Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Vær med i diskussionen om nye opgaver

LEDER // "Det er ikke nødvendigvis det samme, der giver mening for os," siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.
Foto: Lars Horn

Siden sidste nummer har vi taget hul på en stor diskussion; Hvordan skal vi som fag og forening forholde os til, at fysioterapeuter i disse år får en lang række nye opgaver? Hvad betyder det for faget? Og hvor går grænsen for, hvad der er fysioterapi?

Dertil kommer den bekymring, som især tillidsrepræsentanterne har båret frem; Hvad vil det betyde for fagets status og vores lønvilkår, hvis vi overtager for mange opgaver fra for eksempel SOSU´er?

Derfor er opgaveflytning et stort tema i dette nummer af Fysioterapeuten. Mange har allerede delt deres perspektiv og erfaringer med emnet på fysio.dk. Det håber jeg også, at du vil gøre. For vi har brug for at blive klogere sammen.

Der sker rigtig meget med vores arbejdsmarked i de her år. Det skyldes for det første, at vi bliver mere specialiserede og får ny evidens for, hvad der virker. Det skyldes for det andet, at vi på stadig flere områder – for eksempel jobcentrene og i psykiatrien – viser, at vi kan bidrage med et perspektiv, der ellers mangler.

Det skyldes for det tredje, at flere ældre og kronisk syge borgere øger behovet for en tværfaglig tilgang, der også rummer vores kompetencer. Og for det fjerde skyldes det, at vi er til at få fat i, fordi vi bliver flere og flere i en tid, hvor der er mangel på en række andre faggrupper – læger, sygeplejersker og SOSU´er.

Vores fag vokser kraftigt. Hvert år bliver vi 600 flere fysioterapeuter på arbejdsmarkedet, fordi der kommer mange flere nyuddannede til, end der går på pension. Alligevel har vi en ledighed, der nok er vokset, men stadig er pænt under gennemsnittet på det danske arbejdsmarked, fordi der bliver flere jobs til os.

Udviklingen mod nye opgaver er på godt og ondt. Det er spændende for os som fysioterapeuter og for udviklingen af vores fag, når vi får lov til at hjælpe i nye sammenhænge. Men omvendt udfordrer det både selvforståelse og arbejdsmiljø, hvis man bliver kastet ud i opgaver, man ikke kan se sig selv i eller mangler kompetencer indenfor.

Det er en diskussion, hvor vi også skal huske hinanden på, at vi er en del af samme fag, men at det ikke nødvendigvis er det samme, der giver mening for os. Som det har vist sig i debatten på fysio.dk, så er det for nogen en naturlig del af den fysioterapeutiske opgave at indgå i et tværfagligt team omkring borgeren, der også inkluderer plejeopgaver. For andre er det uden for deres felt.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke handler om rigtige og forkerte fysioterapeuter. Det handler om, hvordan vi sammen håndterer, at vores arbejdsområde udvikler sig og hjælper hinanden med at sikre, at vores fælles fag ikke bliver udvandet, men tværtimod kommer styrket ud af det her.

Del eller udskriv siden
1 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Rune Plauborg Myrup Andersen

    Når sundhedssektoren bliver udfordret med mangel på fagprofessionelle arbejdskraft, ser vi at der flyttes grænser. Og det bliver det især, når man ser en stor mangel på SOSU/sygeplejersker og mange jobsøgende fysioterapeuter.
    Personlig er jeg ikke modstander af at vi rykker vores grænser - som f.eks. Thomas Weiss, som varetager flere plejeopgaver samtidig med at være fysioterapeuter. Men der hvor vi virkelig skal være på vagt, er hvordan det håndteres både af sine nærmeste kolleger men i højere grad af ledere. Jeg har selv været ansat på et hjem i Esbjerg, hvor ideen var, at alle faggrupper kunne lave samme arbejde i plejen - og efterfølgende kunne man varetage sine fagkompetencer. Overordnet set var det ok - lige indtil der kom sygemeldinger - så var der ikke plads til de fysioterapeutiske kompetencer, da borgerne skulle have plejen først og fremmest. Der var fra ledelsens side ingen større forståelse for de fysioterapeutiske indsatser. Derfor er jeg stærk bekymret for, at opgaveglidning i plejeområdet er en decideret glidning til pseudo-fysioterapeutiske stillinger, hvor plejen kommer først og derefter, hvis der er tid, kan man udføre fysioterapi.
    En anden bekymring er den juridisk aspekt i problematikken om opgaveglidning. For hvor står den enkelte fysioterapeut i klagesager hvor plejeopgaver ikke har været optimal eller der er givet fejlbehandling, hvor fysioterapeuten egentlig ikke har kompetence?
    Som sagt - vi skal udvide vores horisont, men vi skal også være sikker på at vi går i de rigtige retninger.
    Mvh
    Rune, FTR i S/O Esbjerg Kommune
Indsend kommentar