Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Stor bredde i de fremlagte studier inden for pædiatrisk fysioterapi

FAGFESTIVAL / Mange subspecialer inden for pædiatrien var repræsenterede på dette års Fagfestival. Flere studier og projekter omhandlede sundhedsfremme, test og måleredskaber og anvendelse af nye teknologier.
Foto: Heidi Lundsgaard

Indsatserne inden for pædiatrisk fysioterapi omfatter foruden vurdering og behandling også rådgivning omkring børns fysiske og motoriske udvikling samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser. Fysioterapeuter i det pædiatriske område kan have kontakt til patienter med meget forskellige problemstillinger. Dette blev tydeligt på Fagfestivalen, hvor mange forskellige subspecialer fik mulighed for at præsentere udviklings- og forskningsprojekter. Bredden blev yderligere bekræftet af, at der var studier, hvor der var anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder. Jeg har valgt at præsentere de fysioterapeutiske indsatser inden for sundhedsfremme, børn med forsinket udvikling og børn med sundhedsfaglige behov.

Sundhedsfremme

Allerede på Fagfestivalen i 2003 præsenterede Karsten Froberg fra Syddansk Universitet et oplæg om fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhed. Emnet er ikke blevet umoderne i mellemtiden, og på årets Fagfestival var der hele syv forskellige præsentationer om sundhedsfremme (1-6).

Lene Bruun præsenterede med en poster resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af unges aktivitetsmønstre i frikvarterer (1), mens ”Fysisk form i specialskolen” var titlen på et mundtligt oplæg om et fysioterapeutisk udviklingsprojekt. Udgangspunktet for projektet var Sundhedsstyrelsens anbefalinger og en kommunal politik for sundhedsfremme og forebyggelse. Fysioterapeuterne havde gennemført og dokumenteret ændringerne efter en 14-ugers intervention for børn og unge på en specialskole.

Forfatterne konkluderer, at der er behov for yderligere forskning på området (2). Et klinisk kontrolleret, randomiseret studie, hvor blindede testere anvender valide måleredskaber, vil kunne afdække, om interventionen gør en forskel for deltagerne, og om der er dokumentation for at ændre klinisk praksis.

Børn med forsinket udvikling

Præsentationerne inden for det pædiatriske subspeciale, børn med forsinket udvikling, handlede om anvendelse af test og måleredskaber til at skelne børn med normal motorisk udvikling fra børn med forsinket eller patologisk motorisk udvikling.

Posterpræsentationerne, de mundtlige oplæg og et fokuseret symposium tydeliggjorde, hvorfor fysioterapeuter bør anvende test og måleredskaber, og at det er vigtigt at have kendskab til de enkelte målemetoders egenskaber, når de anvendes i praksis. Et eksempel blev præsenteret af Susan Harris på et fokuseret symposium, hvor hun med en case illustrerede, hvordan hun, på trods af mere end 25 års erfaring som fysioterapeut inden for det pædiatriske speciale, havde taget fejl i vurderingen af et barn (7).

Danske fysioterapeuter kan godt være med i udviklingen af og dokumenteringen af de enkelte målemetoders egenskaber, hvilket Kirsten Nordbye-Nielsen og Michelle Stahlhut viste i deres præsentationer (8-9). Kirsten Nordbye-Nielsen har med kandidatspecialet “Forældreudfyldt spørgeskema som screening for motorisk funktion I 5-års alderen” blandt andet dokumenteret, at der er behov for indsamling af normmateriale på danske børn, hvis Movement ABC-testen skal kunne anvendes som et validt redskab til at skelne mellem ”normal” og ”forsinket” motorisk udvikling hos danske børn (8).

Michelle Stahlhut har sammen med blandt andet Jette Christensen i perioden 2006-2011 arbejdet med standardisering af den danske version af testen Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI), hvor de også har fundet, at de amerikanske normtabeller bør anvendes med forsigtighed (9). Præsentationerne viser, at danske fysioterapeuter inden for det pædiatriske område anvender viden og evidens, der er udviklet i andre dele af verden, men at redskaberne må tilpasses danske forhold.

Børn med sundhedsfaglige behov

Der var mere end ti præsentationer af udviklings- og praksisforskningsprojekter om de fysioterapeutiske indsatser til børn med sundhedsfaglige behov, og emnet fik således en stor del af opmærksomheden på årets Fagfestival. Baggrunden for dette er, at det er i de sundhedsfaglige miljøer, at en stor del af udviklingsarbejdet foregår, og at de fleste fysioterapeuter inden for det pædiatriske område, kun vil have kontakt til få børn med sundhedsfaglige behov, som for eksempel børn med cerebral parese.

Dette blev dokumenteret i den mundtlige præsentation ”Implementering af regional klinisk kvalitetsdatabase for børn med cerebral parese”, hvor 68 patienter med cerebral parese blev fulgt af 44 forskellige fysioterapeuter. Dette svarer til et erfaringsgrundlag på 1,5 barn pr. fysioterapeut (10). Med cirka 2000 børn og unge med cerebral parese i Danmark svarer det til, at mere end 1000 fysioterapeuter i Danmark har kontakt til et eller flere børn med cerebral parese. Årsagen til det lille patientgrundlag er, at de fysioterapeutiske indsatser er organiseret under tre forskellige lovgivninger i kommunalt regi. Dermed har fysioterapeuter kun ringe muligheder for et yde en specialiseret indsats til børn med sundhedsfaglige behov.

Fagfestivalen var da også knapt begyndt, da borgmester og næstformand i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, gav Danske Fysioterapeuter medhold i, at der er behov for en specialisering af de fysioterapeutiske indsatser til børn med sundhedsfaglige behov (11). En specialisering af de fysioterapeutiske indsatser til børn med cerebral parese, vil dels sikre den enkelte fysioterapeut et større patientgrundlag og dermed bedre mulighed for at tilbyde en mere kvalificeret indsats til børnene, men også give mulighed for at gennemføre egentlige forskningsprojekter med international gennemslagskraft.

Anvendelse af standardiserede test og måleredskaber var fokus for en del af præsentationerne, og for en workshop, hvor fysioterapeuter kunne få indblik i, hvordan redskaberne Gross Motor Function Classification System (GMFCS) og Gross Motor Function Measure (GMFM) kan anvendes til børn med cerebral parese. Workshoppen blev gennemført i et samarbejde mellem Fagforum for Børnefysioterapi og CPOP – Opfølgningsprogram for cerebral parese (12). Redskaberne kan anvendes til at opnå viden om barnets grovmotoriske færdigheder, udviklingsmuligheder og til planlægning og evaluering af en målrettet fysioterapeutisk indsats. De tre oplægsholdere, Lene Bruun, Kirsten Nordbye-Nielsen og Helle Mätzke Rasmussen opfordrede til, at fysioterapeuter inden for det pædiatriske speciale anvender standardiserede test og måleredskaber som en integreret del af den fysioterapeutiske praksis.

På det fokuserede symposium ”Træning og håndtering af børn med læsioner eller sygdomme i centralnervesystemet” illustrerede Jens Bo Nielsen og Maria Willerslev-Olsen, hvor vigtigt det tværfaglige samarbejde med speciallægerne er i den fysioterapeutiske indsats til børn og unge med sundhedsfaglige behov. Begge oplægsholdere præsentere ny viden, der kan få stor betydning for de fremtidige indsatser. Jens Bo Nielsen præsenterede blandt andet viden om træningsmængde og hjernes plasticitet, mens Maria Willerslev-Olsen præsenterede et studie, hvor hun ikke havde fundet sammenhæng mellem diagnosen spastisk cerebral parese og neurofysiologisk påvisning af spasticitet i lægmusklen (16).

Diskussionen på symposiet viste, at der er store forskelle i den terminologi som anvendes, og i holdningerne til antispastisk behandling. Det er neurologer og ortopædkirurger, der varetager den antispastiske behandling, men vi kan som fysioterapeuter bidrage med betydningsfuld viden om barnet grovmotoriske funktion og om barnets muligheder, for at indgå i den opfølgende fysioterapeutiske behandling. Det er derfor oplagt, at vi i samarbejde opnår en fælles terminologi, der vil gøre os i stand til, i fællesskab med barn og forældre, at anbefale den rette intervention til det enkelte barn.

Perspektiver for pædiatrisk fysioterapi

Fagfestivalen viser, at der gennemføres en række spændende projekter inden for pædiatrisk fysioterapi, men også at der fortsat er mange udfordringer i forhold til at dokumentere effekter af indsatserne og i forhold til at sikre, at ny viden implementeres i klinisk praksis.

Det er vanskeligt at vide, hvad der bliver emnerne på næste Fagfestival, men mon ikke vi kommer til at høre mere om sundhedsfremme, måske noget om interventioner til børn med forsinket motorisk udvikling, og så tror jeg helt sikkert, at vi kommer til at høre om erfaringerne med de nye teknologiske muligheder. En af disse er de virtuelle systemer, som blev præsenteret af udstillere på årets Fagfestival.

Systemerne anvender avanceret teknologiske metoder i vurderingen og interventionerne til blandt andet børn og unge. Disse teknologier står helt sikkert på ønskelisten flere steder, men en af forudsætningen for at kunne anvende avanceret udstyr, er et tilstrækkeligt stort patientgrundlag, som også er efterspurgt mange steder.

Referencer:

(1) Anne-Marie Wium, Fysisk form i specialskolen(2) Karen Christensen, Lejringsbetingede skave hoveder hos spædbørn kan forebygges. Risikofaktorer og anbefalinger til forebyggelse(3) Lene Bruun, Unges aktivitetsmønstre i frikvarterer(4) Michelle Stahlhut Gender differences in daily functional activities as measured by the Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) (5) Thomas Ahler, Konditionstest af 6 – 9-arige børn: reliabilitet og validitet af en modificeret Yo-Yo test og Andersen testen(6) Mette Nørgaard, ”Sport and exercise habits in children with juvenile idiopathic arthritis (JIA)(7) Susan Harris, Early Identification of cognitive and motor delays in infants(8) Kirsten Nordbye-Nielsen, Forældreudfyldt spørgeskema som screening for motorisk funktion i 5-års alderen.(9) Michelle Stahlhut, Use of outcome measures in a Danish Pediatric Rehabilitation Centre in the years 2000-2010 (10) Helle Mätzke Rasmussen, Implementering af regional klinisk kvalitetsdatabase for børn med cerebral parese(11) Erik Fabrin, Åbningstale
(12) Helle Mätzke Rasmussen, Anvendelse af GMFCS og GMFM til planlægning og evaluering af fysioterapeutiske indsatser til børn med cerebral parese (13) Birgitte Bie, Implementering af Mitii i Hillerød kommune. Udviklingsprojekt til børn med handicap(14) Annette Sandahl Christiansen, ”Styrketræning til børn og unge med cerebral parese”(15) Bente Mygind, Aktiv udspænding og traning af muskelkontrol i UE i et interaktivt ståsystem, målrettet børn og unge med Cerebral Parese(16) Jens Bo Nielsen, Maria Willerslev-Olsen, Jacob Lorentzen, Derek Curtis, Træning og håndtering af børn med læsioner eller sygdomme i centralnervesystemet

 


 


 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar