Politikere: Direkte adgang er en knaldgod ide

Tiden er ikke til store reformer, men bedre sammenhæng er afgørende og direkte adgang er en knaldgod ide. Det var bundlinjen, da tre folketingspolitikere diskuterede sundhedsvæsen på Dialogmødet.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen være? Det var tre folketingspolitikere mødt op for at give deres bud på. Fra venstre er det Nils Sjøberg (Radikale Venstre), Liselott Blixt (Dansk Folkeparti) og Tanja Larsson (Socialdemokratiet), der er uddannet fysioterapeut.

Der var både fokus på de store sammenhænge og de konkrete udfordringer, da tre folketingspolitikere i dag diskuterede fremtidens sundhedsvæsen på Danske Fysioterapeuters Dialogmøde i Nyborg.

Lars Igum, der til daglig er sundhedsredaktør på Politiken lagde ud med at ridse banen op.

”Vi bruger 160 milliarder om året på kommunal og regional sundhed – og det tal vokser. Skal der ske noget nyt? Vil det nye røde flertal noget andet med sundhedsvæsnet end det borgerlige flertal, det afløste,” spurgte han panelet, der bestod af Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, Tanja Larsson fra Socialdemokratiet og Nils Sjøberg fra Radikale Venstre.

Første spørgsmål var, hvorvidt der er brug for en større reform af sundhedsvæsnet, som den tidligere regering lagde op til, eller udfordringerne kan klares med mindre justeringer.

Ændring ikke reform

Tanja Larsson, der selv er uddannet fysioterapeut, svarede først og lagde sig midt imellem. For der er brug for ændringer, men ikke revolutioner.

”Folk i sundhedsvæsnet har brug for arbejdsro. Med den sidste reform blev vi kaster ud i et kaos, vi først er ved at finde vores ben i nu,” sagde hun.

Samtidig understregede hun, at der kommer til at ske justeringer. Hun pegede blandt andet på socialdemokratiets forslag om nærhedshospitaler, om nævnte barselsområdet som et eksempel.

”Det giver god mening at føde på et sygehus, men vi ved at nogen bliver sendt hjem efter fire timer. Det giver en masse problemer med amning og alt muligt andet. Hvad med at trække den hjælp ud og lægge det mere lokalt,” spurgte Tanja Larsson.

Samtidig kræver det flere ressourcer.

”Jeg er selv fysioterapeut, og det, der har foranlediget mig til at stille op, er, at mit fag lider under de vilkår, vi har i sundhedsvæsnet. Jeg tror, alle her er klar over, at det er en rød regering, der er kommet til. Vi har netop tilført en masse ressourcer med finanslovsaftalen og med aftalerne med regioner og kommuner.

Radikal enighed

Nils Sjøberg fra Radikale Venstre var enig i, at tiden ikke er til store reformer.

”Jeg er helt på linje med Tanja. Det har ikke fungeret godt nok, men løsningen er ikke at lave det hele om. Energien skal bruges på medarbejderne,” sagde han.

Men er det så fint nok, at der i dag er stor forskel på, hvad kommunerne tilbyder deres borgere?

”Vi skal have overordnede standarder for, hvad borgerne har mulighed for at få. Og så give den enkelte medarbejder mulighed for at bruge sin faglighed,” sagde Nils Sjøberg.

Han pegede samtidig på, at der skal være balance mellem krav den enkelte borger kan stille og det faglige skøn.

”Lad nu fysioterapeuterne på hospitalet få lov til at bestemme, hvad der er den rigtige tilgang. Måske skal vi standardisere, hvor meget tid, der er til et forløb, men vi skal lade fagfolkene løse opgaven.”

Samtidig mente han, at der er behov for meget mere forebyggelse.

”Det er et af de områder jeg har arbejdet med. Forebyggelse bør jo ske så tidligt som overhovedet muligt. Nærmest fra undfangelsen. Derfor kan vi også bruge fysioterapeuter meget mere – ikke kun til at helbrede, men også til at forebygge,” sagde Nils Sjøberg.

