Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Drop bevægetest i sacroiliacaleddene

Selvom de færreste fysioterapeuter taler om bækkenløsning i dag, er der stadig alt for mange, der tester for løshed i bækkenet. Det skal de holde op med, siger lektor og ph.d. Thorvaldur Palsson, Aalborg Universitet.

I 2014 satte han kraftigt spørgsmålstegn ved validiteten af diagnosen bækkenløsning som forklaring på bækkenrelaterede smerter hos gravide.

Siden har lektor og ph.d. Thorvaldur Palsson fra Aalborg Universitet forsket videre i problemstillingerne omkring diagnosticering af smerter i bækken og lænd og udvidet forskningen til andre end gravide. I dag er han klar til at trække budskabet endnu skarpere op.

Thorvaldur Palsson anbefaler nu, at man som fysioterapeut holder op med at foretage manuelle undersøgelser af bækkenknoglernes bevægelser, fordi undersøgelsesmetoden i bedste fald ikke giver nogen mening. I værste fald kan metoden forringe patientens prognose.

”Metoden er knyttet til en forklaring om bækkensmerternes opståen, som hverken kan bekræftes klinisk eller videnskabeligt, og som mange patienter formentlig ikke har gavn af. Derfor er det ikke fagligt forsvarligt at fortsætte med at anvende den,” siger han med henvisning til en ny artikel, som han har stået i spidsen for sammen med et internationalt forskerteam.

Bevægetest er upålidelige

Artiklen blev offentliggjort for nylig i tidsskriftet Physical Therapy med titlen ‘Changing the Narrative in Diagnosis and Management of Pain in the Sacroiliac Joint Area.’

Formålet med artiklen var at danne overblik over, hvor meget man kan stole på de kliniske test, som fysioterapeuter verden over stadig foretager på patienter med bækkensmerter. Svaret er: ikke meget. Bækkenknoglernes bevægelsesrum er så snævert, at eventuelle udsving ikke på pålidelig vis kan mærkes ved en manuel test, siger forskeren.

”Der findes smerteprovokationstest, som anses for at være valide og pålidelige til at differentiere smerter fra bækkenet fra andre mulige områder i lænd og hofteled og viscerale strukturer. Problemet er den række af kliniske test, hvor fokus er på manuelt at vurdere bevægelser i bækkenet (f.eks. Gillet Test og Standing Bent over Test).

Disse test har generelt ringe validitet og pålidelighed, blandt andet fordi bevægelserne i SI-leddene er så små, at de ikke kan palperes. Vi er ude på meget tynd is her som faggruppe, hvis vi påstår noget andet,” siger Thorvaldur Palsson, der mener, at man som fagperson bør afholde sig fra at konkludere på så svagt et grundlag.

Slet ikke, når konsekvensen af at stille en fejlagtig diagnose med betegnelsen ‘bækkenløsning’ eller ‘bækkendysfunktioner’ er, at patienten risikerer at blive stillet ringere end ellers.

Brug for en anden fortælling

”Ved at blive ved med at bruge de manuelle undersøgelsesmetoder i kombination med udtrykket ‘bækkenløsning’/bækkendysfunktion, planter vi en idé hos patienten om, at bækkenet er skrøbeligt og ved at falde fra hinanden, hvilket det jo ikke er.

Rent anatomisk og mekanisk ved vi, at bækkenet er stabilt,” siger Thorvaldur Palsson. Hans pointe er, at der er brug for en anden fortælling omkring bækkensmerter. En anden forståelsesmodel i tilgangen til symptomer og årsager.

”Al evidens fra andre kropsregioner fortæller, at det er vigtigt at reducere frygt og bevægeangst af hensyn til patienters smertehåndtering, så noget lignende gælder formentlig også for denne patientgruppe,” siger Thorvaldur Palsson.

Han mener derfor, at man som kliniker bør stoppe med at anvende den uhensigtsmæssige og misvisende diagnose og de uhensigtsmæssige test, hvis man ikke allerede har gjort det.

”Der går nok årtier, inden ordet ‘bækkenløsning’ forsvinder fra det almindelige hverdagssprog. Men som fagpersoner må vi gå forrest med at italesætte smerter i bækkenet på en mere fornuftig måde og holde op med at kommunikere noget, der bygger på falske præmisser,” opfordrer han.

Ud af undervisningen

Thorvaldur Palsson mener samtidig, at undervisningen i, hvordan man vurderer bevægelser i bækkenleddet ved en manuel test, bør udgå af pensum på fysioterapeutskolerne.

”I dag prøver vi at lære de studerende noget, som vi mangler evidens for. Det synes jeg ikke er så heldigt,” siger han.

I stedet kunne man måske sætte mere fokus på forståelsen af smertesystemet, foreslår han. Thorvaldur Palsson tror på, at en bedre forståelse af de komplekse mekanismer, der her er i spil, vil gavne både den enkelte fysioterapeut og faget generelt. Derimod mener han ikke, at der er behov for nye guidelines for behandlingen af bækkensmerter.

”De guidelines, der blev vedtaget i 2009, tog allerede højde for, at pålideligheden af de manuelle bevægelsestest i forbindelse med bækkensmerter var lille,” siger han og understreger, at man som fysioterapeut naturligvis stadig kan gøre en forskel for patienter med bækkensmerter.

”Vi skal bestemt ikke holde op med at behandle de her patienter. Der er meget, vi kan gøre, men vi skal lade være med at bruge kræfter på at undersøge, hvilke knogler der bevæger sig hvordan i bækkenet,” siger han og oplister fire bullet-points for den fremtidige behandling:

”Forklar smertesystemet på en måde, som er tilpasset den enkelte patient, adressér de kognitive processer, forklar, at knoglerne ikke falder fra hinanden og design til sidst et træningsforløb, der tager højde for den enkelte patients situation og præferencer.”

Del eller udskriv siden
3 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Knud Williams

    Jeg er en ældre borger på 65 år, som rigtig gerne vil dele en min historie om fysisk træning. for 7 år siden, kom jeg ud for en arbejds ulykke, som gjorde at jeg fik problemer med at løfte og gå, uden smerter. Jeg blev kom tit hos min fysioterapeut, som opfordrede mig, til at tage kontakt til en fitness instruktør, som kan hjælpe mig langsomt tilbage på det smerte frie liv, som jeg havde. og må sige at jeg at fysisk træning har hjulpet mig meget, i min hverdag, og vil anbefale, at dyrke den slags motion, for ja det er ganske godt for en krop.
    super tilfreds med min terapeuts, som jeg fandt her https://find-fysioterapeut.dk/

    fortsæt det fantastiske arbejde, som landet terapeuter ud retter.

    Mvh den glad patient
  • Karina Kragh

    Er helt sikkert en god ide, at overveje, hvad det er man siger til patienter, klienter, kunder, borgeren under en behandling! Men hvis man ud fra en fys. undersøgelse finder sammenhæng mellem smerter og bækkenled(dene), så behøver man ikke at sige alt, hvad man tænker og overvejer, imens man undersøger kroppen, hvad sikkert heller ingen fysioterapeut gør. Man sidder og tænker, at hvis der er sammenhæng mellem smerter og bækkenet, og hvis der er belæg for at den manuelle intervention mange fyser har anvendt gennem sikkert mange år virker, så vil det da ikke være en god ide at fjerne det fra pensum. Man kan vel bare tilføje andre overvejelser, og andre måder at udtrykke det på?
  • Jens Steen Vendeløkke Olsen

    Misvisende overskrift. Der skulle have stået "drop palpationstest" Se hvad der stå i artiklen

    ”Der findes smerteprovokationstest, som anses for at være valide og pålidelige til at differentiere smerter fra bækkenet fra andre mulige områder i lænd og hofteled og viscerale strukturer. Problemet er den række af kliniske test, hvor fokus er på manuelt at vurdere bevægelser i bækkenet (f.eks. Gillet Test og Standing Bent over Test).
Indsend kommentar