Del dine erfaringer med nye opgaver

Har du fået opgaver på arbejdspladsen, som tidligere blev løst af andre faggrupper – eller er du ansat til at løse andet end ”klassiske” fysioterapeut-opgaver? Så vil vi meget gerne høre om dine erfaringer og tanker.
Foto: iStock

Der sker rigtig meget med opgaveløsningen i sundhedsvæsenet – blandt andet i form af nedskæringer, flere ældre og problemer med at rekruttere blandt andet sygeplejersker og SOSU´er. Men også fordi fysioterapeuter bliver overladt nye opgaver, der før var forbeholdt læger og sygeplejersker.

På den positive side kan det dels betyde, at fysioterapeuter får lov til at byde ind med deres faglighed i forhold til nye grupper af borgere og nye typer opgaver. På den negative side kan det betyde, at man får opgaver, der ikke ligger inden for ens fagområde, er uønskede eller tager tid fra kerneopgaven.

Tillidsrepræsentanter vil diskutere

Danske Fysioterapeuters nuværende holdning til, hvad der er fysioterapeutiske opgaver blev fastlagt i 2010.

Det betyder langt fra, at diskussionen om ændringer af opgaver er slut. Spørgsmålet dukker jævnligt op igen og især det sidste år er det blevet diskuteret livligt blandt andet i regionsbestyrelser og blandt tillidsrepræsentanter. Det resulterede blandt andet i at netværket af fællestillidsrepræsentanter i et brev har opfordret hovedbestyrelsen til at tage spørgsmålet op. I brevet hedder det blandt andet:

”[Den]… nuværende udvikling er en glidebane og risikoen for opgaveflytning fjerner os langt fra vores fysioterapeutiske kernefelt, som kan være ødelæggende for vores fag og arbejdsforhold på den lange bane. Her tænker vi konkret på professionens indplacering i sundhedsvæsnet og risikoen for at vi i fremadrettede forhandlinger bliver sammenlignet med de grupper som fysioterapeuter i dag overtager plejeopgaver fra.”

Brevet opfordrer hovedbestyrelsen til at vedtage ”…et opdateret holdningspapir fra Danske Fysioterapeuter, der klart fastslår, hvad der er en fysioterapeutisk kerneopgave.”

Udveksle erfaringer

Hovedbestyrelsen vendte spørgsmålet på deres møde den 9. oktober. Hovedbestyrelsens medlemmer er enige i, at der er behov for en debat om udviklingen, og hvordan den opleves af fysioterapeuter på forskellige arbejdspladser.

”Det her er et stort spørgsmål, som vi skal tage rigtigt alvorligt. Det handler ikke bare om et holdningspapir, men om hvad for et fag fysioterapi skal være. Derfor mener vi i hovedbestyrelsen, at vi skal starte med at blive klogere på hinandens erfaringer med nye opgaver,” siger formand Tina Lambrecht.

Hun håber, at så mange medlemmer som muligt vil dele deres erfaringer.

”Der sker rigtig mange – og meget forskellige – ting i disse år. Derfor har vi også meget forskellige erfaringer med nye opgaver på vores arbejdspladser. Alle de erfaringer er vigtige. For de opgaver, vi løser, og måden vi gør det på, er med til at præge fremtiden for vores fælles fag,” siger Tina Lambrecht og fortsætter: ”Noget af det, jeg håber, at vi sammen kan blive klogere på, er, om det er særlige områder af vores arbejdsmarked, hvor fysioterapeuter oplever udfordringer med nye opgaver. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi sammen påvirke udviklingen.”

Flere perspektiver

Hun peger samtidig på, at der er flere perspektiver på diskussionen.

”Der er det perspektiv, som tillidsrepræsentanter anlægger med fokus på de mulige negative konsekvenser, hvis fysioterapeuter overtager plejeopgaver. Det er et helt reelt perspektiv. Men vi oplever også, at dem der ansætter fysioterapeuter ser mindre på faggrænser og mere på om kerneopgaven bliver varetaget med høj kvalitet. Det understreger, at der er flere perspektiver, der præger vores arbejdsmarked på godt og ondt,” siger Tina Lambrecht.

Del dine erfaringer

Hovedbestyrelsen opfordrer alle fysioterapeuter, der har erfaringer med at få nye opgaver – positive, negative eller begge dele – til at deltage i debatten.

Ud over at gøre hinanden klogere på udviklingen, så vil jeres erfaringer også indgå i hovedbestyrelsens overvejelser om, hvorvidt vores politik på området skal ændres – og om der er behov for nye initiativer.

Du kan tage del i debatten i kommentarfeltet nederst her på siden eller på vores Facebook-side.

Opgaveflytning kan som andre emner være følsomt ift. arbejdsplads etc. Hvis du ønsker at indsende dine erfaringer anonymt, så kan det ske på opgaveflytning@fysio.dk

Del eller udskriv siden
60 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Morten Topholm

    Kære Thomas Weiss, Jonas Fersum, Susanne m.fl.

    Især tak for jeres indspark til virkeligheden Susanne og Thomas Weiss, hvos I beskriver hvordan I idag arbejder med plejeopgaver istedet for Fysioterapi.
    Som du beskriver Thomas: "...Jeg blev uddannet i 2018 og der blev ikke på noget tidspunkt fortalt os, hvor svært det ville være at finde et arbejde. Jeg havde ligesom alle andre, forstillet mig, at jeg skulle arbejde på et genoptræningscenter, men hvis jeg havde vidste hvor svært det var, at finde et arbejde efterfølgende havde jeg ikke taget uddannelsen til fysioterapeut...." Susanne, som gerne vil have arbejde som fysioterapeut og ikke SoSu, som du også er uddannet til beskriver ligeledes at du helst vil være og arbejde med Fysioterapi.

    Det er det som problemstillingen bør handle om for vores medlemmer af Danske Fysioterapeuter. At det må være fagforeningens mål at vi som uddannede Fysioterapeuter arbejder med Fysioterapi, som kan komme i mange afskygninger, og med rehabiliteringsmæssig sigte på mange måder. Men den kommer ikke som en passiv plejeopgave, hvor man på ingen måde kan medinddrage patienten med en funktionel målsætning for øje.

    Derudover må en fagforening forventes at have de uddannede Fysioterapeuters arbejdsmiljø for øje, og der har, som Susanne og Thomas Weiss m.fl. uddannet sig til at blive fysioterapeuter ikke social og sundhedsassistenter, som vi heller ikke i grunduddannelsen er kvalificerede til - og som vi heller ikke skal anvende tid til at blive - vi skal anvende tiden til at blive dygtige FYSIOTERAPEUTER til gavn for borgerne/patienterne!

    Mangler der SoSu må KL og andre sørge for bedre arbejdsforhold her, bedre lønvilkår så de kan rekruterer dygtige og engagerede SoSu'er, som fra deres uddannelsesstart ønsker at arbejde hermed. At der er uddannet for mange fysioterapeuter og for få SoSu o.a., hvor der ikke reelt som ex. med rehabiliteringsmæssige opgaver som ved visse sygeplejerskeopgaver, skal ikke få os til at ændre på vores fags indhold og opgavevaretagelse. Det er faktisk at tale borgerens/patientens sag at vi bevarer en høj faglighed der kan anvendes til behandling og træning, samt rehabilitering!

    Hvor ville det være dejligt hvis vi igen på et tidspunkt får en fagforening som arbejder for gode løn og arbejdsvilkår for Fysioeterapeuter og ikke taler arbejdsgivernes sag.

    VH Morten Topholm
  • Mads Thorning Pedersen

    ...og efter en del detektivarbejde lykkedes det at finde en artikel, lokalavisen bragte om arrangementet:
    http://www.e-pages.dk/farumavis/1107/30/?query=skolelandbruget

  • Mads Thorning Pedersen

    Hej alle sammen
    Et lille hverdagseksempel på en mere ukonventionel opgave for en fysioterapeut:
    jeg er ansat i et kommunalt genoptræningscenter. En gang om måneden står jeg - sammen med kommunens demenskonsulent - for et udendørs arrangement for let til moderat demensramte, hvor vi mødes et sted i naturen til bål, bålkaffe, gåtur, besøg på besøgslandbrug eller gartneri, besøg af en børnehave, tilberedning af bålmad, frugtplukning og hvad vi nu ellers finder på.

    Det ligger muligvis i kanten af "konventionel fysioterapi" - hvad det så end er - men gåturene, arbejdet med at save brænde, lave bål, plukke frugt o.s.v. o.s.v. holder deltagerne i bevægelse fysisk, psykisk og socialt, og jeg føler mig bestemt ikke mindre som fysioterapeut, når jeg afholder arrangementet - vel snarere tværtimod :-)
  • Jens Olesen

    En alternativ nytårs hilsen til vores elskede fysioterapifag og alle fysioterapeuter her på kanten af et nyt årti, hvor gamle sæder står for fald og nye fysioterapi opgaver skal integreres

    Sandheden er, at ingen ved, hvad fysioterapi er, ligesom der ingen teoretisk videnskabelig definition af fysioterapi findes. Det er derfor uhyre interessant, at mange kræfter på mikro- meso- og makro sociologisk niveau, uanset har travlt med, at styre og dirigere samt kontrollere, hvad ”fysioterapi” består i, og ikke består i. Herunder hvilke behandlingsmetoder, der må bruges og, hvilke behandlingsmetoder, der ikke må bruges Det foregår imellem fysioterapeuter, på organisations niveau og på samfunds niveau. Forskerne har stor indflydelse på alle disse niveauer. David Nicholls (1) beskriver netop, via en sociologisk Foucault magtanalyse, at hvis vi bliver ved med, at udføre fysioterapi og lader os styre, som vi plejer, bliver det måske enden på fysioterapi. Styring og udvikling handler derfor ikke så meget om fakta; hvad fysioterapi er men mere om rå magt.
    Alligevel er fysioterapiens modersmål og oprindelse, via relationen, at indbefatte både evidens, overblik og distance i forhold til kropslig undersøgelse og behandling samt empatisk nærvær og medvær. Fysioterapi relationen muliggør både en ekstern samt en intern udviklingsproces, såvel kropsligt, som personligt. Endda hos begge parter. Det indebærer kreativt, at inddrage relationens rum og stemninger, som meningsfulde motivationsmidler til, at opnå ”patientens” behandlingsmål. Derfor kan fysioterapeutens følte fornemmelser af dybden og mulighederne i relationen, ofte være helt centrale, at inddrage og integrere, ind i behandlingen. Det betyder ikke nødvendigvis, at sige en hel masse. Med-væren og få velvalgte ord kan her ofte være nok, hvis de opfattes nærværende.

    Eksempelvis når fysioterapeuten træder ind i behandlingsrummet og sanser en trist stemning, at spørge indfølt; hvad er det for en trist stemning, der er til stede i rummet i dag? Herved anerkendes åbent, uanset om den anden responderer på spørgsmålet eller ej, at stemningen er til stede i rummet og i relationen. Det gør det formentligt nemmere for den anden eventuelt, at vende tilbage og tale herom senere. Det skyldes, at fysioterapeuten har budt sig til, og den anden ved, at fysioterapeuten med-værende fornemmer og deler stemningens tilstedeværelse samt, at den anden kan vende tilbage hertil, hvis han/hun ønsker det. Fysioterapeuten kan eventuelt nogle dage senere følge op med; hvis du har brug for, at tale med en anden i teamet herom, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig med, at formidle kontakten? Der må her ingen tvivl være om, at dette bør foregå teori- og forskningsbaseret samt etisk forsvarligt. Jeg håber derfor, at et større fokus på relationen medfører en dybere forståelse for samværets helende kræfter også i forhold til selve behandlingen i fysioterapi.

    Det skyldes, at Vi er delvist inter-dependente, i fysioterapi relationen. Derfor udgør relationens med-væren, måske fysioterapiens primære filosofi for, at bruge fænomenologen Jean-luc Nancy (2). Nancy mener, at hvis man, i relationen, er primært observerende, udgør man mere en passiv tilskuer, end en aktiv med-værende deltager. Det efterlader måske den anden alene med en stemning af, at være alene i behandlingsprocessen. Den humane evne til stemningsmæssig med-væren hos fysioterapeuter overses, måske ofte til fordel for målbare og tekniske modaliteter, også på kurser. Relationen er rodfæstet i et humanistisk menneskesyn, der fostrer, nærer og udvikler den anden, hvilket mest er fysioterapeutens ansvar. Det foregår, via en ubetinget accept af den anden, hvilket i sig selv, kan være en frigørende fysioterapeutisk kraft. Fysioterapeuten agerer derfor ideelt set, aktivt i relationen og samværet for herved uden, at blive privat, fagpersonligt, at maksimere den andens kropslige bevægelses- og funktionsevner. Spørgsmålet er, om relationen, i fysioterapi, er af en så unik og relativ ”karakter”, at den er usammenlignelig? Det udfordrer videnskabens kausalitetsbegreb, hvorfra relationen udstødes, grundet sin unikhed. Det samme sker ofte med den unikke kliniske fysioterapeut, som tit udstødes fra forskningsstudierne. Det er bekymrende fordi psykologen Carl Rogers (3) mener, at næsten alt handler om relationens ægthed og unikhed.

    Godt nytår - også til forskerne;-)
    Jens Olesen
  • Kirsten Thoke

    Kære Jens

    NEJ! Det siger jeg bestemt ikke!!
    Det jeg siger er, at jeg mangler at se, høre og fornemme at temaet har politisk topprioritet i foreningen. At alle sejl sættes til ...politisk chef, formand, spindoktor, HB, regionsformænd .. you name it .. har det som 1. Prioritet.
    Og det undrer mig at det ikke allerede er sket, eller at jeg i det mindste kan læse i et referat eller en lederartikel at man forsøger, når nu stort set alle medlemmer skriger efter netop dette.
  • Jens Olesen

    Kære Kirsten Thoke
    Siger du dermed at den manglende reduktion af optaget på fysioterapiuddannelsen skyldes, at et flertal i hovedbestyrelsen er imod det. Jeg ved godt at det er et simplificeret spørgsmål og at skolerne og mange neoliberale embedsmænd samt politikerne vil modsætte sig det.
  • Kirsten Thoke

    Dejligt med mange fridage, hvor jeg har haft tid til at læse trådene i diverse debatter igennem.
    Man får lyst til at synge .. "ja, hvor man end sig vender hen, så ..."
    Hvad enten det drejer sig om ydernumredebatten ( misforhold mellem udbud og efterspørgsel), den nye arbejdsmarkedsmodel ( lønningerne er dumpet pga misforhold mellem udbud og efterspørgsel), opgaveflytning ( misforhold mellem udbud og efterspørgsel).
    Det er sagt mange, mange gange gennem de sidste mange år ... optaget af fysioterapeutstuderende er for HØJT, og debatten viser så tydeligt konsekvenserne heraf.
    Jeg husker meget klart, at optaget på studiet var et kæmpe tema under sidste formandsvalg i foreningen .. en mente der skulle kæmpes for at optaget blev sænket med 30% en anden at det skulle forblive status quo.
    Hvordan arbejdes der aktuelt i HB med problematikken? Er der konsensus i HB om hvilket mål man forfølger? Hvilke specifikke tiltag er der foretaget (om nogen) ? hvad er den politiske strategi?
    Jeg plejer at læse referaterne fra HB møderne, så med mindre jeg har misset nogle eller emnet har været debatteret under " fortroligt", kan jeg ikke få øje på den politiske bevågenhed?!
    Det er mit nytårsønske til HB, at I får fuld fokus på dette tema .. der skal sættes en prop i, før vi for alvor kan tage hul på de problematikker det høje optag allerede har forårsaget, jævnfør debatten.

    Hilsen Kirsten Thoke
  • Jens Olesen

    Da jeg for snart 30 år siden startede som O-fys på et nordjysk sygehus begyndte jeg med at pille skiltet over døren, hvor der stod Fysiurgisk Afdeling ned og sætte et nyt op: Fysioterapi.

    Ude omkring i mange kommuner står der Træningsafdelingen over døren. Det viser, at Fysioterapi (og ergoterapi) ikke er stærke nok, som "brand" fordi man kan sætte enhver (sundheds)medarbejder til at lave og udføre træning - men kun fysioterapueter må udføre fysioterapi. Derfor er der oversete sociologiske og organisatoriske aspekter i denne diskussion, som forstærker, at man tilsyneladende kan sætte, hvem som helst til hvad som helst bare man er sundhedsarbejder. De,t summer det moderne flydende samfunds neoliberale koncept op, som bare vi leverer den billigste sundhedsydelse, så er det "godt"
    Men er det godt nok Danske Fysioterapeuter? Udløser de genoptræningsplaner som jeg og mange andre udarbejder - altid fysioterapi - når det er hvad jeg i GOP én anbefaler?

    I øverigt kan enhver kalde sig sundhedsarbejder eller træner - det kan man lære på et weekendkursus i ethvert fit-nesscenter men fysioterapi er jo andet end træning............eller?
    Godt nytår
  • Kim Schousboe

    Du har 100 % ret Jonas. Det er nemmest for KL at kunne flytte rundt med en faggruppe som det passer dem. Og kan man ikke lide lugten må man smutte, for der står bare den næste som regel nyuddannede person og lukker huller.

    Så ja vi udvandes, og jeg mener ikke, som du skriver Thomas, at stillingen skal være den rigtige for det enkelte ældrecenter eller kommune. Men det skal være den rigtige stilling for den autoriserede fysioterapeut og vores fag. Så jeg er helt på linie med DSF formand Lars Henrik og de betragtninger du bringer ind i debatten. Kort sagt vi skal løfte fagligheden.

    Så ja optaget på uddannelsen er til stadighed for højt, og jeg begynder efterhånden at tro, at det er en meget velovervejet kalkule fra ministeriets side.
  • Thomas Weiss

    Hej Jonas Fersum

    Jeg kan kun give dig ret. Jeg blev uddannet i 2018 og der blev ikke på noget tidspunkt fortalt os, hvor svært det ville være at finde et arbejde. Jeg havde ligesom alle andre, forstillet mig, at jeg skulle arbejde på et genoptræningscenter, men hvis jeg havde vidste hvor svært det var, at finde et arbejde efterfølgende havde jeg ikke taget uddannelsen til fysioterapeut, som du rigtigt nok siger, så forsøger man af forskellige veje, at komme ind i faget og jeg var tvunget til at se bredt og transdisplinært . Jeg er så heldig, at jeg har en leder der bakker mig op i forhold til de terapeutiske tiltag jeg kommer med og jeg har terapeut tid. Hvis jeg ikke havde det, var jeg nok ikke overlevet i stillingen.

    Mvh Thomas
Se flere
Indsend kommentar