Politikere: Direkte adgang er en knaldgod ide

Tiden er ikke til store reformer, men bedre sammenhæng er afgørende og direkte adgang er en knaldgod ide. Det var bundlinjen, da tre folketingspolitikere diskuterede sundhedsvæsen på Dialogmødet.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen være? Det var tre folketingspolitikere mødt op for at give deres bud på. Fra venstre er det Nils Sjøberg (Radikale Venstre), Liselott Blixt (Dansk Folkeparti) og Tanja Larsson (Socialdemokratiet), der er uddannet fysioterapeut.

Der var både fokus på de store sammenhænge og de konkrete udfordringer, da tre folketingspolitikere i dag diskuterede fremtidens sundhedsvæsen på Danske Fysioterapeuters Dialogmøde i Nyborg.

Lars Igum, der til daglig er sundhedsredaktør på Politiken lagde ud med at ridse banen op.

”Vi bruger 160 milliarder om året på kommunal og regional sundhed – og det tal vokser. Skal der ske noget nyt? Vil det nye røde flertal noget andet med sundhedsvæsnet end det borgerlige flertal, det afløste,” spurgte han panelet, der bestod af Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, Tanja Larsson fra Socialdemokratiet og Nils Sjøberg fra Radikale Venstre.

Første spørgsmål var, hvorvidt der er brug for en større reform af sundhedsvæsnet, som den tidligere regering lagde op til, eller udfordringerne kan klares med mindre justeringer.

Ændring ikke reform

Tanja Larsson, der selv er uddannet fysioterapeut, svarede først og lagde sig midt imellem. For der er brug for ændringer, men ikke revolutioner.

”Folk i sundhedsvæsnet har brug for arbejdsro. Med den sidste reform blev vi kaster ud i et kaos, vi først er ved at finde vores ben i nu,” sagde hun.

Samtidig understregede hun, at der kommer til at ske justeringer. Hun pegede blandt andet på socialdemokratiets forslag om nærhedshospitaler, om nævnte barselsområdet som et eksempel.

”Det giver god mening at føde på et sygehus, men vi ved at nogen bliver sendt hjem efter fire timer. Det giver en masse problemer med amning og alt muligt andet. Hvad med at trække den hjælp ud og lægge det mere lokalt,” spurgte Tanja Larsson.

Samtidig kræver det flere ressourcer.

”Jeg er selv fysioterapeut, og det, der har foranlediget mig til at stille op, er, at mit fag lider under de vilkår, vi har i sundhedsvæsnet. Jeg tror, alle her er klar over, at det er en rød regering, der er kommet til. Vi har netop tilført en masse ressourcer med finanslovsaftalen og med aftalerne med regioner og kommuner.

Radikal enighed

Nils Sjøberg fra Radikale Venstre var enig i, at tiden ikke er til store reformer.

”Jeg er helt på linje med Tanja. Det har ikke fungeret godt nok, men løsningen er ikke at lave det hele om. Energien skal bruges på medarbejderne,” sagde han.

Men er det så fint nok, at der i dag er stor forskel på, hvad kommunerne tilbyder deres borgere?

”Vi skal have overordnede standarder for, hvad borgerne har mulighed for at få. Og så give den enkelte medarbejder mulighed for at bruge sin faglighed,” sagde Nils Sjøberg.

Han pegede samtidig på, at der skal være balance mellem krav den enkelte borger kan stille og det faglige skøn.

”Lad nu fysioterapeuterne på hospitalet få lov til at bestemme, hvad der er den rigtige tilgang. Måske skal vi standardisere, hvor meget tid, der er til et forløb, men vi skal lade fagfolkene løse opgaven.”

Samtidig mente han, at der er behov for meget mere forebyggelse.

”Det er et af de områder jeg har arbejdet med. Forebyggelse bør jo ske så tidligt som overhovedet muligt. Nærmest fra undfangelsen. Derfor kan vi også bruge fysioterapeuter meget mere – ikke kun til at helbrede, men også til at forebygge,” sagde Nils Sjøberg.

Stadig brug for reform

Mens de to andre panelister var enige om, at tiden ikke er til reformer, så mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stadig, at der skal ske noget grundlæggende.

” Jeg synes det vigtigste ved hele sundhedsreformen var, at pengene skal følge patienten. Det vi ville med reformen var at få standarder helt ned i kommunen,” sagde hun og fortsatte:

”Hvis vi nu behandlede folk rigtigt første gang. Mange får for sen behandling og genoptræning.”

Selvom hun fortsat går ind for en større reform, har hun indstillet sig på, at det ikke bliver til et farvel til regionerne i denne omgang.

”Der er flertal vil bevare regioner, så vi må se i øjnene at regionerne består, men jeg synes stadig, der er behov for en reform. Genoptræning og rehabilitering fungerer stadig ikke, Vi har udvandet det specialiserede. Det kunne jeg godt tænke mig kom ind i regionerne igen,” sagde hun.

Knaldgod ide

Direkte adgang til fysioterapeut var en del af den tidligere regeringsforslag til sundhedsreform. Radikale Venstre har tidligere udtrykt deres støtte og den gælder fortsat understregede Nils Sjøberg. Liselott Blixt har i årevis arbejdet for direkte adgang. Dermed samlede interesseren sig især om, hvad socialdemokratiet tænker om direkte adgang.

”Det er en knaldgod ide. Ja, vi vil arbejde på det, men vi har også lige brugt en masse penge på sundhed,” sagde Tanja Larsson.

Se flere nyheder

Endnu to fysioterapeuter er udnævnt til professorer

Med Michael Rathleff og Kristian Thorborg er antallet af fysioterapeuter med professortitel oppe på 12.

3

Hypermobilitet øger risiko for ACL-skader

Generel hypermobilitet øger risikoen for korsbåndsskader især hos mænd. Der mangler konsensus om test af hypermobilitet i idrætten.

Løn ·

Nye løntal – så meget tjener din kollega

Lønberegneren er nu opdateret med de seneste løntal. Klik ind og se, hvad andre fysioterapeuter i samme type stilling får af løn, pension, ferie og meget mere.

10
Flere nyheder