Stadig brug for reform

Mens de to andre panelister var enige om, at tiden ikke er til reformer, så mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stadig, at der skal ske noget grundlæggende.

” Jeg synes det vigtigste ved hele sundhedsreformen var, at pengene skal følge patienten. Det vi ville med reformen var at få standarder helt ned i kommunen,” sagde hun og fortsatte:

”Hvis vi nu behandlede folk rigtigt første gang. Mange får for sen behandling og genoptræning.”

Selvom hun fortsat går ind for en større reform, har hun indstillet sig på, at det ikke bliver til et farvel til regionerne i denne omgang.

”Der er flertal vil bevare regioner, så vi må se i øjnene at regionerne består, men jeg synes stadig, der er behov for en reform. Genoptræning og rehabilitering fungerer stadig ikke, Vi har udvandet det specialiserede. Det kunne jeg godt tænke mig kom ind i regionerne igen,” sagde hun.

Knaldgod ide

Direkte adgang til fysioterapeut var en del af den tidligere regeringsforslag til sundhedsreform. Radikale Venstre har tidligere udtrykt deres støtte og den gælder fortsat understregede Nils Sjøberg. Liselott Blixt har i årevis arbejdet for direkte adgang. Dermed samlede interesseren sig især om, hvad socialdemokratiet tænker om direkte adgang.

”Det er en knaldgod ide. Ja, vi vil arbejde på det, men vi har også lige brugt en masse penge på sundhed,” sagde Tanja Larsson.

Del eller udskriv siden
20 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Lars Kristensen

    Kære Per Friis Madsen

    Vel talt:-)

    God jul og godt nytår til alle.

  • Per Friis Madsen

    Hej Mathias Holmquist

    Tak for dine kommentarer, svar og spørgsmål
    Du spørger mig: Hvad er dit bud på en god fremtid for en samlet praksissektor?

    Jeg håber du efterfølgende vil svare mig på samme spørgsmål.

    Her mit svar:
    VI FÅR ALDRIG ÉN SAMLET PRAKSISSEKTROR
    En sektor hvor alle nuværende der arbejder indenfor og udenfor landsoverenskomsterne, samt alle de fremtidige generationer af fysioterapeuter, der ønsker at prøve lykken som praktiserende,skal være samlet i en praksissektor- det tror jeg ikke på.
    Når jeg kigger i krystalkuglen, vil der også i fremtiden være en virkelighed, hvor der ikke er ubegrænsede offentlige midler til rådighed for fysioterapi i praksissektoren. Alene af den grund, vil ikke alle fysioterapeuter kunne skabe sig en levevej som praktiserende fysioterapeut.
    Lad mig gentage, det er en kerne fagforeningsopgave at lave aftaler på vegne af fysioterapeuter, der giver grundlag for en levevej. En levevej hvor fysioterapeuter ikke skal have 2-3 job ved siden af, for at kunne leve.
    Der bliver aldrig én samlet praksissektor hvor alle fysioterapeuter arbejder under en overenskomst med skatteyder- finansierede midler.

    Er det ulighed? Ja, det kan du måske sige.

    Der er mange hensyn at tage når en samfundsopgave skal varetages.
    Der er flere interessenter, politiske/økonomiske, borgernes og fysioterapeuternes. Det betyder, at det ikke altid er muligt skabe total lighed for alle.

    Er det ulighed at nogle af os har arbejde og andre er arbejdsløse fysioterapeuter? Er der nogen overenskomst som Danske Fysioterapeuter har indgået, der kan klare den ulighed?

