Del dine erfaringer med nye opgaver

Har du fået opgaver på arbejdspladsen, som tidligere blev løst af andre faggrupper – eller er du ansat til at løse andet end ”klassiske” fysioterapeut-opgaver? Så vil vi meget gerne høre om dine erfaringer og tanker.
Foto: iStock

Der sker rigtig meget med opgaveløsningen i sundhedsvæsenet – blandt andet i form af nedskæringer, flere ældre og problemer med at rekruttere blandt andet sygeplejersker og SOSU´er. Men også fordi fysioterapeuter bliver overladt nye opgaver, der før var forbeholdt læger og sygeplejersker.

På den positive side kan det dels betyde, at fysioterapeuter får lov til at byde ind med deres faglighed i forhold til nye grupper af borgere og nye typer opgaver. På den negative side kan det betyde, at man får opgaver, der ikke ligger inden for ens fagområde, er uønskede eller tager tid fra kerneopgaven.

Tillidsrepræsentanter vil diskutere

Danske Fysioterapeuters nuværende holdning til, hvad der er fysioterapeutiske opgaver blev fastlagt i 2010.

Læs holdningspapir om opgaveglidning (pdf) 

Det betyder langt fra, at diskussionen om ændringer af opgaver er slut. Spørgsmålet dukker jævnligt op igen og især det sidste år er det blevet diskuteret livligt blandt andet i regionsbestyrelser og blandt tillidsrepræsentanter. Det resulterede blandt andet i at netværket af fællestillidsrepræsentanter i et brev har opfordret hovedbestyrelsen til at tage spørgsmålet op. I brevet hedder det blandt andet:

”[Den]… nuværende udvikling er en glidebane og risikoen for opgaveflytning fjerner os langt fra vores fysioterapeutiske kernefelt, som kan være ødelæggende for vores fag og arbejdsforhold på den lange bane. Her tænker vi konkret på professionens indplacering i sundhedsvæsnet og risikoen for at vi i fremadrettede forhandlinger bliver sammenlignet med de grupper som fysioterapeuter i dag overtager plejeopgaver fra.”

Brevet opfordrer hovedbestyrelsen til at vedtage ”…et opdateret holdningspapir fra Danske Fysioterapeuter, der klart fastslår, hvad der er en fysioterapeutisk kerneopgave.”

Udveksle erfaringer

Hovedbestyrelsen vendte spørgsmålet på deres møde den 9. oktober. Hovedbestyrelsens medlemmer er enige i, at der er behov for en debat om udviklingen, og hvordan den opleves af fysioterapeuter på forskellige arbejdspladser.

”Det her er et stort spørgsmål, som vi skal tage rigtigt alvorligt. Det handler ikke bare om et holdningspapir, men om hvad for et fag fysioterapi skal være. Derfor mener vi i hovedbestyrelsen, at vi skal starte med at blive klogere på hinandens erfaringer med nye opgaver,” siger formand Tina Lambrecht.

Hun håber, at så mange medlemmer som muligt vil dele deres erfaringer.

”Der sker rigtig mange – og meget forskellige – ting i disse år. Derfor har vi også meget forskellige erfaringer med nye opgaver på vores arbejdspladser. Alle de erfaringer er vigtige. For de opgaver, vi løser, og måden vi gør det på, er med til at præge fremtiden for vores fælles fag,” siger Tina Lambrecht og fortsætter: ”Noget af det, jeg håber, at vi sammen kan blive klogere på, er, om det er særlige områder af vores arbejdsmarked, hvor fysioterapeuter oplever udfordringer med nye opgaver. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi sammen påvirke udviklingen.”

Flere perspektiver

Hun peger samtidig på, at der er flere perspektiver på diskussionen.

”Der er det perspektiv, som tillidsrepræsentanter anlægger med fokus på de mulige negative konsekvenser, hvis fysioterapeuter overtager plejeopgaver. Det er et helt reelt perspektiv. Men vi oplever også, at dem der ansætter fysioterapeuter ser mindre på faggrænser og mere på om kerneopgaven bliver varetaget med høj kvalitet. Det understreger, at der er flere perspektiver, der præger vores arbejdsmarked på godt og ondt,” siger Tina Lambrecht.

Del dine erfaringer

Hovedbestyrelsen opfordrer alle fysioterapeuter, der har erfaringer med at få nye opgaver – positive, negative eller begge dele – til at deltage i debatten.

Ud over at gøre hinanden klogere på udviklingen, så vil jeres erfaringer også indgå i hovedbestyrelsens overvejelser om, hvorvidt vores politik på området skal ændres – og om der er behov for nye initiativer.

Du kan tage del i debatten i kommentarfeltet nederst her på siden eller på vores Facebook-side.

Opgaveflytning kan som andre emner være følsomt ift. arbejdsplads etc. Hvis du ønsker at indsende dine erfaringer anonymt, så kan det ske på opgaveflytning@fysio.dk

Del eller udskriv artiklen
30 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Ruben F. Bredholt

    Kære alle
    Jeg vil også gerne kvittere for de mange gode indspark til debatten.
    For mig hersker der ingen tvivl om at dette område skal tages alvorligt. Og som det flere gange er nævnt i denne tråd, så handler det ikke kun om fysioterapeutiske kerneværdier, men i den grad også om at sikre vores fysioterapeuter et godt arbejdsmiljø med meningsfulde opgaver i fremtiden.
    Som FTR-netværket bl.a. skriver i deres brev:

    ”Det har ført til eksempler på at fysioterapeuter ikke holder længe på nogle arbejdspladser.
    Vi har kendskab til arbejdspladser med voldsomme tal i personaleomsætningen.
    Nogle steder er dette tal på over 75 over en periode på 5 år. Dette bl.a. som en konsekvens af opgaveflytning, hvor man som fysioterapeut ikke kan se sig ind i de konkrete opgaver.”

    Det er uholdbart, hvis fysioterapeuter føler sig nødsaget til at søge væk fra ”fysioterapeutiske stillinger”, fordi de ikke får ”lov” til at lave fysioterapi.
    Derfor mener jeg heller ikke, at vi kun kan tænke jobskabelse for jobskabelsens skyld. For så kan vi ende med at have ”sejret af …...til”

    Nå det så er sagt, så håber jeg også at problemets kompleksitet anerkendes. For kan man lave et dictum for hvad fysioterapi er i 2019? Eller opsætte 10 bud for hvilke typer opgaver en fysioterapeut IKKE må lave (inden for autorisationen). Det kan man måske, men så kræver det at vi holder debatter som disse kørende, ellers er min bekymring at vi begynder at ”save” de grene af faget, som rammer uden for skiven.

    Jeg skabte selv et job i socialpsykiatrien, da jeg kom ud som færdiguddannet. De søgte egentlig en pædagog, men synes det var spændende med en fysioterapeut. Havde der været fuldstændig stringente regler for hvilke opgaver jeg ”kunne” eller ”måtte” varetage, så havde jeg ikke kunne søge den stilling. Det ville da ærgre mig i dag. For jeg endte faktiske med at kunne tilbyde samtlige beboere på bostedet en fysioterapeutisk indsats – et tilbud der ikke havde været der tidligere.

    Ovenstående eksempel står selvfølgelig i skærende kontrast til de fysioterapeuter, som oplever at deres arbejdsopgaver, som ”var” funderet i fysioterapeutiske kerneværdier, pludselig eller over tid blev konverteret til plejeopgaver. Det er netop disse nuancer vi skal have for øje i debatten.
    Jeg er derfor også meget enig med Mathias i, at vi skal have et visionært spor og et handlings spor. Så vi holder fast i integriteten, men stadig kan udvikle os som fag.

    Og kære Jens.
    Jeg vil meget gerne diskutere ”fysioterapiens ontologi”, for du rammer mange centrale pointer i dine indlæg, som jeg tænker kan foldes yderligere ud pr. mail.

    Med kollegiale hilsner

    Ruben F. Bredholt

    Medlem af HB
  • Morten Topholm

    Kære Jeanette

    Dit sidste indlæg understreger den bekymring man som alment medlem må have af tillid til at HB faktisk tager denne problemstilling alvorligt, og du shamer Kim Schousboe for at påpege det oplagte.

    Du skriver i dit sidste indlæg:
    "OG Kirsten Thoke vi er SÅ enige; hvis fysioterapeuter pålægges plejeopgaver, så kræver det uddannelse. For nuværende har vi ikke kompetencerne."

    Mener du dermed at vi skal til at anvende tid på fysioterapiuddannelserne til at erhverve os kompentencer til pleje?
    I min bog vil det være vejen til at blive plejefysioterpeuter - er det det nuværende HB ønsker for fremtiden for fysioterapifaget?

    Derudover mangler jeg svar på din kommentar på HB, som stod i sidste referat fra HB mødet i Oktober 2019

    " Jeanette Præstegaard pegede på, at det vil være relevant at hovedbestyrelsen tager en diskussion om, hvorvidt der reelt bliver behov for flere fysioterapeuter fremover, samt benytter anledningen til at drøfte foreningens holdning til dimensionering af uddannelserne."

    Ønsker du flere fysioterapiuddannelsespladser og er dette på baggrund af at du er åben for en ændring af vores arbejdsfelt henimod plejestillinger for fysioterapeuter?

    Hvordan tror du det vil påvirke løn, arbejdsmilhø og arbejdsvilkår at vi får en ændret indplacering i sundhedsvæsenet, hvis vi pludselig skal til at være plejefysioterapeuter?

    VH Morten Topholm
  • Jeanette Præstegaard

    Kære alle

    Til dig Kim Schousboe: Jeg læser ingen steder i denne tråd, at nogen IKKE skulle interessere sig for arbejdsmiljø, arbejds- og lønvilkår. Det er jo netop det, debatten handler om.

    Jeg er langt hen ad vejen enig med dig i, at vi som forening har været for re-aktive. Situationen kræver pro-aktiv handling.

    OG Kirsten Thoke vi er SÅ enige; hvis fysioterapeuter pålægges plejeopgaver, så kræver det uddannelse. For nuværende har vi ikke kompetencerne.

    Bh Jeanette Præstegaard
  • Kirsten Thoke

    Tak for rigtig mange gode indlæg i debatten .... dejligt at fornemme diskussionen bliver taget seriøst og findes relevant.
    Jeg syntes også debatten afspejler en anerkendelse af, at mens I/vi sidder og diskuterer "for og imod" og " på den ene side og den anden side", så har foreningen små 400 tillidsrepræsentanten der lige nu og gennem længere tid har skulle agere ( på medlemmernes, arbejdspladsernes og foreningens vegne) ude i " virkeligheden", stort set uden andet end mavefornemmelsen at rette sig efter.

    Tine, du skriver:

    "Det er dog ikke mit mål at gøre foreningen til overdommer over, hvad der er rigtige fysioterapi-jobs, og hvad der ikke er. Det ønsker jeg ikke, fordi jeg vil være ærgerlig over at lægge et tag på fysioterapien, som jeg dybest set tænker, at vi netop skal arbejde for at bryde igennem."

    Hvis ikke du/HB er "overdommere" ( fx via et brugbart holdningspapir), så tror jeg heller ikke TR vil påtage sig rollen,. I øvrigt taler vi aktuelt ikke om tag og loft ... vi eftersøger et fundament og et gulv ... det er gulvet vi er ved at bryde igennem, og når vi først er i kælderen er der længere til loftet.
    Og hvis det tolkes som snobberi ... at vi ikke ser os selv som sosu-terapeuter ... så er det ud fra en selvforståelse af, at fysioterapeuter er uddannede til at undersøge, diagnosticere og behandle. Hvis holdningen er at vi skal byde ind på plejeområdet ( fordi der er jobs i det) så må det have den konsekvens at det tænkes ind i grunduddannelsen og fx praktikperioderne, så vi i det mindste får kompetencer på området.

    Lau, du skriver:
    Der er ingen grund til at ”shame” de af vores medlemmer som tager plejejobs eller andre jobs i udkanten af ”kernefysioterapi”, hvor de bidrager med deres fysioterapeutiske viden.

    Det håber jeg sandelig heller ikke der er nogen der gør!! Al respekt til de ledige der søger ALT hvad de kan få fingeren i .. også et job i NETTO, Som jo er et landspolitisk tema.

    Spørgsmålet er, om vi som fagforening, skal anerkende et job i NETTO som en et fysioterapeutjob, hvis det krydres med at man ønsker en fysioterapeut der kan give øvelser og massage torsdag formiddag, og så i øvrigt sidde i kassen resten af arbejdsugen?!

    Fortsat god debat. Det ER et dilemmafyldt område, så glad for vi har så dygtige og kompetence politikere der kan vise os vejen på sigt.




  • Kim Schousboe

    Men Lau og Jeanette hvor er kampen for arbejdsmiljø, arbejds - og lønvilkår? Hvor er visionerne og hvor er konsekvensberegneren henne, hvis glansbilledet blegner?

    Vi makker som forening bare ret, og bliver presset til det på arbejdspladserne. Det er da ikke i orden! Måske er det som hovedbestyrelse heller ikke den sjoveste kamp og det sjoveste budskab at skulle tage i byen med, men tænker denne problemstilling er kommet for at blive.

    Vi er så mange fysioterapeuter nu, at vi ikke kan opnå mere i løn i det offentlige. Pengene her går til DSR og FOA. Selv om vi bliver ved med at tage opgaver ind følger lønnen og anerkendelsen på ingen måde med. Så der spiller vi fallit. Og når vi som FTR vælger at pege på problemet og dets størrelse, så er det ikke fordi det er noget vi opfinder, men fordi vi er reelt bekymrede.

    Som jeg allerede har skrevet i et tidligere indlæg så er der mange positive historier, og det er også dem I valgt at bringe til HB mødet, men I valgte ikke også at tage et eksempel ind med en person som oplever det modsatte!

    Og Jens Olesen hvor har du dog ret i dine betragtninger.
  • Jeanette Præstegaard

    Kære alle
    Dette er en super vigtig diskussion – tak for de mange indlæg i debatten. Det er vigtigt for vores fagpolitiske demokrati, at vi kan meningsudveksle om svære situationer og vilkår Danske Fysioterapeuters medlemmerne bringes i. Fysioterapi er i disse år under pres, et pres som jeg gennem de sidste par år har talt frem og diskuteret med flere, for når vi ikke har en fælles forståelse af, hvad fysioterapi er og skal, så giver det andre mulighed for at diktere den fysioterapifaglige kerne for os. Nuværende situation kræver en fast holdning og et klart formål.
    I HB har brevet fra FTR givet anledning til bekymring og debat. Holdningspapiret fra 2010 er formuleret i en tone, hvor opgaveflytning (som tidligere kaldtes opgaveglidning) hovedsagligt ses som noget, der kan berige fysioterapi. Det kan det jo heldigvis også, hvilket vi bl.a. ser i forhold til fysioterapeuter på skadestuer, fysioterapeuter i den kommunale beskæftigelsesindsats m.m. Berigelsen sker typisk på det grundlag, at vi selv ser og arbejder for muligheder, ikke at andre pålægger os opgaver.
    Den seneste tids eksempler på opgaveflytning fra sygepleje opgaver til fysioterapeuter finder jeg bekymrende. Fysioterapeuter kan dog oplagt byde ind med at flytte ledende og koordinerende opgaver fra sygeplejersker til fysioterapeuter. Vi kan byde ind med sundhedsfremmende tiltag på hospitalsafdelinger og i kommuner, - og når den fysioterapeutiske situation kræver det – kan fysioterapeuter hjælpe den enkelte borger med basale plejeopgaver af humane hensyn. Basale pleje- og hygiejneopgaver er dog ikke beskrevet som en fysioterapeutisk kompetence i ’Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi’, hvorfor vi reelt set ikke har kompetencerne til at udføre sådanne faste opgaver på forsvarlig vis. Holdningspapiret bør derfor revideres til at rumme ovenstående distinktion.
    Jeg håber, at mange flere medlemmer vil bidrage til debatten med at give eksempler til berigende, gode, svære og direkte uheldige opgaveflytninger.
    Bedste hilsener
    Jeanette Præstegaard
  • Jens Olesen

    Kære Lau
    Sjovt nok tænker jeg mere at de fleste i hovedbestyrelsen i denne diskussion stikker hovedet i busken, og, som jeg usual suspects, træder vande indtil vandet igen bliver roligt samt hverdagen igen melder sig. Dem der siger noget fra hovedbestyrelsen synes ofte - såkaldt realpolitiske i deres udtalelser og til dels patroniserende. Det bekymrer mig på vegne af vores fagforening og alle de nye fysioterapeuter samt ikke mindst fagets nærdemokratiske og ikke mindst faglige udvikling, som istedet styres for, at bruge Bourdieu af symbolsk vold, via teknokratiets uhellige konsensus samt uformelle magtalliancer.

    At hovedbestyrelsen er så lidt fremme i skoene på denne debat og hver især formulerer klare kerneværdier og sammen med vores fysioterapi professorer tilsyneladende bliver siddende i deres elfenbenstårn er slet og ret foruroligende.
  • Lau Rosborg

    Kære Kim.
    Jeg er godt klar over at du kæmper hårdt for vores faglighed og dine kollegaers arbejdsglæde, respekt for det. Når du skriver, at du mangler stillingtagen og måske handling fra HB så skal det også tages alvorligt.
    Jeg prøver at svare dig så godt jeg kan fra min stol og vil samtidig gøre opmærksom på at jeg, både i dette og sidste indlæg udelukkende svarer personligt, det er mine og ikke nødvendigvis HB’s holdninger.

    I 2013 tog Morten Topholm problemstillingen med en ”overproduktion” af fysioterapeuter op og det var godt set, Morten er, efter min mening, en af foreningens bedste politiske analytikere.
    Der var ikke foreningens ønske at der skulle uddannes så mange flere fysioterapeuter, det var ikke skolernes ønske, men selvfølgelig sagde de ja til den ”produktionsfremgang”, det ville jeg også have gjort i deres sko.

    Så sammen med andre strømninger bl a New Public Management, så har det været med til at skabe de svære betingelser du arbejder under som FTR.

    Jeg syntes det er meget vigtigt, at vi får lov at arbejde med vores kernekompetencer og jeg syntes helt klart at det er problematisk, hvis der sker en glidning i eksisterende jobs, over mod opgaver, som har meget lidt med fysioterapi at gøre. Det er her, vi som forening skal i dialog med arbejdsgivere og politikere.
    Jeg har tømt rigtig mange skraldespande, lavet en del pleje og hjulpet borgere med rigtig meget som ikke har med fysioterapi at gøre, det gør jeg gerne…. også i fremtiden. Problemet ville være, hvis nogen pludselig forventede, at det var mit ansvar.

    Mere komplekst bliver det, hvis man fremover skaber terapeutiske plejejobs, hvad skal vi (du) så gøre? Nogle af vores medlemmer vil finde dem attraktive og meningsfyldte. Hvad tænker du om det, Kim? På vores seneste HB-møde havde vi et video-interview med 2 fysioterapeuter som arbejder med jobs i randen af fysioterapi, den ene i plejen og det var faktisk meget spændende, livsbekræftende og meningsfyldt. Så her har vi helt sikkert et dilemma.

    Personligt vil jeg altid og har jeg altid prioriteret arbejdsglæde og meningsfuldhed over indtjening. Men det er også komplekse størrelser, arbejdsglæde og meningsfulhed er jo noget vi giver til hinanden og får fra hinanden. For den enkelte, er jeg sikker på, at det varierer meget.

    De mennesker/kollegaer jeg arbejder sammen med, giver mig rigtig meget arbejdsglæde, og glæden er rigtig vigtig. Men den hænger ikke altid sammen med meningsfuldhed.
    Skal alt arbejde give mening hele tiden?

    God arbejdsuge :)
  • Brian Errebo-Jensen

    I Hovedbestyrelsen har vi adskillige gange, direkte og indirekte, drøftet det høje årlige optag ved professionshøjskolerne. Er der meningsfuld beskæftigelse til alle dimittenderne? Hvilke konsekvenser for løn- og arbejdsvilkår har den årlige nettotilgang på arbejdsmarkedet på ca. 600 nyuddannede fysioterapeuter?
    Ledighedstallene viser at der ikke er sket en forværring af ledighedstallene. Tværtimod. På forunderlig vis opsuges vores dimittender på arbejdsmarkedet. MEN til hvilke arbejdsvilkår? Beskæftiger de sig med fysioterapi? Får de en tilstrækkelig og ordentlig oplæring og introduktion? Er de nødvendige kompetencer til stede? Det er naturligvis noget vi som fagforening skal være meget optaget af og få et overblik over.
    Jeg har mødt fysioterapeuter som i psykiatrien presses til at indgå i vagtplaner og være en del af en plejenormering. Jeg har også mødt fysioterapeuter, som kører vagt sammen med kommunale SOSU´er. I disse tilfælde tager jeg en drøftelse med medlemmerne og de pågældende ledere ( næsten altid sygeplejefaglige, SOSU´er eller socialfaglige). Påpeger de forudsigelige konsekvenser, hvis der ikke er fysioterapeutiske perspektiver i de pågældende jobs. Og at vi som fagforening er bekymrede for arbejdsvilkårene, udviklingsmulighederne og at disse jobs bliver udsat for et gennemtræk, fordi de i længden ikke er interessante for vores medlemmer. Især bekymrende er det hvis nyuddannede starter deres arbejdsliv med at få et knæk.
    På den anden side er der også eksempler på nye fysioterapeutiske jobs hvor der er nytænkning, reel tværprofessionalisme og gensidig respekt, ledelsesmæssig bevågenhed og jævnlige evalueringer - det er der perspektiver i.
    Til Kirsten Thoke: jeg har ikke lagt mig ned - og det gør jeg aldrig når det drejer sig om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Tværtimod!
  • Kim Schousboe

    Kære Lau,

    Tak for mange gode betragtninger, men hvor er du henne i forhold til løn, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og meningsfuldhed i dagligdagen?
    Skal man bare være glad for at få et arbejde? Må det ikke også gerne være fagligt udviklende og med et arbejdsmiljø, der gør at man ikke allerede ved ansættelsen, kigger sig om efter det næste job?!

    Hver eneste dag bliver jeg som FTR skudt i skoene, at vi er for mange terapeuter og vi er for nemme at ansætte. Og viden og faglighed virker underordnet, da der står en nyuddannet klar til at springe til. Det er hverken tilfredsstillende for borgerne, kollegaerne eller den pågældende afdeling.
    Jeg har kæmpet i flere år for at mine medlemmer kan få en forhåndsaftale, men bliver spist af med udbud og efterspørgsel. Det er ikke tilfredsstillende.

    I forhold til mit tidligere indlæg til lederne er ordlyden ikke ment så hårdt som den kan lyde. Jeg mangler dog tit jeres refleksioner og overvejelser i hverdagen.

    De bedste hilsner
    Kim Schousboe
Se flere
Indsend kommentar