Artikel fra Fysioterapeuten

Hent artiklen som pdf
Tidligere numre

Fysioterapi til behandling af laterale hoftesmerter

På Regionshospitalet Horsens bliver patienter med laterale hoftesmerter udredt hos både læge og fysioterapeut. De fleste patienter får først tilbudt konservativ behandling med gradueret træning og smertehåndtering.

De sidste to år har vi i fysio- og ergoterapien i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet i Horsens haft fokus på patienter med smerter fra ydersiden af hoften, der skyldes en tendinopati eller skade af m. gluteus medius og/eller minimus’ tilhæftning på trochanter major.

Vores tilgang til disse patienter er inspireret af et australsk forskerteam (Mellor et al.), både hvad angår test, træning samt load management (1, 2).

I denne artikel beskrives overordnet den fysioterapeutiske behandling af patientgruppen.

Fysioterapeutens rolle

Patienten henvises efter undersøgelse hos lægen og MR-skanning til fysioterapeuten. Fysioterapeutens opgave er at bidrage til diagnostikken og opstille den rette behandlingsstrategi/intervention. Her er optagelse af anamnesen yderst væsentlig sammen med enkle funktionstest og kliniske undersøgelser.

Anamnese
Mange patienter er frustrerede efter en lang periode med smerter og nedsat funktion. Flere er kede af, at de ikke længere kan deltage i deres normale sociale liv og aktiviteter. Nogle få har været truet på deres erhvervsevne.

De yngre patienter har ofte haft svært ved at deltage i deres normale idrætsaktiviteter, primært i begyndelsen af sæsonen, hvor de f. eks. har været forhindret i at deltage i opstarten og i eventuelle træningslejre.

Del eller udskriv siden
3 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Claus Grøn Buchholtz

    En masse test og mange undersøgelser af omkringliggende strukturer og så i gang med træning.

    Bruger Man disse test og undersøgelsen af omkringliggende strukturer til noget eller hopper man "bare" videre til træningen uanset fund fra test/undersøgelse??

    Kan godt være jeg ikke lige fanger det, men der står ikke (som jeg læser det), hvad undersøgelsesfundende bliver brugt til.

    Er det en baseline eller må man tænke og applicere almindelig sund fornuft ved positive fund og måske stille en arbejdshypotese op (evt begrundet i en biomekanisk ) dysfunktion, som kunne være kontributerende faktor rent empirisk tænkende og behandle ift trial and error.

    Eller begynder man at træne uanset fund og hvis så, hvorfor så lave disse test (eller måske spørgsmålet virkeligheden er) hvorfor så lave den manuelle undersøgelse af omkringliggende strukturer??

    Mvh
    Claus 😊
  • Kasper Spoorendonk

    Kære Birgitte Palm

    Dejligt at du har fået fornøjelse af artiklen. Kender ikke til en DK udgave af netop deres program.

    Vores tanker:
    -Keep it simple
    -Adfærds ændring
    -Individualisering af øvelser + progression.
    -Smerte intensitet er medbestemmende ift progression/regression

    Ved de svære tilfælde startes som udgangspunkt op med få øvelser fx bækkenløft og isometriske øv. Enkelte patienter kan hurtigt progrediere i øvelser fx med mere belastning og funktionalitet.
    Pædagogisk er det vigtigt at få patienten til forstå og navigere i ikke at forcere træning og aktivitet.

    mvh
    Kasper Spoorendonk
  • Birgitte Palm

    Spændende læsning. Jeg har dog lidt svært ved at tyde øvelsesprogrammet fra de henvisende artikler. Ved du/I om nogen har lavet en mere simpel og evt dansk udgave af programmet?
    Vh Birgitte
Indsend kommentar