    Jeg forestiller mig en fremtid hvor den overenskomstbaserede praksissektor fortsat er en del af det offentlige sundhedsvæsen. Sammen med den øvrige praksissektor med læger, speciallæger, kiropraktorer osv.
    Den overenskomstbaserede praksissektor vi har i dag, oplever jeg som meget velfungerende.
    Vi leverer god moderne fysioterapi til patienter i hele landet. Vi har generelt kort ventetid på at kunne komme til behandling. Der er kort afstand mellem patient og klinik i næsten hele landet. Patienterne har med få undtagelser flere forskellige klinikker at vælge imellem. I lidt større byer har patienterne mange klinikker indenfor kort afstand at vælge imellem.
    Det er min opfattelse, at sygesikringsklinikkerne generelt er gode arbejdspladser for de fysioterapeuter der arbejder her. Der er gode kollegiale miljøer, lønnen er okay og indflydelse på eget arbejde er stor.
    Jeg anerkender at der i dag er problemer med et mindre antal klinikker, hvor kontraktforholdene ikke ser ud til at være ok. Jeg er stor fortaler for at de problemer bliver løst. De nyligt forhandlede basiskontrakter er et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning. Alle skal rette ind på det område. Ellers må skrappere metoder tages i brug.

    Vi skal kæmpe for at få en større økonomisk ramme i praksissektoren. Samtidig skal vi kæmpe for at der bliver udbudt nye ydernumre. Ydernumre som nuværende ejere ikke kan søge.
    Det er den måde vi får flere fysioterapeuter ind under overenskomstområdet.

    Jeg ser ikke behovet for en revolution, men for en fortsat evolution af området.

    Du omtaler Konkurrencestyrelsens rapport fra 2013 (Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter).
    Som jeg forstår din inddragelse af rapporten, er det fordi du ønsker dens anbefalinger bliver virkelighed.
    Min kommentar:
    Konkurrencestyrelsen er blandt andet sat i verden for at give input til politikerne om hvordan samfundet / borgerne får mest muligt for pengene. De skal råbe op når de ser, at de frie markedskræfter ikke har optimale betingelser.
    Det er ikke altid at politikerne følger anbefalingerne, fordi politikerne har flere hensyn at tage, end mest muligt/ billigst muligt
    Konkurrencestyrelsen skriver på side 67 i rapporten om fysioterapiområdet: ” Fraværet af priskonkurrence betyder, at effektive klinikker ikke kan tiltrække kunder ved at have lavere priser”
    Konkurrencestyrelsen anbefaler, altså at vi i praksissektoren konkurrerer på prisen på fysioterapi i praksissektoren.

    Er du enig i den anbefaling?

    Skal vi fremover kunne læse annoncer i lokalaviserne: Klinik for fysioterapi – SALE, nu kun 100 kr. for 1 times fysioterapi.
    Jeg mener ikke det er et godt bud på fremtiden.

    Hvad er dit bud på en god fremtid for en samlet praksissektor?

    I dit sidste indlæg skrev du, at du betragter mine og andres bekymringer ved en fremtid med ”fri nedsættelsesret for alle” som –” ukonstruktive frygtargumenter”

    Blandt de ”ukonstruktive frygtargumenter” er bla. spørgsmål som, hvordan kan fysioterapeuter skabe en levevej i en praksissektor, hvor alle frit kan nedsætte sig? Hvordan skal økonomistyringen håndteres og skal vi i den fremtidige praksissektor konkurrere på prisen på fysioterapi?
    Dit svar med at det kan man ikke komme ind på i en debattråd, det skal der nedsættes en arbejdsgruppe til, mener jeg ganske enkelt er for tyndt.
    Kan du ikke give svar eller vil du ikke?

    Nu har du og mange andre i mange år med jævne mellemrum hamret og banket og til tider svinet den overenskomstbaserede praksissektor til. Selvfølgelig har særligt os klinikejere været et yndet mål for tilsvining. Nu må det høre op - nu må i I ” frie fysioterapeuter” holde op med kun at snakke i overskrifter når talen falder på jeres forslag til model.
    Hvis kommende repræsentantskab, hovedbestyrelse og alle os andre fortsat skal tage jer seriøst må I fremlægge en model til den fremtid I ønsker. En model som kan trykprøves af alle os der interesserer, og kerer os om praksissektoren.

    At anklage Danske Fysioterapeuter for at forsvare ulighed, holde hånden over uretfærdighed og anklage alle for at være usolidariske uden selv at fremlægge en model for hvordan alt kan løses og blive godt - det er helt enkelt urimeligt!

    Venlig hilsen
    Per Friis Madsen, Klinikejer under praksisoverenskomsterne
  • Mathias Frank Holmquist

    Hej Per Madsen
    Tak for dine kommentarer og spørgsmål.
    Jeg vil forsøge at kommentere og uddybe nogle af de argumenter, som du stiller spørgsmålstegn ved. Meget af det du fremfører som fakta, mener jeg handler om politiske beslutninger og holdninger.

    Vi er grundlæggende uenige om, hvordan man skal fortolke en overenskomst, og hvordan Danske Fysioterapeuters overenskomst skal udvikle sig. Jeg mener ikke, at overenskomsten kun tilhører de fysioterapeuter, som var til stede i markedet, da den oprindeligt blev indgået i 80’erne, og de som senere har købt sig til kapaciteterne. Den tilhører Danske Fysioterapeuter, og skal bruges til gavn for en samlet stand af medlemmer, for alle medlemmer i sektoren er berørt af nuværende struktur.

    Da den oprindelig blev lavet var det en politisk beslutning, hvor man solidarisk forsøgte at sikre at alle daværende klinikker fik overenskomstdækning. Det er også en politisk beslutning, at man ikke skal levere ydernumre tilbage, men at de kan overdrages i klinikhandler, og dermed skabe grobund for den koncentrering af kapacitet du ikke kommenterer meget på.

    Det er politik, når man gennem tiden har valgt at bruge den betydelige vækst indenfor overenskomsten til at berige de samme klinikker, fremfor at udbygge overenskomstdækningen i takt med at vi er blevet flere fysioterapeuter - ligesom kiropraktorerne har gjort.

    Efter min mening er Danske Fysioterapeuters overenskomst det vigtigste redskab til at sikre alle medlemmer så gode løn og arbejdsforhold som muligt. Der er mange ting, som har ændret sig siden 1980’erne, derfor er vi også politisk nødt til at forholde os til konsekvenserne af vores nuværende struktur og politisk handle på ændringerne.

    Konkurrencestyrrelsen (2013) har for længe siden fastslået at nuværende struktur er konkurrenceforvridende, og skaber lokale monopoleffekter, som hverken er til borgerens eller samfundets gavn.

    Når aktindsigten i Regionerne viser, at mange klinikker får tilskud hvert år på f.eks. 5-10 millioner kr., for borgerne kan jo ikke få deres tilskud andre steder i lokalområdet, så er det med til at presse priserne op på klinikkerne. Når nye klinikejere må købe så dyrt, så bliver de efterladt med et pres for at skabe mere omsætning og mindske omkostningerne. (Ansatte og indlejere skal løbe stærkere, sælge mere og sættes ned i løn) Det er ikke en holdbar udvikling i mine øjne, selv ikke for de der er en del af overenskomsten i dag.

    Din sammenligning med de arbejdsløse er langt fra en rimelig sammenligning, på en pointe som handler om solidaritet i sektorerne og imellem os der er medlemmer af Danske Fysioterapeuter. I praksissektoren snakker vi om sammenlignelige liberale erhverv, hvor den ene arbejdsplads får et offentligt tilskud, mens den anden ikke gør.

    Til sammenligning synes jeg, at det er interessant at se på hvordan den kommunale Frit Valgs ordning har valgt at få løst deres opgaver. Her kan alle fysioterapeutklinikker byde sig ind i ordningen, hvis de kan opfylde faglige og kvalitetsmæssige standarter, hvorefter borgeren frit kan vælge, hvem de mener kan varetage deres behandling bedst. Hvis det kan lade sig gøre med kommunale genoptræningsopgaver, så kan det nok også lade sig gøre med regionale opgaver.

