Del dine erfaringer med nye opgaver

Har du fået opgaver på arbejdspladsen, som tidligere blev løst af andre faggrupper – eller er du ansat til at løse andet end ”klassiske” fysioterapeut-opgaver? Så vil vi meget gerne høre om dine erfaringer og tanker.
Foto: iStock

Der sker rigtig meget med opgaveløsningen i sundhedsvæsenet – blandt andet i form af nedskæringer, flere ældre og problemer med at rekruttere blandt andet sygeplejersker og SOSU´er. Men også fordi fysioterapeuter bliver overladt nye opgaver, der før var forbeholdt læger og sygeplejersker.

På den positive side kan det dels betyde, at fysioterapeuter får lov til at byde ind med deres faglighed i forhold til nye grupper af borgere og nye typer opgaver. På den negative side kan det betyde, at man får opgaver, der ikke ligger inden for ens fagområde, er uønskede eller tager tid fra kerneopgaven.

Tillidsrepræsentanter vil diskutere

Danske Fysioterapeuters nuværende holdning til, hvad der er fysioterapeutiske opgaver blev fastlagt i 2010.

Læs holdningspapir om opgaveglidning (pdf) 

Det betyder langt fra, at diskussionen om ændringer af opgaver er slut. Spørgsmålet dukker jævnligt op igen og især det sidste år er det blevet diskuteret livligt blandt andet i regionsbestyrelser og blandt tillidsrepræsentanter. Det resulterede blandt andet i at netværket af fællestillidsrepræsentanter i et brev har opfordret hovedbestyrelsen til at tage spørgsmålet op. I brevet hedder det blandt andet:

”[Den]… nuværende udvikling er en glidebane og risikoen for opgaveflytning fjerner os langt fra vores fysioterapeutiske kernefelt, som kan være ødelæggende for vores fag og arbejdsforhold på den lange bane. Her tænker vi konkret på professionens indplacering i sundhedsvæsnet og risikoen for at vi i fremadrettede forhandlinger bliver sammenlignet med de grupper som fysioterapeuter i dag overtager plejeopgaver fra.”

Brevet opfordrer hovedbestyrelsen til at vedtage ”…et opdateret holdningspapir fra Danske Fysioterapeuter, der klart fastslår, hvad der er en fysioterapeutisk kerneopgave.”

Udveksle erfaringer

Hovedbestyrelsen vendte spørgsmålet på deres møde den 9. oktober. Hovedbestyrelsens medlemmer er enige i, at der er behov for en debat om udviklingen, og hvordan den opleves af fysioterapeuter på forskellige arbejdspladser.

”Det her er et stort spørgsmål, som vi skal tage rigtigt alvorligt. Det handler ikke bare om et holdningspapir, men om hvad for et fag fysioterapi skal være. Derfor mener vi i hovedbestyrelsen, at vi skal starte med at blive klogere på hinandens erfaringer med nye opgaver,” siger formand Tina Lambrecht.

Hun håber, at så mange medlemmer som muligt vil dele deres erfaringer.

”Der sker rigtig mange – og meget forskellige – ting i disse år. Derfor har vi også meget forskellige erfaringer med nye opgaver på vores arbejdspladser. Alle de erfaringer er vigtige. For de opgaver, vi løser, og måden vi gør det på, er med til at præge fremtiden for vores fælles fag,” siger Tina Lambrecht og fortsætter: ”Noget af det, jeg håber, at vi sammen kan blive klogere på, er, om det er særlige områder af vores arbejdsmarked, hvor fysioterapeuter oplever udfordringer med nye opgaver. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi sammen påvirke udviklingen.”

Flere perspektiver

Hun peger samtidig på, at der er flere perspektiver på diskussionen.

”Der er det perspektiv, som tillidsrepræsentanter anlægger med fokus på de mulige negative konsekvenser, hvis fysioterapeuter overtager plejeopgaver. Det er et helt reelt perspektiv. Men vi oplever også, at dem der ansætter fysioterapeuter ser mindre på faggrænser og mere på om kerneopgaven bliver varetaget med høj kvalitet. Det understreger, at der er flere perspektiver, der præger vores arbejdsmarked på godt og ondt,” siger Tina Lambrecht.

Del dine erfaringer

Hovedbestyrelsen opfordrer alle fysioterapeuter, der har erfaringer med at få nye opgaver – positive, negative eller begge dele – til at deltage i debatten.

Ud over at gøre hinanden klogere på udviklingen, så vil jeres erfaringer også indgå i hovedbestyrelsens overvejelser om, hvorvidt vores politik på området skal ændres – og om der er behov for nye initiativer.

Du kan tage del i debatten i kommentarfeltet nederst her på siden eller på vores Facebook-side.

Opgaveflytning kan som andre emner være følsomt ift. arbejdsplads etc. Hvis du ønsker at indsende dine erfaringer anonymt, så kan det ske på opgaveflytning@fysio.dk

Del eller udskriv artiklen
45 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Ruben Fjord Bredholt

    Kære Uffe og Kim

    Jeg er helt enig i jeres betragtninger vedr. vigtigheden af afgrænsning, men af nysgerrighed vil jeg gerne høre jeres bud på, hvordan disse famøse "hegnspæle" kan opsættes?

    Mig bekendt har begrebet fysioterapi ikke en 'trancendental signifié' eller med andre ord ét fælles referencepunkt. Skal afgrænsningen fx bero på fagets historie (fysioterapeutens rolle har ændret sig radikalt de sidste 100 år og vil helt sikkert også gøre det i fremtiden), er det ud fra forskning/evidens (fysioterapi er kun de ting vi har sikker viden for), erfaring ( vi har en stor akkumulation af erfaringbaseret viden, som er skabt gennem mange år, men som har et meget forskelligartet udtryk), ud fra fagets juridiske bekendtgørelser (som også har ændret sig mange gange i tidens løb), eller et samsurium af det hele?
    Hvis det er blandingen af det hele, så kommer vi tilbage til sagens kerne, hvad har forrang foran andet? Og det kræver, som du rigtigt skriver Uffe, klare holdninger, ordenligt feltarbejde og en grundig diskussion af emnet.

    Tak for jeres indspark!

    Med venlig hilsen
    Ruben Fjord Bredholt
  • Kim Schousboe

    I debatten efterspørger hovedbestyrelsen hverdagseksempler. Nedenfor får I en hverdagsoplevelse fra en fysioterapeut. Fysioterapeuten ønsker at være anonym, men vil gerne have bragt historien her på siden:

    Som relativt nyuddannet fysioterapeut (6 mdr efter endt uddannelse), fik jeg en projektstilling som fysioterapeut på en intensiv afdeling. Midlerne til stillingen kom fra vakante sygeplejestillinger.
    Arbejdet var organiseret i mellem 2 fysioterapeuter med hjælp fra x antal øvrige terapeuter. Vi dækkede både dag og aftenvagter.

    Indholdet i stillingen kan jeg ikke huske præcist, men det omhandlede selvfølgelig træning med de patienter på intensiv der kunne være med til det. Afdelingen var på det tidspunkt normeret til 5/7 intensive senge.
    Derudover skulle vi opstarte CPAP i huset, for at undgå overflytninger fra stamafsnit til intensiv, og opstarte CPAP når patienterne gik fra intensiv til sengeafsnit.
    Der var mange dage, som jeg husker, hvor der ikke var arbejde nok ved de fem patienter, og jeg derfor begyndte at tilbyde min hjælp til plejen, for at få fysioterapien ind ved fx sengebad qua vendinger i sengen.

    Jeg blev dog hurtigt bedt om at løse andre opgaver også, som aflastede plejen og var derfor med til at køre patienternes ejendele til stamafsnit, rengøre stuer efter overflytninger og sågar med til at gør afdøde patienter klar til at familien skulle komme.

    Jeg kunne mærke at min erfaring, eller mangel på samme, passificerede mig, og jeg formåede derfor ikke at fastholde min faglighed i opgaverne. Jeg endte med efter ca 6 mdr. at blive sygemeldt, da der var øvrige forhold der heller ikke fungerede optimalt, og det tog alt sammen hårdt på mine kræfter og humør.

    De bedste hilsner
    Kim Schousboe

    Tak til denne fysioterapeut for at stå frem med sin historie.
  • Nina Sandholdt

    FTR-netværk opfordring til en revision af holdningspapiret, handler også om, at få en tydeligere beskrivelse af hvad den fysioterapeutisk kerneopgave indeholder af elementer.
    Det er super dejligt og vigtigt, at vi har en uddannelse som har rigtig mange aspekter, og giver os mange kompetencer som kan spille ind i forskellige jobretninger.

    Men der er også kompetencer som vi ikke erhverver via vores uddannelse, Hvilket betyder at skal fysioterapeuter varetage disse stillinger så kræver det at kompetencer skal tilegnes.

    Så for at kunne indgå i en dialog som fysioterapeut og/eller tillidsrepræsentant om jobglidning,/opgaveflytning, så er det er vigtigt at have en holdning til, hvad er det vi fysioterapeuter kan, og derved kan bidrage positivt med, og hvad er det vi ikke er uddannet til. Således at man ikke skal stå helt alene med denne vurdering. Jeg synes ikke, at vi som fysioterapeuter skal påtage os opgaver som vi ikke har kompetencerne til.

    En opdatering af holdningspapiret kan måske også virke understøttende, når man fysioterapeut ønsker at opgaveglide ind på andres områder, fordi det kan give et billede af, hvilke gode kompetencer vi har, som kan bruges andre steder end de traditionelle fysioterapeutiske stillinger.

    Vh
    Nina Sandholdt, fællestillidsrepræsentant Rigshospitalet
  • Kim Schousboe

    FTR-netværket er samtidig nysgerrige på hvad de faglige selskabers holdninger/oplevelser er med opgavevaretagelsen. Vi tænker, at I også må holde tæt øje med fagets udvikling?
  • Kim Schousboe


    Dejligt også med de gode historier Stine Knak Olesen, og at du i dit arbejdsliv har gode og meningsfulde stillinger. Dem er der gudskelov mange af landet over.
    Sidder selv i en for mange utraditionel stilling kommunalt med sundhed og forebyggelse for øje i sundhedscenter og jobcenter. Dette er meningsfyldt arbejde for både os fysioterapeuter og borgerne.

    Men det fratager ikke os som tillidsvalgte eller Danske Fysioterapeuter, for at værne om vores fag og vores faggrænser. Det hedder sig en fagforening, hvilket jo må siges at udspringe i selve FAGET. Så der har jeg en klar forventning om at møde støtte i min hverdag både som FTR og fysioterapeut.
    Ingen tvivl om at jeg er bekymret for vores fælles fysioterapeutiske fremtid, og hvad der vil ske både på løn - og arbejdsvilkår (her skrider det allerede mange steder), men også uddannelsesniveau og dermed lønindplacering og generel agtelse i Sundhedsvæsnet.

    Så jeg er jo helt enig med Klinisk underviser Uffe Holmsgaard Rasmussen, at der må og skal være en grænse for hvor brede vi er som fag.
    Jeg har et helt konkret eksempelvis fra en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor fysioterapeutiske stillinger bliver besat af andre terapeutgrupper så opgaveflytningen går også denne anden vej.
    Ja det kan være svært at konkretisere, hvad der er en fysioterapeutisk kerneopgave, men der må være grænser for vores bredde!

    Mange hilsner
    Kim Schousboe
  • Charlotte Larsen

    Tilføjelse - jeg har kendskab et konkret eksempel på et plejehjem, der søgte en
    so.su.-assistent i aftenvalgt. Fysioterapeuten havde været tidligere ansat i et vikariat, søgte stillingen og fik den. Nu bidrager hun med fysioterapeutiske kompetencer, varetager aften træning og rehabilitering til alles tilfredshed og får naturligvis fys. løn + aftentillæg.
    FTR Charlotte Larsen København SUF
  • Charlotte Larsen

    Hejsa alle aktive fysioterapeuter
    Nu kommer der også en kommentar fra København.
    Jeg anerkender de fysioterapeuter, der arbejder på at udvikle fysioterapien på mange forskelligartede måder - det er godt for vores fag.
    MEN der hvor min kæde ryger af er, når fysioterapeuter arbejder på kanten af faget med krav om at vare tage plejeopgaver. Jeg tænker, at den rehabiliterende tilgang er en rigtig vej og at det tværfaglige samarbejde omring borgerne er uhyre vigtig - men man skal kende sin egen faggrænse.
    I region H. har vi i regionsbestyrelsen drøftet muligheden for mere fleksible ansættelser i form af rotationsstillinger. Det kunne foregå på følgende måde; at erfarne fysioterapeuter tilbydes en orlov på et år eller lignende, for at kunne udvikle en ansættelse på et nyere område. Det har den fordel at den erfarne har en stærkere fag-identitet end en helt nyuddannet. Det kan samtidig betyde en "plads" til en nyuddannet blandt erfarne fysioterapeuter, i et fagligt spændende og udviklende miljø blandt flere fysioterapeuter.
    Vi har nemlig også brug for de nyuddannedes gå på mod og optimisme.
    Når den erfarne så kommer tilbage til sin "trygge" base, har afdelingen fået ny energi på flere forskellige måder og det kan være med til at udvikle faget. En win-win for alle parter.
    Jeg tænker, der er brug for at få revideret holdningspapiret - det er tilbage fra 2010, hvor verden så ganske anderledes ud. Det er dejligt, at nogle griber chancer og muligheder for at udvikle de faglige grænser i vores fag, men det stiller også krav om ordenlige løn og arbejdsvilkår.
    BH FTR Charlotte Larsen København SUF
  • Anders Jæger Nielsen

    Lidt erfaringer fra det regionale område på Herlev-Gentofte.
    Vi har af flere omgang haft fysioterapeuter ansat som afsnitsterapeuter på Herlev.
    Dette har været stillinger af forskellig karakter på forskellige afdelinger.
    Da vi nu har en central terapi, er alle nuværende og forhåbentlig fremtidige ansættelser forankret i den centrale terapi. Dette gør at terapeuterne er fagligt forankret i terapien, og der udarbejdes stillingsbeskrivelse og samarbejdsaftaler for de enkelte afsnitsterapeuter.
    Samarbejdsaftalerne skal sikre den positave “opgaveglidning” hvis vi skal bruge det ord. Stillingerne er dels betalt af den kliniske afdeling, der for nogens vedkommende står med sygepleje mangel, og derved ser et behov for yderligere terapeuter på afd.
    Denne organisering har haft en god effekt, til glæde for den kliniske afd, terapien og patienterne.
    Organiseringen af terapeuten i den centrale terapi vurdere jeg som enormt vigtig i denne sammenhæng. Vi er med til at definere opgaver med faglig relevans for patienterne, og samtidig bidrage positivt til patientforløbet.
    Vi har nu evalueret på tidligere ansættelse af afsnitsterapeuter og set muligheden for at lave delte stillinger. Vi forsøger os nu med stillinger hvor terapeuter er ansat til at være beskeftiget halv tid i den centrale terapi og halv tid som afsnitsterapeut.
    Dette for at forsøge at skabe en endnu bedre kobling mellem de kliniske afd behov, og kompetenceudviklingen af den enkelte terapeut.
    Mvh
    Anders Nielsen
  • Stine Knak Olesen

    Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg kan dog godt komme med lidt tanker omkring det at have andre opgaver end de "rene" fysioterapeutiske opgaver. Jeg har selv arbejdet som nyuddannet fys på en arbejdsplads, hvor plejeopgaver var en del af det daglige arbejde. Det var bestemt ikke min drømmestilling, men et springbræt til at komme videre med karrieren. Jeg synes dog ikke at det gør mig mindre værd som fys at jeg har udført plejeopgaver, da man i min optik sagtens kan udføre en rehabiliterende indsats under plejen som er meningsfuld for borger. Jeg mener ikke at selve plejen er en fysioterapeutisk kerneopgave, men i høj grad at træning og rehabilitering er det.
    I dag arbejder jeg i psykiatrien med mange forskellige opgaver. Jeg har en meget stærk fagidentitet, dog har jeg stadig en overvægt af opgaver der involverer samtaler, åben dialog og relationsarbejde - hvilket for mig giver god mening i forhold til at kunne forstå borgeren i et helhedsorienteret perspektiv og derigennem, i det omfang der giver mening, byde ind med min fysviden - mennesker er trods alt mere end en krop. Jeg mener at der er rigtig mange former på hvad en fysioterapeut er, og hvad der giver mening for hver enkelt at praktisere. Jeg håber ikke at danske fysioterapeuter vil se ned på, eller "shame" de medlemmer som finder en alternativ vej i deres karriere, som der for dem giver rigtig god mening. Vi er forskellige som fysioterapeuter og de mennesker vi behandler er forskellige, dermed ikke sagt at vi skal fraskrive os vores faglige identitet! Dette er for mig mit konstante omdrejningspunkt og giver utrolig meget arbejdsglæde, uanset om mine arbejdsopgaver udefra ligner "rigtige" fysopgaver.
  • Tine Nielsen


    ”Danske Fysioterapeuter understreger betydningen af, at opgaveglidning sker i fuld åbenhed og med inddragelse af faggrupperne og de enkelte medarbejdere. ” - Det er en vigtig sætning i det gamle holdningpapir om opgaveglidning – og det er det, der ikke sker på mange arbejdspladser.

    Vi kan som forening (desværre) ikke bestemme hvordan man leder og fordeler arbejdet på de enkelte arbejdspladser, men vi kan prøve at påvirke og derfor er det vigtigt at vi giver tillidsrepræsentanterne og lederne den hjælp og sparing de har brug for, når man flytter opgaver fra plejen til fysioterapien, når man vil decentraliserer med begrundelse i bedre tværfaglighed, når man laver besparelser på faglig ledelse eller anden omorganisering.

    Der er i gennem de sidste par år set utallige eksempler på ovenstående pga. mangel på plejepersonale.
    I flere eksempler har man også tilført mere normering, men ofte kun som en midlertidig ordning. Dvs. det ikke er en reel opgaveflytning, men kun ”i mangel af bedre”.
    Nogen steder er det lykkedes at omorganiserer arbejdet så det bliver fysioterapeutisk relevant og de fysioterapeutiske kompetencer kan blive sat i spil på bedste vis. Det er der hvor tingene sker i åbenhed og med respekt for fagligheden.
    Desværre er der rigtig mange gange hvor det ikke er tilfældet. Her bliver det ofte til svingdørsstillinger fordi der mangler daglig faglig sparing med andre fysioterapeuter, stillingsbeskrivelsen passer ikke sammen med den daglige hverdag og som ansat oplever man en manglende respekt og forståelse for ens faglighed. Det er der ingen der er tjent med,hverken den enkelte fysioterapeut, professionen eller arbejdspladsen.

    Som jeg ser det, er det vigtigt at vi som hovedbestyrelse lytter godt efter de erfaringer der er ifht. Hvad er det for forhold der gør, om vi som fysioterapeuter trives eller mistrives i arbejdet.
    Vi hverken kan eller skal kun være erstatning for manglen på plejepersonale.

    Regionsformand i hovedstaden og medlem af Hovedbestyrelsen
    Tine Nielsen
Se flere
Indsend kommentar