To kliniske retningslinjer om hjernerystelse

Nu kan du få grundig vejledning i undersøgelse og behandling af patienter med hjernerystelse. Der er udkommet både en tværfaglig national klinisk retningslinje og en monofaglig fysioterapeutisk retningslinje.
Gradueret aktivitet og patientuddannelse er blandt de evidensbaserede anbefalinger i de kliniske retningslinjer om hjernerystelse. Foto: iStock.

I Danmark rammes cirka 20.000 personer hvert år af en hjernerystelse. Tidligere anbefalede man ro og hvile til symptomerne forsvandt, men moderne behandling involverer gradvis genoptagelse af aktiviteter. To nye retningslinjer giver anbefalinger for både den tidlige håndtering af patienter med hjernerystelse samt behandling af patienter med længerevarende symptomer.

I begge retningslinjer fremgår det, at fysioterapeuter har en central rolle i undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. Der er et vist overlap mellem retningslinjerne, men den nationale retningslinje er tværfaglig og omhandler voksne med længerevarende symptomer, mens den fysioterapeutiske er monofagligt orienteret, og omhandler både akut og længerevarende forløb og inddrager børn og unge fra 8-års alderen. 

National klinisk retningslinje

De fleste patienter kommer sig spontant efter en hjernerystelse, men en betydelig andel får længerevarende symptomer såsom hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Der er stor forskel på hvordan denne patientgruppe behandles rundt om i landet, og der mangler standardiserede og evidensbaserede behandlingstilbud.

Derfor har Dansk Selskab for Hjernerystelse udarbejdet en tværfaglig national klinisk retningslinje (NKR) for behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Formålet er at løfte og ensrette behandlingsniveauet gennem evidensbaserede anbefalinger.

Information og rådgivning
Information og rådgivning af patienter tidligt efter en hjernerystelse anbefales, da det har en positiv effekt på den samlede symptombyrde. Indsatsen kan være i form af telefonbaseret rådgivning, sms-beskeder, skriftligt materiale eller konsultationer med en fagprofessionel. Effekten er potentielt størst, hvis rådgivningen tilbydes som en længerevarende indsats.

Træning
Det anbefales at tilbyde gradueret fysisk træning til personer med længerevarende symptomer, da det kan have positiv effekt på den samlede symptombyrde, livskvalitet og det fysiske funktionsniveau. Træningen kan være individuel eller gruppebaseret motion eller struktureret fysisk træning som tilpasses den enkelte og gradvist øges i varighed og/eller intensitet.

Særligt for personer med vestibulære symptomer, som for eksempel svimmelhed og nedsat balance, bør man overveje at tilbyde individuelt tilpasset vestibulær træning. Anbefalingen er baseret på, at der ses en positiv effekt på det fysiske funktionsniveau samt på antallet af patienter vurderet klar til at vende tilbage til sport efter vestibulær træning.

Andre behandlingsformer
Udover de nævnte behandlinger omhandler retningslinjen også manuel behandling, psykologisk behandling, optometrisk samsynstræning og tværfaglig rehabilitering. Behandlingsstrategierne skal ses som både enkeltstående indsatser, men også som en del af et tværfagligt forløb. Det tværfaglige aspekt vurderer arbejdsgruppen som særlig vigtigt hos patienter med høj symptombyrde.

Fysioterapeutisk klinisk retningslinje

En ny amerikansk fysioterapeutfaglig retningslinje er blevet oversat til dansk og tilpasset danske forhold. Formålet er at vejlede fysioterapeuter i den kliniske ræsonnering og retningslinjen giver en systematisk tilgang til undersøgelse og behandling efter hjernerystelse, hvor patientens præferencer tages i betragtning.

Opdeling ud fra symptomer
Retningslinjen guider ud fra en opdeling af patienternes symptomer i fire domæner, fordi patientgruppen er meget heterogen. Forfatternes hensigt med denne opdeling er, at behandlingen målrettes specifikt til de områder hvor patienten har symptomer.

Patientuddannelse og gradueret træning
Retningslinjens anbefalinger om patientuddannelse og gradueret træning er i god tråd med de ovenstående anbefalinger fra den nationale kliniske retningslinje.

Symptomguidet, gradueret konditionstræning anbefales specifikt til patienter der oplever anstrengelsesintolerance og/eller planlægger at vende tilbage til et højt fysisk aktivitetsniveau. Træningen bør tilpasses den enkelte patient f.eks. i forhold til træningstype, udstyr, intensitet og opstart. Patienten kan starte med træningen når symptomerne er stabiliseret til et moderat eller lavt irritabilitetsniveau.

Flowcharts guider klinikeren
I retningslinjen præsenteres flowcharts, der kan understøtte den kliniske ræssonering. Disse flowcharts omfatter alle faser lige fra screening for, om man skal undersøge for eventuel hjernerystelse til udvikling af en fysioterapeutisk behandlingsplan.

Se og download flowcharts

Del eller udskriv siden
0 kommentarer