OK26-leksikon
Der anvendes mange udtryk og forkortelser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Vi har lavet en liste over hyppigt anvendte udtryk.
Begreber
Her kan du læse lidt mere om, hvad en overenskomst egentlig er, og hvad den mere konkret betyder.
Hvad er en overenskomst egentlig for noget?
En overenskomst er en aftale, som indgås mellem repræsentanter for lønmodtagerne - typisk en eller flere faglige organisationer - og arbejdsgiverne eller en arbejdsgiverorganisation, som repræsenterer dem. Det betyder, at er du som fysioterapeut ansat på en overenskomst kan dine ansættelsesvilkår kun ændres via forhandlinger gennem Danske Fysioterapeuter. Når du ikke er ansat på overenskomst, kan din arbejdsgiver som udgangspunkt ændre dine vilkår når som helst.
Når du er offentligt ansat, er dit ansættelsesforhold styret af en overenskomst, som enten er indgået mellem Danske Fysioterapeuter og staten (= fysioterapeuter med myndighedsopgaver f.eks. i forsvaret), Danske Regioner (= ansatte på somatiske og psykiatriske sygehuse) og Kommunernes Landsforening (ansatte i kommunale genoptræningscentre, sundhedshuse, m.m.).
Hvis du er ansat i f.eks. Falck eller Pension Danmark, er dit ansættelsesforhold styret af overenskomster, som er indgået mellem Danske Fysioterapeuter og hhv Falck Danmark A/S og Pension Danmark.
Er du offentligt ansat, er du automatisk omfattet af en af de tre offentlige overenskomster.
Er du derimod privatansat f.eks. i træningscentre eller bandagistvirksomheder, er du sjældent dækket af en overenskomst. Derfor kan det være afgørende at få hjælp af vores forhandlingskonsulenter, når dine individuelle ansættelsesvilkår skal på plads ved ansættelse.
Der er dog undtagelser, og Danske Fysioterapeuter har mere end 30 private overenskomster med meget forskellige virksomheder og organisationer.
Hvad er processen omkring en overenskomst?
Inden selve overenskomstforhandlingerne går i gang, ligger der et stort forarbejde. Det forarbejde starter hos medlemmerne af de faglige organisationer.
Det sker ved, at Danske Fysioterapeuter skriver ud til alle medlemmer på den pågældende arbejdsplads, og beder om input til, hvilke krav der skal stilles til overenskomstforhandlingerne. Alle tillidsrepræsentanter og offentligt ansatte fysioterapeuter fik f.eks. i foråret sidste år mulighed for at melde ønsker og krav ind til OK26. Medlemmerne og tillidsrepræsentanterne var heldigvis meget aktive og sendt mange ønsker ind til forhandlingerne.
Hvor opnår man enighed om krav?
Ligesom Danske Fysioterapeuter modtager krav fra vores medlemmer, modtager de øvrige medlemsorganisationer i Akademikerne også krav fra deres medlemmer.
Disse mange krav bliver i den enkelte medlemsorganisation kogt ned til nogle mere overordnede krav, som tilsammen dækker de input, der er modtaget.
Derefter sendes kravene til Akademikerne, som er hoved- og forhandlingsorganisation for 26 akademiske medlemsorganisationer, herunder Danske Fysioterapeuter.
De 26 medlemsorganisationer bliver herefter enige om én samlet pakke med krav, som skal indgå i de kommende overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne.
Udvekslingen af krav til OK26 skete denne gang 12. december 2025 i staten og 16. december 2025 i kommuner og regioner.
Når der indgås en ny overenskomst aftales, der som en væsentlig del af det samlede forlig generelle lønstigninger.
De generelle lønstigninger udmøntes ofte over 4-6 gange i overenskomstperioden som en procentregulering af løntrin og tillæg.
De generelle lønstigninger kommer således alle til gode.
Forud for selve overenskomstforhandlingerne udveksler organisationer og arbejdsgivere overenskomstkrav – altså ønsker til forbedringer og ændringer af den eksisterende overenskomst.
