Strukturerede forløb for patienter på almen fysioterapi
I denne FAQ finder du svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende brugen af de strukturerede forløb. FAQ’en opdateres løbende.
I de strukturerede forløb for patienter med artrose i knæ/hofte og primære smerter i lænderyggen definerer overenskomsten parter ikke præcis, hvilke konkrete øvelser eller hvilken patientuddannelse, som skal tilbydes patienterne i de konkrete forløb.
Det er således muligt at tilbyde andre koncepter som f.eks. GLA:D-træning og patientuddannelse, hvis du som fysioterapeut i samarbejde med patienten vurderer, at det er en relevant behandlingsplan.
I forbindelse med de strukturerede forløb skal der udfyldes spørgeskema og test i databasen FysDB.
Det er derudover ikke muligt at benytte overenskomsten ydelser til yderligere registrering af data i andre systemer.
Ja, som udgangspunkt skal alle patienter i målgruppen have tilbuddet om et struktureret forløb. I særlige tilfælde, hvor du fagligt vurderer, at det strukturerede forløb ikke er hensigtsmæssigt, eller i tilfælde hvor patienten ikke ønsker et struktureret forløb, kan I aftale, at patienten i stedet får et ikke-struktureret forløb med brug af overenskomstens almindelige ydelser.
Patientens indgang til forløbet er fleksibel på den måde, at også patienter i igangværende ikke-strukturerede forløb kan tilbydes overgang til et struktureret forløb. Forløbet starter, når patienten modtager en ny indledende undersøgelse (med det særlige ydelsesnummer for den indledende undersøgelse/forundersøgelse).
For forløb vedr. artrose i knæ/hofte samt primære smerter i lænderyggen startes forløbet med en ny supplerende indledende konsultation som tages ud over førstekonsultation. Den nye supplerende indledende undersøgelse kan enten tilbydes samme dag som første konsultation eller på et senere tidspunkt end førstekonsultation.
For forløb vedr. nerverodspåvirkning i nakke og lænd samt lumbal spinalstenose startes forløbet med en ny forundersøgelse. Den nye forundersøgelse kan enten tilbydes på et senere tidspunkt end første konsultation, eller forløbet kan startes med en forundersøgelse uden at patienten tidligere har fået en førstekonsultation.
Fysioterapeuten tilrettelægger forløbet med holdkonsultationer eller individuelle konsultationer.
For patienter med artrose i knæ/hofte samt primære smerter i lænderyggen gælder det, at patienten som udgangspunkt bør tilbydes 12-16 holdkonsultationer: superviseret træning for optimalt udbytte inden for forløbsperioden på 3 måneder. Behovet for superviseret træning på hold kan dog variere, og patienten kan dermed tilbydes færre eller flere holdkonsultationer end 12-16.
Hvis patienten behandles i et individuelt forløb, kan du maksimalt give patienten op til 6 individuelle konsultationer: superviseret træning. Ydelsen har primært til formål at introducere patienten til superviseret selvtræning på klinik eller selvtræning.
Ved superviseret selvtræning på klinik anvendes overenskomstens almindelige ydelsesnummer, og der er ingen antalsmæssig begrænsning på denne ydelse.
For patienter med nerverodspåvirkning i lænd og nakke ligger statuskonsultationen efter 2, 4 og 8 uger fra forundersøgelsen.
For patienter med lumbal spinalstenose ligger statuskonsultationen efter 4 og 12 uger fra forundersøgelsen.
Det er vigtigt, at du ikke afviger mere end +/- 5 hverdage fra disse datoer, da du ellers risikerer, at regionen afviser afregningen. Hvis det ikke kan lade sig gøre at udføre statuskonsultationen (herunder hvis patienten ikke ønsker den) inden for disse tidsintervaller, kan du derfor ikke udføre statuskonsultationen.
For yderligere spørgsmål til de strukturerede forløb på speciale 51 kan du se FAQ´en på Enhed for Kvalitet og Moderniserings (EKM) hjemmeside.
Slides til inforskærme i klinikken
Har du infoskærme i din klinik og ønsker du at gøre opmærksom på de strukturerede forløb, så har Danske Fysioterapeuter udviklet disse slides, som klinikken kan bruge på infoskærmene.
Her finder du også argumenter for, hvorfor det giver mening for patienterne at gå ind i de strukturerede forløb.