25,4 procent stemte til repræsentantskabsvalget

Så er repræsentantskabet på plads. For første gang er der valgt fem såkaldt almindelige medlemmer. 25,4 procent af medlemmerne valgte at stemme. Se hvem de 65 fysioterapeuter i Danske Fysioterapeuters repræsentantskab er.
Repræsentantskabsmøde i november 2018. Foto: Jens Wognsen

3.924 medlemmer af Danske Fysioterapeuter har stemt til repræsentantskabsvalget. Der svarer til 25,4 procent af de stemmeberettigede medlemmer.

Det er markant flere end sidste gang, der skulle vælges repræsentantskab i 2018. Her var stemmeprocenten 16,2.

5 almindelige medlemmer

En årsag til den højere stemmeprocent kan være, at det denne gang som noget nyt gang var muligt at stemme på fem såkaldt almindelige medlemmer. Det vil sige, at kandidaterne ikke skal være medlemmer af en bestyrelse i en region, fraktion eller fagligt selskab. 32 medlemmer havde valgt at stille op på denne måde.

Flest stemte i Syddanmark

Mest flittig til at stemme var medlemmerne, som bor eller arbejder i Region Syddanmark. Her var stemmeprocenten 27,3 procent. Færrest medlemmer valgte at stemme i Region Sjælland. Her var stemmeprocenten 19,6 procent.

En forklaring på det lave stemmetal i Region Sjælland kan være, at det ikke var muligt at stemme på de regionale kandidater, da der var fredsvalg i regionen. Det vil sige, at der var opstillet lige så mange regionale kandidater, som der var pladser til dem i repræsentantskabet.

Så mange stemmer fik kandidaterne

Det har været muligt at stemme på kandidater, som har stillet op for en af de fem regioner, for faglige selskaber og fraktioner eller som såkaldt almindelige medlemmer.

Repræsentantskabet består af 65 medlemmer. Se hvem der har fået plads i repræsentantskabet.

Valgt for to år

Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed og er valgt for en to-årig periode gældende fra 1. juli 2020 til 1. juli 2022.

Se hvem der har fået plads i repræsentantskabet

Se hvor mange stemmer kandidaterne fik (pdf)