Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fysioterapeuter i diagnostiske funktioner - er det en god idé?

Flere studier har undersøgt kvaliteten, patienttilfredsheden og økonomien, når fysioterapeuter overtager lægens opgave med at udrede patienter med ortopædkirurgiske problemstillinger. De fleste studier tyder på, at fysioterapeuter med specialekompetencer kan løfte opgaven på højde med lægerne.<br/><i>Faglig artikel - kræver login</i>
Danske Fysioterapeuter har bedt fysioterapeut, cand.scient.san. Marianne Christensen om at undersøge evidensen for fysioterapeuter i diagnostiske funktioner. Foto: Lars Horn / Baghuset

Resumé
Fysioterapeuter inddrages i stigende grad i funktioner med at diagnosticere og tilrettelægge behandling af patienter især inden for det muskuloskeletale område. Denne funktion har været kendt i udlandet i længere tid og betegnes extended scope practitioner (ES P). Der er foretaget et litteraturstudie med henblik på at indsamle viden og erfaring omkring opgaveflytning i ES P-funktioner for i højere grad at kunne vidensbasere fremtidige tiltag.

Der er fundet studier om diagnosticering, effekt af behandling, økonomi og patienttilfredshed, og generelt ses der de samme eller bedre resultater med fysioterapeuter i ES P-funktioner sammenlignet med læger. Dog er der for få studier af høj metodisk kvalitet, og der mangler danske studier. Konklusionen er, at fysioterapeuter i diagnostiske funktioner helt sikkert har en fremtid, men det kræver udvikling af kompetencer, funktionsbeskrivelser, økonomi og organisering.

Del eller udskriv siden
1 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Martin B. Josefsen

    Kære Marianne,

    Først og fremmest tillykke med afhandlingen. Det er dejligt, der nu er lavet en systematisk gennemgang af evidensen bag fysioterapeutisk udredning sammenholdt med f.eks. læger og ortopædkirurger. Data vi i DFFMF (Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi) er bekendte med.

    I et par af referencerne hvor man sammenligner kompetencer mellem specialiserede fysioterapeuter og f.eks. ortopædkirurgier er der dog et par definitioner af den specialiserede fysioterapeut, som ikke er helt klar i oversætningen til dansk.
    Det er begge amerikanske studier, hvor betegnelsen for specialiseringen er "Orthopaedic" Physiotherapy - og det er ikke helt det somme som "ortopædkirurgisk" fysioterapi. Orthopaedic er et ord, som i enkelte lande, er synonymt med "muskuloskeletal". Ordet indgår også i vores WCPT subgroup International Federation of Orthopaedic Manual/Musculoskeletal Physical Therapists (IFOMPT).
    Indsætter uddrag fra artiklen hvor dette nævnes:
    --
    Et studie undersøgte fysioterapeuters viden om muskuloskeletale sygdomme ved en standardiseret test (12). Man fandt, at erfarne fysioterapeuter har større viden om muskuloskeletale sygdomme end medicinstuderende, læger og flere speciallæger, undtaget ortopædkirurger. Yderligere påviste studiet, at erfarne fysioterapeuter med postgraduat eksamination inden for ortopædkirurgi og idrætsfysioterapi havde større viden end fysioterapeuter uden eksamination.

    Fysioterapeuters kompetencer i forhold til diagnosticering er også undersøgt ved brug af cases. Her blev der fundet korrekte diagnoser i 87, 88 og 79 procent af casene for hhv. muskuloskeletale, ikke-kritiske medicinske og kritiske medicinske lidelser. Det blev videre fundet, at fysioterapeuter med postgraduat specialisering inden for ortopædkirurgi i langt højere grad stillede en korrekt diagnose (OR 2,23) (13).
    --
    Når man snakker specialer i fysioterapi synes jeg dette er vigtigt at fremhæve i disse tilfælde; det var specialiserede fysioterapeuter indenfor for det muskuloskeletale ("orthopaedic am) og idrætsfysioterapeutiske felt, der blev inddraget i studierne der.

    Når man ser bort fra specialiserede fysioterapeuter, er det jo også opløftende at se, at ikke-specialiserede fysioterapeuter, med en vis erfaring på de opgaver de dækker, også gør det godt sammenlignet med læger.

    I artiklen her og i artiklen "En fysioterapeut i en ny rolle" nævnes det, at der mangler standardiserede uddannelsesforløb indenfor områderne fysioterapeutisk diagnosticering, f.eks. på bevægeappratsområdet / det muskuloskeletale område.
    En sandhed med store modifikationer vil jeg mene.
    DFFMF har i flere år haft en internationalt anerkendt uddannelse i (Orthopaedic) Musculoskeletal Physiotherapy for fysioterapeuter - og FFI har en international anerkendt uddannelse i Sports Physiotherapy. Disse uddannelser omhandler i høj grad et mål med speciale i diagnostik af bevægeapparatet. Ligeledes er faggruppen for ultralydsscanning meget aktiv med standardiseret uddannelsesforløb på det billeddiagnostiske område.
    Så jeg vil argumentere for, at uddannelserne findes der - hvis man kan og vil gå hele vejen til en specialist funktion.

    Det, der måske er udfordringen, er, at ikke alle fysioterapeuter, måske særligt i offentlige stillinger, er tydeligt bekendt med eller har ressourcer til at tage lange, ressourcekrævende uddannelsesforløb indenfor disse formelle specialeområder, i den udformning uddannelserne kører i nu. Men disse uddannelsestilbud med de reelle kompetencer indenfor disse specialer findes allerede nu.
    Det er muligt, der er et behov for en anden pakkeløsning, der løfter kompetenceniveauet på særlige og mere afgrænsede arbejdsopgaver, som i akutfunktioner og på ortopædkirurgiske ambulatorier. Ved at løfte afgrænsede kompetencer, uden at et fuldt speciale er i hus, er også set forsøgt med "udvidet lænderygudredning", hvor man med færre kurser søger at løfte kompetencer indenfor en mere afgrænset opgave.
    Jeg ser som DFFMF repræsentant frem til i dialog med bl.a. Danske Fysioterapeuter, FFI og samarbejdsparter fra sygehusene frem til at arbejde videre med emnet: kompetenceløft af diagnostiske funktioner, bl.a. indenfor akut-, rheumatologiske, ortopædkirurgiske og billeddiagnoatiske felter. For at kigge på de muligheder der er, for at strikke mere afgrænsede kompetenceforløb sammen.
    Samtidig vil jeg dog som nævnt pointere, at deciderede specialerettede forløb eksisterer i dag, hvor man indenfor et helt speciale får et højt kompetenceløft.

    I det hele taget synes jeg det er sundt at fysioterapeuter sætter sig ind i de eksisterende specialer, og får et overblik over, hvilke specialeretninger man kan dygtiggøre sig indenfor. Det ser ud til, at det er en af de vigtige veje til at fastholde og udvide særlige kompetencer og arbejdsopgaver, som fysioterapeuter med grunduddannelsen har en god basis for at videreudvikle sig indenfor. Erkendelsen af, at specialisering og kompetenceudvikling er godt for vores fag, patienter og samarbejdspartnere er et stort skridt fremad.

    Bedste hilsner,
    Martin Josefsen, formand og underviser
    Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi
Indsend kommentar