Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Man kan ikke være fysioterapeut på deltid

AUTORISATION / En autorisation er ikke en kasket, man kan tage af og på. Det fik en fysioterapeut at føle, da hun fik en patientklage.
En fysioterapeut ansat som massør hos eksempelvis en kiropraktor er stadig en fysioterapeut og forpligtet af sin autorisation.

”En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed”. Sådan står der i autorisationslovens § 17, og formentlig er det noget, enhver fysioterapeut kan recitere i søvne.

Men er fysioterapeuten også altid klar over, hvornår hun udøver sin virksomhed? Og ved hun, hvad der ligger i ordene omhu og samvittigshedsfuldhed? For en fysioterapeut fra Sønderjylland blev en patientklage et wake up call.

Arbejdede som massør
En patient med stærke smerter i ryggen efter en forflytning opsøger en kiropraktor. På kiropraktorklinikken er ansat en fysioterapeut på deltid, som ved siden af sin deltidsansættelse som fysioterapeut supplerer op med timer som massør på samme klinik, hvor også to andre massører er ansat.

Den kiropraktiske behandling bliver på grund af svære muskelspændinger indledt med bløddelsbehandling, som fysioterapeuten står for. Efter godt en måned afbrydes behandlingen uden at have haft effekt. Tilstanden forværres, og efter længere tids smerter, bliver patienten MR-scannet, får konstateret en stor prolaps i brystrygsøjlen og bliver efterfølgende opereret.

Patienten klager efterfølgende over den behandling, hun har modtaget i forløbet: Over den praktiserende læge, over fysioterapeuten, over kiropraktoren og over behandlingen på sygehuset. En kompliceret sag, der har været flere år undervejs i Patientklagenævnet, som i mellemtiden skiftede navn til Sundhedsvæsenets disciplinær.

Da sagen er slut, står fysioterapeuten tilbage med en påtale for utilstrækkelig journalføring, mens selve hendes behandling klarer frisag efter at have været en tur omkring en second opinion.

I sagsforløbet redegør fysioterapeuten for, at hun behandlede patienten i sin egenskab af massør. Patienten var ikke i fysioterapeutisk behandling, men var derimod i kiropraktisk behandling og fik massage som en del af den kiropraktiske behandling.

Fakta om ansvar

  • Som autoriseret sundhedsperson har man i henhold til autorisationsloven selvstændigt ansvar for behandlingen, uanset om den udføres ”på vegne af” en anden.
     
  • Som autoriseret sundhedsperson er man ansvarlig for behandling delegeret til ikke-autoriseret hjælpepersonale.
     
  • Det forsikringsmæssige ansvar over for patienten påhviler arbejdsgiveren.
     

Men om der står massør eller fysioterapeut på døren under behandlingen, er uvedkommende for den standard, man skal levere, hvis man har en autorisation som fysioterapeut, mener Sundhedsvæsenets disciplinærnævn.

”Uanset at en fysioterapeut foretager en behandling som massør, er det fysioterapeutens ansvar i kraft af sin uddannelse og erfaring at behandle patienterne i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard for en fysioterapeut”, står der i sagsakterne.

Til almindelig anerkendt faglig standard hører en ordentlig journal, og selvom nævnet endte med kun at udtale kritik af den mangelfulde journalføring, var fysioterapeuten tæt på også at få en påtale selve behandlingen. Selvom fysioterapeuten masserede på kiropraktorens ordination, fremgår det af de tidlige akter i sagen, at nævnet mente, at hun burde have overvejet flere behandlingsformer og årsagssammenhænge i forhold til de vedvarende smerter.

Jeg skulle have skrevet mine overvejelser ned
Tilbage sidder en fysioterapeut, der blankt erkender, at hun ikke har tænkt sig om. Dog ikke sådan at forstå, at hun ikke har tænkt over patientens diagnose og blot masseret med hovedet under armen. ”Men jeg skulle have skrevet mine overvejelser ned”, siger hun og ærgrer sig inderligt over, at hun i sagen er kommet til at fremstå som en ureflekteret fysioterapeut.

”Det synes jeg ikke, jeg er. Jeg tænker mig om, og jeg har taget masser af efteruddannelse. Men det var ikke godt nok, at jeg gjorde notater i den fælles journal med kiropraktoren. Som fysioterapeut skulle jeg have foretaget min egen indledende undersøgelse og optaget en smerteanamnese. Jeg har ikke nedskrevet mine overvejelser vedrørende behandlingen ud fra den standard, jeg er forpligtet til som fysioterapeut”.

Det hører med til historien, at patienten modtager behandling på klinikken i to omgange, og at nævnet ikke har haft noget at udsætte på den del af fysioterapeutens behandling, hun udførte i anden omgang og i sin egenskab af fysioterapeut. Her foreligger nemlig en journal, hvoraf det klart fremgår, hvilke behandlingsmæssige overvejelser der er foretaget, og at behandlingen er afsluttet på grund af manglende effekt.

”Jeg har altid gået meget op i at få skrevet en ordentlig journal, og det gjorde jeg også, da patienten var hos mig for at få fysioterapi. Men læren af det her må være, at er man fysioterapeut, er man det hele tiden”.

En patientklage er en stor belastning, og redaktionen har derfor efterkommet fysioterapeutens ønske om anonymitet.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar