Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Du kan ikke læse dig til det kliniske blik

De studerende får færre konfrontationstimer og mere selvstudium og e-learning, og underviserne får mindre forberedelsestid. Professionshøjskolerne og dermed fysioterapeutuddannelsen er ramt af massive krav om besparelser.
Her er det adjunkt Peter Johansen i en af de konfrontationstimer, som der risikeres at blive væsentligt færre af på fysioterapeutuddannelserne i Næstved og Roskilde.

Riget fattes penge, og alle skal spare, men derfor gør det alligevel ondt på de studerende og ansatte ved landets professionshøjskoler, der har måttet holde for igen og igen og igen. Som resultat af den seneste finanslov skal professionshøjskolerne, der rummer de ni uddannelsessteder for fysioterapeuter, spare 900 millioner kroner i årene 2011-2014.

Forud er gået ressourcekrævende fusioner, da CVU’erne skulle sammenlægges, og flere runder med krav om besparelser - blandt andet som følge af regeringens genopretningsplan fra 2010, der betød besparelser på hele uddannelsesområdet. Og ydermere måtte professionshøjskolerne i 2010 se universiteterne rende med stort set alle midler til forskning og udvikling fra den såkaldte globaliseringspulje (se faktaboks side 12).

Rammer forskelligt
Hvor meget de mange besparelser rammer fysioterapeutuddannelserne er forskelligt fra professionshøjskole til professionshøjskole, men fyringer, ansættelsesstop og stop for planlagte byggerier er nogle af de foreløbige konsekvenser, og ifølge henvendelser fra professionshøjskolernes bestyrelser til undervisningsministeriet vil de senest udmeldte besparelser ikke kunne undgå at påvirke kvaliteten af uddannelserne, og der må skæres på alle områder for at nå i mål.

I øjeblikket foregår de lokale forhandlinger om, hvordan besparelserne skal udmøntes, men blandt andet arbejdstidsaftalerne er i spil, og underviserne kan over en bred kam se frem til at få beskåret deres forberedelsestid.

På University College Sjælland, der huser fysioterapeutuddannelserne i Næstved og Roskilde betyder de mange sparekrav desuden, at der skal skæres i det gennemsnitlige antal konfrontationstimer – dvs. de timer de studerende har sammen med en underviser. Oplægget er, at fysioterapeutstuderende
i Roskilde og Næstved fra det kommende studieår skal have væsentligt færre konfrontationstimer pr. uge. Det mindre timetal nås ved eksempelvis lave parallelundervisning via skærm, lade de studerende arbejde selvstændigt med egne opgaver og at tilbyde mere computerbaseret undervisning og altså
mindre klasseundervisning.

Peter Johansen, der er adjunkt på fysioterapeutuddannelsen i Næstved, er bekymret for, hvilken betydning de færre konfrontationstimer vil få for de fysioterapeuter, der kommer ud i den anden ende.

”Vi er løbende blevet beskåret og har klaret det, men smertegrænsen er ved at være nået. Med et reduceret antal konfrontationstimer bliver det en udfordring at nå at opfylde læringsmålene i  bekendtgørelsen og give de studerende de fornødne kompetencer og færdigheder. Heller ikke selvom man siger, at man tager det bedste fra flere læringsformer og kalder det blended learning. Vi må også gøre opmærksom på, at modsat sygeplejuddannelsen, der har næsten dobbelt så meget praktik som os, så ligger en stor del af vores ”praktik” i de manuelle fag, og det er altså her, de studerende skal
erhverve sig de nødvendige kompetencer”.

Det bliver sværere i fremtiden
Alex Bisling, der er studerende på 6. semester på fysioterapeutuddannelsen i Næstved, priser sig lykkelig over, at besparelserne ikke er slået igennem endnu, og at han når at blive fysioterapeut med tilstrækkelige manuelle færdigheder. De færdigheder får fremtidens fysioterapeuter nemlig sværere
ved at erhverve sig, mener han.

”Jeg har meget svært ved at forestille mig, at jeg skulle have kunnet lære de manuelle greb og  behandlingsformer, den funktionelle anatomi samt trænings- og bevægelsesdelen med væsentligt  færre timer pr. uge. Og jeg har svært ved at se, at de studerende, der er under mig, kan få en lige så meningsfuld undervisning, som jeg har haft. Du kan læse dig til det teoretiske, og der kan være god
mening i at give de studerende mere ansvar for egen læring, men du kan ikke læse dig til det kliniske blik, de manuelle færdigheder eller vores undersøgelses- og behandlingsmetoder i praksis”, siger Alex Bisling.

Den slags kræver, at man er sammen med en underviser, men han. ”Du lærer det kun, hvis en  underviser kommer dig til undsætning, når vi for eksempel palperer efter specifikke vævstrukturer og ikke kan finde dem - som eksempelvis slimsække eller sener i skulderen. Det er rigtigt, at vi kan læse os frem til det i bøgerne, men hvis vi stadig har problemer med at skelne mellem diverse strukturer,  hjælper læsningen jo ikke, og her er det fedt at kunne få hjælp af underviserne”.

Alex Bisling har sammen med studerende på andre semestre taget initiativ til en underskriftindsamling,  der skal resultere i en henvendelse til skoleledelsen. ”Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at vi ikke mener, at forholdene er tilfredsstillende. Hvis vi får dårlig undervisning, bliver vi dårlige fysioterapeuter, og patienterne får en dårlig behandling”, forklarer han om baggrunden for initiativet.

Alex Bisling er klar over, at fysioterapeutuddannelsen ikke er den eneste, der er udsat for nedskæringer,  men der er forskel på, hvor ondt den slags gør, mener han. ”For eksempel er det lettere for bioanalytikerne at læse sig til det meste af det, de skal vide. Og sygeplejerskerne lærer det meste af  deres manuelle færdigheder i praktikken. Men vi har hands-on på skolen, og selv med det timetal, vi hidtil har haft, er det vanskeligt at blive tilstrækkeligt kvalificeret fysioterapeut”.

Alex Bisling tror ikke, at fysioterapeutuddannelsen bliver mindre attraktiv for potentielle ansøgere, men  han er bange for, at besparelserne kan få betydning for, hvor mange der gennemfører. ”Hvis selvstudiedelen bliver uoverskuelig, er jeg bange for, at flere vil falde fra”.

Farligt at spare på uddannelse
University College Sjælland har siden 2009 også udbudt en fysioterapeutuddannelse i Roskilde foruden den oprindelige i Næstved. At skulle udbyde uddannelsen på to adresser er med til at udhule de i forvejen sparsomme ressourcer, mener Peter Johansen, men tilføjer, at man i undervisergruppen har forståelse for, at det er de politiske ønsker om regionale uddannelser, der belaster organisationen.

Fysioterapeut-uddannelsen er populær

Besparelser eller ej – unge strømmer fortsat til fysioterapeutuddannelserne,´der i marts i år har modtaget 45 procent flere kvote 2-ansøgninger end sidste år. I alt 1811 kvote 2-ansøgere har søgt fysioterapeutuddannelsen som deres 1. prioritet, og fysioterapeutuddannelsen er den sundhedsuddannelse, der har oplevet den største stigning i antallet af ansøgere. Alene fysioterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København har fået 545 ansøgninger med fysioterapi som 1. prioritet – en stigning på mere end 33 procent. Studierektor Inger Schrøder mener, at den store tilstrømning til uddannelsen skyldes dels samfundets generelle fokus på sundhed, dels at de studerende har et klart billede af, hvad uddannelsen kan bruges til. Og endelig gætter Inger Schrøder på, at fagets store private sektor virker tiltrækkende på mange.

Peter Johansen ærgrer sig også over at se studerende, og dermed taksameterpenge, forsvinde til København, når der på grund af frafald bliver ledige pladser på Professionshøjskolen Metropol.

”Vi har 17 studerende, der af geografiske årsager og ønsket om en kortere transporttid har søgt om  overflytning til København. Det sker hvert eneste år, og 17 studerende betyder 1 million kroner i mistede taksameterpenge, så alt i alt betyder det, at vi skal drive hold for mindre end, hvad det koster at drive hold i København. Det finder de studerende heller ikke særlig rimeligt”, mener Peter Johansen.

Realiteten er da også, at de københavnske studerende har flere konfrontationstimer pr. uge , end de har i for eksempel Næstved og Roskilde, men heller ikke københavnerne går ram forbi i de omfattende
besparelser. Tillidsrepræsentant på Professionshøjskolen Metropol Nicolas Kjerulf fortæller, hvordan  der nu er forhandlinger i gang om en ny arbejdstidsaftale med mindre forberedelsestid, der så til gengæld skal finansiere en pulje til forskning og udvikling.

”Vi har selvfølgelig ikke noget imod forskning, men det bør ikke udhule grunduddannelsen”, mener Nicolas Kjerulf. ”Vi skal spare, men det er at save den gren over, man selv sidder på, når man sparer på uddannelse”, mener han.

Globaliseringspuljen er en del af Velfærdsforliget fra 2006. Puljen skal fremme ønsket om at sikre Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden, hvor man regner med at det afgørende konkurrenceparameter vil være viden.

Der er ikke råd til elastikker
Marie Posborg Bjørn, der er de studerendes repræsentant i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og selv studerer på skolen i Aarhus, kan tydeligt mærke den økonomiske smalhals på skolen allerede nu, fortæller hun.

”Vi får meget ofte at vide, at ’det er der ikke råd til’, når vi beder om noget. Det kan være alt fra flere elastikker og vippebrætter i gymnastiksalen til flere eksaminer med censor”.

Til gengæld er Marie Posborg Bjørn godt tilfreds med omfanget af undervisningstimer. Men det har sin pris, fortællerhun. ”For at lærerne har timer nok til at kunne undervise så meget som muligt blive der sparet på tilbagemeldingerne på vores opgaver. Det betyder for eksempel, at vi skriver opgave til tre forskellige fag, men kun får den ene opgave trukket ud til bedømmelse. På denne ene opgave får vi så
en karakter, men de to andre opgaver bliver aldrig set af nogen. Det er dybt frustrerende”.

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar