Hold videokonsultation
Ydelse og ydelsesnummer
Hold videokonsultation 0132.
Honorar
Gældende honorarer kan findes i takstmappen.
Målgruppe
Patienter der har behov for fleksibilitet.
Patienter, hvor der er indikation for video vil være relevant behandling, og hvor det er patientsikkert, at behandlingen modtages på hold som videokonsultation.
Forudsætninger for brug/indikation
Konsultation forudsætter, at IT-løsningen lever op til gældende regler om databeskyttelse og giver mulighed for tovejskommunikation mellem fysioterapeut og patient.
Konsultationen forudsætter som udgangspunkt, at patienten tidligere i forløbet har været set i klinikken. Dette er for at vurdere, om hold videokonsultation er det rette tilbud til patienten.
Fysioterapeuten har vurderet, at patientens sygdomstilstand kan profitere af en videokonsultation på et hold.
Indhold i ydelser
- Træningsterapi, rådgivning og vejledning.
- Løbende screening og korrektion af øvelsesvalg, herunder pro- eller regression af øvelser samt brug af relevante test- og måleredskaber.
- Det vurderes løbende om, behandlingsmålet er opnået
og om patienten kan afsluttes. - Journalføring inkl. eventuelle afgivelser eller tilpasninger.
Information om ydelsen
Ydelsen kan bruges, hvis behandlingen består af træning eller information og vejledning om hensigtsmæssig smertehåndtering, hensigtsmæssigt aktivitetsniveau, instruktion i øvelser, opfølgning på hjemmeøvelser mv.
Hold videokonsultationen skal tage udgangspunkt i samme anerkendte faglige standarder, som ved en almindelig holdkonsultation.
Limiteringer
Der honoreres kun for ét hold pr. patient pr. kalenderdag.
Bemærkninger
Da patienterne og fysioterapeuten ikke fysisk er i samme rum, bør der være særlig opmærksomhed på patientsikkerheden ved brug af denne ydelse.