Virtuelt ph.d.-forsvar om myelomatose og træning

Tirsdag i den kommende uge forsvarer fysioterapeut Rikke Faebo Larsen sin ph.d. om træning til patienter med myelomatose. Du kan overvære forsvaret på zoom.
Fysioterapeut Rikke Faebo Larsen har i sin ph.d. undersøgt knoglemarvskræft-patienters funktionsniveau ved diagnosetidspunktet, og om det var muligt på et tidligt tidspunkt at sætte ind med en træningsintervention, og om træningen havde effekt. Foto: iStock

Myelomatose er en relativ sjælden kræftform i knoglemarven (knoglemarvskræft), der opstår i en særlig type hvide blodlegemer (plasmaceller). Myelomatose påvirker immunforsvaret og kan nedbryde knoglerne. Nydiagnosticerede patienter med myelomatose oplever ofte knoglesmerter og udtalt træthed. Smerter, træthed og angst som følge af sygdommen kan føre til, at patienterne nedsætter deres fysiske aktivitetsniveau.

Fysioterapeut Rikke Faebo Larsen har i sin ph.d. undersøgt patienternes funktionsniveau ved diagnosetidspunktet, og om det var muligt på et tidligt tidspunkt at sætte ind med en træningsintervention, og om træningen havde effekt.

På tirsdag forsvarer Rikke Faebo Larsen sin ph.d. Det foregår på zoom og det er derfor muligt for alle, der har tid og lyst at overvære forsvaret.

De overordnede resultater

100 patienter blev inkluderet i RCT-studiet. Deltagerne havde ved diagnosetidspunktet nedsat muskelstyrke i underekstremiteterne og nedsat aerob kapacitet sammenlignet med publicerede data for normalbefolkningen.

Interventionen bestod af otte superviserede træningssessioner over 10 uger, der bestod af: aerob træning, styrkende træning, udspænding og generel fysisk aktivitet. Derudover skulle deltagerne træne hjemme.

Kontrolgruppen fik en folder med generel information om blandt andet fysisk aktivitet.

Resultaterne viste helt overordnet, at det er muligt at rekruttere patienter ved diagnosetidspunktet, uanset alder og uanset, hvilken type medicinsk cancerbehandling patienten fik. Der var et højt fremmøde til de superviserede træningssessioner, og deltagerne kom til de fleste af dem.

Der var ingen effekt på fysisk funktion, fysisk aktivitet, livskvalitet eller smerte sammenlignet med en kontrolgruppen. Årsagerne til den manglende observerede effekt kan dels være, at deltagerne ikke gennemførte den planlagte hjemmetræningen, at intensiteten ikke var den rette, at kontrolgruppen følte sig tilskyndet til øget fysisk aktivitet eller det simple faktum, at nydiagnosticerede patienter, som modtager anti-myelombehandling, ikke profiterer af træning.

Du kan høre Rikke Faebo Larsen fremlægge og uddybe sine data i forbindelse med sit ph.d.-forsvar. Du kan også rekvirere ph.d.-afhandlingen ved at kontakte Rikke Faebo Larsen på mail. 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer