    God sommerferie til dig.

    VH. Morten Topholm
  • Karen Langvad

    Kære Jens og Morten

    Tak for spændende spørgsmål og svar. Jeg har et par supplerende kommentarer.

    Jens, du stiller i dit indlæg det principielle spørgsmål, om fysioterapeuter er autoriserede til at manipulere. Jeg tror godt, jeg ved hvad du mener, men når du stiller spørgsmålet på den måde, så kalder det på præcisering.

    At være autoriseret betyder ikke, at du fra autorisationstidspunktet og til evig tid, må udføre det, som lærte på grunduddannelsen. At være autoriseret betyder, at du må bære titlen fysioterapeut, og vigtigst her, som Morten også fremhæver, at du, i alt hvad du gør, skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed, så patientens tarv og sikkerhed ikke på nogen måde trues. Det vil sige, at du som autoriseret til enhver tid skal forholde dig kritisk til dine kompetencer til på forsvarlig vis at udføre en hvilken som helst form for fysioterapi.

    To eksempler:
    Jeg er uddannet fysioterapeut i 1989. Jeg har ikke haft patienter i hænderne siden 1998. Skulle jeg nu få den ide, at jeg ville begynde at udøve fysioterapi igen, så ville jeg skulle se mig selv dybt i øjnene og tage stilling til, om jeg på forsvarlig vis og i henhold til almindelig standard kan mobilisere en kontrakt skulder på person med hemiplegi - selvom det var basal lærdom på min grunduddannelse. Og svaret vil være nej. På samme vis skal min veninde, som har arbejdet med rygpatienter det meste af sin karriere spørge sig selv, om hun kan manipulere en nakkepatient. Svaret vil her være ja, fordi hun har de rette kompetencer qua lang erfaring og stadig kompetenceudvikling indenfor området.

    Manipulationssagen har sat spørgsmål ved behovet for at regulere stramt for at sikre patienterne sikker behandling. Som sagen også har vist, så håndterer fysioterapeuterne området meget fint og laver ikke skader på patienterne. Og det vil jo pr. definition sige, at autorisationsloven virker, og fysioterapeuterne efterlever den og gør kun det, som de har de rette kompetencer til på det tidspunkt, hvor behandlingen skal udføres.

    Og det er jo i sig selv et bevis på, hvor kompetente, professionelle og ansvarlige, vi er.

    God sommer til jer begge.

    Venlig hilsen
    Karen Langvad
    Faglig chef
    Danske Fysioterapeuter
  • Jens Olesen

    Interessant diskussion synes jeg Morten.
    Spørgsmålet er måske ikke så meget hvad de må - men mere hvorvidt de kan og i hvilken grad de er kompetente hertil fra grunddannelsen samt hvilke kvalitetssikringsmekanismer der sikrer og certificerer dette? Herunder hvilken efter/videreuddannelse der kræves for at man vurderes kompetent hertil. Det rejser spørgsmålet omkring hvorvidt vi som fag formelt har nok "styr" på formaliseret - ikke tilfældig og kun interesse styret - efter/videreuddannelse, hvis vi fremtidigt vil have mere anerkendelse og mere i løn som fysioterapeuter.

    Jeg har ikke noget imod at man delvis oplæres hertil uformelt - det er bare ikke nok synes jeg. Hvis autorisationsloven og samvittighedsfuldheden skal bringes i aktiv anvendelse kræver det noget mere ekstern kontrol, selvom jeg hader at sige det. Der er vel at mærke ingen undersøgelser lavet herom eller stikprøvekontrol heraf af hvorvidt autorisationsloven bidrager aktivt til kvalitetssikring og som sådan er den måske mest - blot - noget retorik. Selvom jeg bifalder grundtanken heri.

    Iøvrigt mener jer fysioterapeuter fremover burde kunne henvise og viderehenvise til andre fysser, tværsektorielt og tværpraksissektorielt uden økonomisk tab. Ligesom jeg i mener at fysser skal kunne henvise til scanninger og speciallægeundersøgelser og få direkte svar tilbage. Det synes jeg vores fagforening skulle tage op - måske ville samfundet endda kunne spare penge herpå fordi - det - måske bedre end idag vil sikre en bedre og mere målrettet behandling hos fysioterapeuter?

    I Norge får man eksempelvis først autorisation efter 1 års turnus bare som et eksempel.
    Psykologer opnår som hovedregel først autorisation efter 4 - 5 års formelt defineret efteruddannelse og supervision. Og læger bliver først autoriserede speciallæger efter cirka 10 år. Eksempelvis må kun primært neurologer og børnelæger indsprøjte botox, hvorimod alle grunduddannede fysser idag må behandle børn, apoplexipter, manipulere osv, hvis de selv mener de har styr på det..............Vi kan ikke som et professionelt fag blive ved med at agere så lemfældigt som vi gør idag efter min mening ift til at alle fysioterapeuter selv skal vurdere hvad de kan og ikke kan
  • Morten Topholm

    Kære Jens

    Mit svar indeholde til fulde hvorfor det fagligt er forsvarligt at fysioterapeuter må manipulerer.

    Vh Morten Topholm
Se flere
Indsend kommentar