Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

”Det er en anden form for terapi, vi kommer med”

Ann Boeng og Mathias Munk går ikke af vejen for at tage en borger i bad. Rehabilitering handler om at se og forholde sig til helheden, mener de.
Hovedkvarteret for Roskilde Kommunes Hjælp til selvhjælp-team, hvor Ann Boeng og Mathias Munk (i forgrunden) deler kontor med to ergoterapeuter, fem sygeplejersker og 15 social- og sundhedsassistenter. Foto: Henrik Frydkjær

Ann Boeng og Mathias Munk deler kontor med to ergoterapeuter, fem sygeplejersker og 15 social- og sundhedsassistenter. Tilsammen udgør de Hjælptil- selvhjælp-teamet – HTSH i daglig tale – hvis opgave er ved hjælp af en tværfaglig rehabiliteringsplan at tilbyde et rehabiliteringsforløb til borgere i Roskilde Kommune, der nyvisiteres til praktisk eller personlig hjælp.

Læs også artiklen "Rehabilitering er ikke noget, man bare lige gør"

I 2015 var i alt 365 borgere igennem et forløb på 8 uger, og 56 procent af dem blev afsluttet som selvhjulpne.

Hjælper gerne med et bad

Alle borgere får, hurtigst muligt efter de er visiteret, en opstartssamtale med en sygeplejerske og en terapeut fra teamet, der sammen med borgeren sætter mål og beskriver, hvordan der skal trænes.

Men det bliver ikke ved observationer og snak, understreger Ann Boeng, der samme dag, som Fysioterapeuten er på besøg, har haft en borger i bad. ”Det var egentlig ikke derfor, jeg kom, men jeg kan jo finde ud af rigtig meget om borgerens funktionsevne ved at hjælpe med et bad”, siger hun og bakkes op af Mathias Munk:

”Det giver så meget mening at komme ud i borgerens hjem. Det er en anden slags terapi, vi kommer med. Da jeg arbejdede i et træningscenter, oplevede jeg ofte borgere, der ”snød” og enten var dårligere eller bedre, end de faktisk var derhjemme”.

Ann Boeng og Mathias Munk går ikke af vejen for at tømme en opvaskemaskine sammen med en borger. Men de siger heller ikke nej til at foretage en blodtryksmåling eller overlade trappetræningen til en social- og sundhedsassistent-kollega.

”Vi har et fantastisk team, hvor alle brænder for det, de laver og for at prøve noget nyt. Tværfaglighed handler om at stole nok på sin egen faglighed til at turde uddelegere den eller låne af andres. Hvis jeg skal vurdere en borgers funktionsniveau i forbindelse med nedre hygiejne, så må jeg kaste mig ud i det”, siger Ann Boeng. ”Det kan godt være, det ikke lyder som fysioterapi, men man får altså et meget godt indblik i, om en borger mangler styrke i benene, når man ser på, hvad det er der gør, at hun ikke selv kan klare at gå i bad eller på toilettet”.

”Vi ser helheden og delelementerne på samme tid”, opsummerer Mathias Munk, og de to bliver hurtigt enige om, at det er det, rehabilitering handler om: At se helheden.

Det betyder også, at de to foruden samarbejdet med kollegerne i eget team også har kontakt til en lang række andre samarbejdspartnere – hjælpemiddelcentral, træningsafsnit, visitator, kommunal sagsbehandler, frivillige osv. – så der fra borgerens synsvinkel ikke er for mange indgange til det kommunale system. De koordinerer eksempelvis så vidt muligt deres indsats med træningsafsnittet, så borgeren ikke bliver unødigt forvirret, og terapeuterne ikke går hinanden i bedene eller ikke får udnyttet ressourcerne optimalt.

De fedeste forløb

HTSH-teamets værktøjskasse består blandt andet af standardiserede arbejdsgange og en række evidensbaserede test, og Ann Boengs og Mathias Munks kontakt med borgerne koncentrerer sig primært om starten af forløbet. Selve træningen er det først og fremmest social- og sundhedsassistenterne, der står for, men alle deltager i de ugentlige teammøder, hvor man sparrer om udvalgte borgere, og afhængigt af den enkelte sag følger terapeuterne løbende op gennem de 8 uger, et typisk forløb tager. Når borgeren er afsluttet – enten som selvhjulpen eller overgået til hjemmeplejen – følger terapeuterne op med besøg og test igen efter 4 og 12 uger.

”Afslutningen er vigtig, fordi vi her kan få sat nogle nye skibe i søen, som borgeren kan stræbe efter i stedet for at falde tilbage i det gamle mønster”, forklarer Mathias Munk, som også selv henter energi i de afsluttende besøg: ”De fedeste forløb er dem, hvor der har været modstand i starten, men hvor de alligevel har rykket sig rigtig meget og pludselig kan noget, de ikke troede, de kunne”.

 

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar