Første konsultation
Ydelse og ydelsesnummer
Første konsultation (0110)
Honorar
Gældende honorarer kan findes i takstmappen.
Målgruppe
Første konsultation anvendes som udgangspunkt ved alle patienter, der starter et nyt forløb i fysioterapipraksis. Det afklares om fysioterapi er det rette tilbud til patienten.
Forudsætninger for brug/indikation
Ny lægehenvisning. Hvis behandling fortsætter i forbindelse med, at forrige henvisning udløber, kan der ikke honoreres for en ny første konsultation.
Indhold i ydelser
- Årsagen til kontakten/arbejdshypotese/diagnose
- Anamnese
- Klinisk undersøgelse, herunder test- og måleredskaber
- Screening for tegn og symptomer på alvorlig patologi og evt. opfølgning på fund af alvorlig patologi (røde flag)
- Konklusion på den fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af om der er indikation for fysioterapeutisk behandling.
- Fælles målsætning/forventningsafstemning for behandlingsforløbet
- Behandlingsplan herunder aftale for videre opfølgning
- Vejledning og rådgivning
- Eventuel opstart af behandling
- Vurdering af behov for tværfagligt samarbejde og involvering af pårørende
- Journalføring af fund og konklusion på eventuel behandling
Limiteringer
Der kan kun gives én første konsultation (ydelse 0110) i behandlingsforløbet for samme sygdomsaktivitet.
Der kan ikke gives honorar for 1. konsultation i de tilfælde, hvor en patient behandles af en anden fysioterapeut ved ferie, sygdom, kursus, barsel eller anden for afløsningsvirksomhed.
Der kan gives honorar for 1. konsultation i de tilfælde, hvor en fysioterapeut overtager behandlingen af en patient fra en anden klinik.
Der kan kun gives et honorar pr. konsultation og kun 1 konsultation/hold pr. kalenderdag.
Ydelsen kan dog, ved særlige behov for patienten, kombineres med holdkonsultation samme dag. I de tilfælde afregnes ydelsen med 0120. Kombinationen af individuel behandling og hold på samme dag kan ske, hvis forudgående individuel behandling er forudsætning for, at patienten kan deltage på hold og/eller ved særlige transportbehov.