Danske Fysioterapeuter indsamler medlemmernes krav forud for den endelige udtagelse af de krav, vi rejser overfor arbejdsgiverne. Medlemmernes input og krav er altså grundlaget for de endelige krav, Danske Fysioterapeuter rejser til overenskomstfornyelsen.
Varigheden af den nye overenskomst gælder for en periode på 2 – 3 år.
OK11, OK13 og OK24 var 2-årige OK-perioder, mens OK08, OK15, OK18 og OK21 var 3-årige overenskomster.
De offentlige overenskomstforhandlinger ligger som regel året efter overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.
Overenskomstrammen er den samlede økonomiske opgørelse af værdien af den nye overenskomst.
Den estimeres ved overenskomstens indgåelse, men vil først endeligt kunne gøres op hen mod overenskomstperiodens afslutning.
I rammen indgår værdien af alle forbedringer, fx værdien af generelle lønstigninger, pensionsforbedringer, forbedringer vedr. barsels- og andre fraværsforhold, mv.
En reallønsforbedring betyder, at lønudviklingen øger fysioterapeuters købekraft. Købekraften afhænger af, hvor mange penge man har til rådighed, og hvad dét man køber koster.
Der er tale om en reallønsudvikling, hvis der er tilstrækkelige lønstigninger, så man kan købe mere, selv om priserne er steget.
Med en reallønssikring modsvarer de aftalte lønstigninger de forventede prisstigninger i overenskomstperioden. Med andre ord har man samme købekraft.
Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked tilnærmelsesvist følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der er en parallelitet i lønudviklingen, og at hverken den private eller offentlige lønudvikling stikker af fra den anden.
Størrelsen af udmøntning fra reguleringsordningen opgøres løbende i overenskomstperioden – typisk 2 – 3 gange i en 3-årig overenskomstperiode - og påvirker størrelsen af de generelle lønstigninger.
Er udmøntningen fra reguleringsordningen positiv, får fysioterapeuter en større lønstigning end `blot´ de aftalte generelle lønstigninger. Er udmøntningen negativ reduceres de aftalte generelle lønstigninger.
Den økonomi, der ligger som grundlag for de nye overenskomster, vil som regel indeholde nogle midler (organisationspuljer) til organisationernes specielle forhandlinger.
Ved de specielle forhandlinger aftales der forbedringer for grupper af fysioterapeuter.
Der blev fx ved de specielle forhandlinger ved OK24 aftalt væsentlige forhøjelse af pensionssatser i kombination med mulighed for frit valg af løn i stedet for en del af pensionen.
Størrelsen af organisationspuljerne afhænger af, hvor stor en del af den samlede økonomi der går til generelle lønstigninger, og andre generelle forbedringer.
Når der foreligger et overenskomstforlig, sendes det til urafstemning blandt medlemmerne. Medlemmerne får dermed mulighed for at godkende eller forkaste forliget.
Urafstemningen er således den endelige godkendelse af et overenskomstforlig.
Forkortelser
AC er en forkortelse for Akademikerne. AC er både hovedorganisation og forhandlingspart. Danske Fysioterapeuter tilsluttede sig AC pr. 1. januar 2020, og forhandler sammen med de øvrige AC-organisationer ny overenskomst på alle de tre offentlige overenskomstområder.
CFU er Centralorganisationernes Fællesudvalg. CFU forhandler på vegne af alle statsligt ansatte de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og tværgående aftaler såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.
FF er Forhandlingsfællesskabet som forhandler de overordnede vilkår - fx generelle lønstigninger, og tværgående aftaler såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale, senioraftaler mv. - for mange offentligt ansatte i kommuner og regioner.
AC meldte sig i oktober 2024 af forhandlingsfællesskabet, og forhandler ved OK26 selv de overordnede vilkår for medlemmerne af AC og dermed fysioterapeuter.
KL er Kommunernes Landsforening. De forhandler den kommunale overenskomst på vegne af alle kommunerne.
MEDST er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. MEDST er statens forhandlingsorgan og varetager forhandlinger af de statslige overenskomster.
RTLN er Regionernes Lønnings- og Takstnævn. RLTN forhandler den regionale overenskomst på vegne af de 5 regioner.