    Jeg vil også gerne tage afstand fra de frygtargumenter, man så tit skal hører, og du også fremfører mhp. at bevare status quo. Det er ikke konstruktivt og har igennem så mange år stoppet os fra at kigge ordentligt på området.
    - At man ikke skal smøre overenskomsten tyndere ud
    - At vi kan miste overenskomstmidlerne
    - At vi så skal være offentlige ansatte alle sammen
    - At man vil tage arbejdet for dem som har et nu
    - At man river tæppet væk under de som har købt (for dyrt)
    - Vi kan ikke økonomistyre det
    - Hvad er alternativet

    Ja hvad er alternativet? Efter min mening skal vi ikke lægge os fast på noget konkret her i en diskussionstråd, der skal langt mere grundigt arbejde til.
    Jeg ønsker, at vi starter med at anerkende, at vi har nogle store problemer med ulighed i sektoren, og vi i Danske Fysioterapeuter påtager os det ansvar at lave om på det, når vi arbejder videre med overenskomsten. Vi skal have nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. kan trække erfaringer fra udlandet, andre faggrupper og arbejde med konkrete alternativer for fremtiden, som forhåbentlig kan samle sektoren, og skabe en fremtid for alle de kommende fysioterapeuter.

    Hvad er dit bud på en god fremtid for en samlet praksissektor?

    Kollegiale hilsner
    Mathias Holmquist


  • Per Friis Madsen

    Hej Mathias Holmquist

    Tak for at du vil delagtiggøre os der ikke var til stede, i den tale du holdt på dialogmødet.

    Jeg ønsker med dette indlæg at kommentere nogle misforståelser, der fremgår af din tale.
    Det gælder forhold både på det offentlige område, i praksissektoren og fagforeningens grundformål.
    Om det offentlige område skriver du, at det her har vist sig, at vi ved solidarisk at stå skulder ved skulder sikrer at ALLE fysioterapeuter får de bedste arbejdsforhold og økonomisk sikkerhed gennem overenskomsten.
    Min kommentar: Nej det får ikke ALLE fysioterapeuter- det får kun de som er omfattet af overenskomsten!! De arbejdsløse, dem der ikke fik de stillinger de havde søgt, efterlades for at bruge dine ord på perronen og må klare sig på ulige vilkår.
    Undertegnede arbejder indenfor de overenskomster der gælder for praksissektoren. Overenskomster som vi skulder ved skulder har forhandlet gennem flere årtier. De overenskomster gælder ikke for ALLE fysioterapeuter, men kun for dem som er omfattet af landsoverenskomsterne!
    Om praksissektoren skriver du, at klinikejere har overenskomstsikret deres omsætning.
    Min kommentar: Nej, vi praktiserende fysioterapeuter ejere, lejere og ansatte skal hver dag gå på arbejde og levere fysioterapi til patienterne- for at tjene vores løn!
    Du skriver endvidere, at man kun kan blive en del af overenskomsten ved at købe sig adgang.
    Min kommentar: Nej man kan arbejde som funktionær eller lejer og således være omfattet af overenskomsterne.
    Om fagforeningen skriver du, at grundformålet må være at skabe så gode arbejdsforhold og indtjeningsmuligheder som muligt for medlemmerne. Jeg er helt enig. Der skal kæmpes for gode overenskomster, men det gøres ikke ved at afskaffe den ydernummer baserede overenskomst og erstatte den med din model. Som jeg har forstået din model: fri nedsættelsesret for alle og pengene følger patienten ( jeg hører meget gerne, hvis det er en anden model du advokerer for ? ).
    Hvis din model skulle blive fremtiden for praksissektoren vil det få mange konsekvenser. Vi vil blive rigtig mange flere fysioterapeuter i praksissektoren og den samlede økonomiske ramme af offentlige midler vil være den samme. En af de mest sikre konsekvenser vil være, at løn og arbejdsvilkår i praksissektoren vil blive markant dårligere.
    Analogt til dine ønsker for fremtidens praksissektor må være, at Danske Fysioterapeuter arbejder for, at der ansættes flere fysioterapeuter på det offentlige område. Så flere kan få glæde af lønsummen. Herved må man så acceptere at alle får lavere løn. Nej vel? Det ønsker vi ikke, at der arbejdes for.
    Det kan aldrig være en fagforeningsopgave at arbejde for dårligere vilkår for medlemmerne.

