Frakturrisiko ved myelomatose

Retningslinjen blev fremlagt på Dansk Myelomatose Studiegruppes retningslinjemøde i 2026

Overordnet formål

Den fysioterapeutiske anbefaling for frakturrisikovurdering og træning hos patienter med myelomatose er baseret på den bedst tilgængelige evidens og klinisk ekspertkonsensus. Formålet er at understøtte en ensartet og klinisk anvendelig tilgang til vurdering af frakturrisiko og tilrettelæggelse af fysisk aktivitet og træning hos denne patientgruppe i Danmark.

Anbefalingens indhold

Anbefalingen præsenterer fremgangsmåden for vurdering af frakturrisiko og tilhørende træningsanbefalinger til patienter med myelomatose. Den er udviklet af en tværfaglig gruppe med klinisk erfaring og ekspertise inden for hæmatologi og træning.
Formålet er at støtte fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle i at foretage en systematisk vurdering af knogleinvolvering på baggrund af eksisterende billeddiagnostik og omsætte denne viden til kliniske beslutninger om fysisk aktivitet og træning. Anbefalingen indeholder konkrete og praksisnære handlingsanvisninger, der er målrettet klinikere, som arbejder med patienter med myelomatose og vejledning til hvordan kommuner og private aktører kan klædes bedst muligt på til at træne med denne patientgruppe.

Vejledning og praksis

Den fysioterapeutiske anbefaling suppleres af en struktureret tilgang til frakturrisikovurdering, hvor risikoen gradueres og kobles direkte til specifikke træningsanbefalinger.
Anbefalingen understøttes af en visuel oversigt, der guider klinikeren i vurderingsprocessen og bidrager til at kategorisere patienternes frakturrisiko. Værktøjet er udviklet med henblik på at skabe et hurtigt overblik og understøtte individualiserede beslutninger i praksis.

Se den fulde retningslinje som også adresserer andre områder

Læs retningslinjen