Flere drømmer om at blive fysioterapeut

At mange ønsker at blive fysioterapeut, overrasker ikke Danske Fysioterapeuters formand Tina Lambrecht:
"Det er et fantastisk fag med mange spændende muligheder i både den private sektor, i kommuner, regioner og i staten. Vi fysioterapeuter har kompetencer, der kan bruges mange steder.”
Begrænset optag
Optaget på fysioterapeutuddannelsen er dimensioneret til 1.135 studiepladser, det betyder, at ikke alle ansøgere vil blive optaget, og det er der god fornuft i, mener Tina Lambrecht:
”Øges presset på det fysioterapeutiske arbejdsmarked, er der risiko for, at nyuddannede fysioterapeuter ikke kan komme i arbejde.”
Antallet af fysioterapeuter i arbejdsstyrken er steget med 50 % over de seneste 10 år. Danske Fysioterapeuter ønsker ikke et højere optag på uddannelsen.
Mens flere søger fysioterapeutuddannelsen, er søgningen til de store velfærdsuddannelser som pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver faldet. Den flotte søgning til fysioterapi har været brugt som et argument for at øge optaget.
Ansøgere til fysioterapeutuddannelsen
År |
1. prioritets ansøgere |
Ændring |
Udvikling |
2017 |
2.345 |
|
|
2018 |
2.202 |
-143 |
-6,1% |
2019 |
2.156 |
-46 |
-2,1% |
2020 |
1.841 |
-315 |
-14,6% |
2021 |
1.901 |
60 |
3,3% |
Kilde: ufm.dk
Forslag om nye uddannelsespladser forhindret
Regeringen foreslog i deres uddannelsesudspil ”Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund” at oprette et nyt udbud af fysioterapeutuddannelsen i Horsens med et optag på 60-100 studerende årligt.
Forslaget ville skubbe unødigt til balancen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Allerede i dag bliver uddannet cirka 600 flere fysioterapeuter årligt, end der går på pension. Dertil kommer, at det ville udfordre den faglige kvalitet, fordi det kræver en vis størrelse at opbygge et solidt fagligt miljø.
"Fysioterapeuter skal ud og stå med patienters og borgeres liv i vores hænder. Det er helt afgørende, at der er et fagligt stærkt fundament på vores uddannelser”, udtalte Tina Lambrecht i den forbindelse.
Forslaget blev efter indvendinger fra Danske Fysioterapeuter taget af bordet.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.