    Jeg ser frem til at læse resultaterne af den igangværende praksisanalyse.
    Når man ser på hvor mange ressourcer Danske Fysioterapeuter bruger på analysen, håber jeg den vil bibringe ny viden.

    Venlig hilsen
    Per Friis Madsen
    Klinik ejer under landsoverenskomsterne
  • Nicolai Robinson

    Kære Per, Morten, Lars, Kasper, Jesper m.fl.

    Vi forventer i denne uge at kunne offentliggøre vores lønundersøgelse for 2019 - både dækkende det offentlige og det private område, herunder også området med vores basiskontrakter.

    Vi kan allerede nu se i lønundersøgelsen, at der er nogle lønninger, som ikke synes at ligge på eller over de mindste niveauer, som er blev aftalt mellem sektionerne (dvs. en samlet løn på kr. 30.000 eller kr. 31.000 ved to års anciennitet). Om dette skyldes overgangsordningen, som betød at de nævnte beløb først skulle være endeligt implementeret en 24. september, eller om der er andre udfordringer, vil vi i de kommende uger følge op på. Opfølgningen vil ske ved en personlig telefonisk kontakt til alle de medlemmer, som har indberettet en løn, som synes at ligge under mindsteniveauerne (og som ikke har frabedt sig at blive ringet op).

    Vi har pt. ingen sager, som vi har rejst overfor det nedsatte Nævn (som er nedsat for at sikre overholdelsen af basiskontrakterne), men vi har nogle kontrakter, som vi er ved at afdække yderligere.

    Venlig hilsen
    Nicolai Robinson, arbejdsmarkeds- og forhandlingschef
  • Mathias Holmquist

    Det undrer mig, at et af hovedpunkterne på dialogmødet – ”Praksisanalysen” ikke er journalistisk omtalt på fysio.dk på trods af, at det har været et af foreningens største investeringer i året, og kommer til at være et vigtigt politisk punkt frem mod Repræsentantskabet 2020.
    Jeg vil gerne gøre op med stilheden ved at dele den tale Danske Fysioterapeuter inviterede mig til at holde på dialogmødet, som part i hovedbestyrelsens arbejdsgruppe med praksisanalysen.

    ”Vi har snakket om praksissektoren og snakket og snakket…, og hvis I har det ligesom mig, så kan man godt blive træt af, at praksissektoren igen må på dagsordenen.
    Men grunden til at vi bliver nødt til fortsat at forholde os til praksis er, at vi på trods af mange års snak, aldrig har løst det grundlæggende problem - At vi administrerer vores praksissektor på en måde, som skaber ekstrem stor ulighed blandt vores medlemmer.

    Det er derfor praksisanalysen er vigtig, for den skal klæde os på til, at når Repræsentantskabet mødes om et år, så kan vi stoppe med at snakke og begynde at handle mod at samle praksissektoren en gang for alle.

    Allerede inden praksisanalysen foreligger, så er der flere forhold, vi ved om praksissektoren.

    Vi ved, at vi bliver flere og flere kollegaer, og i dag står hver 4. fysioterapeut afskåret fra overenskomstdækning.

    Vi ved, at den eneste måde at blive en del af overenskomsten på er ved at købe sig adgang. Hverken autorisation, akkreditering, faglighed eller borgerens præferencer for fysioterapeut har nogen betydning i den måde, vi har været med til at indrette vores overenskomst på. I dag er det reelt kun de, som har flest penge, der kan købe sig til overenskomstens sikkerhed og økonomiske privilegier.

    Når vi på den måde har sat overenskomsten til salg, så bliver den også handlet flittigt.

    Frie Praktiserende Fysioterapeuter har bedt regionerne om aktindsigt i, hvordan ejerskabet til vores overenskomstmidler fordeler sig i dag, og her viser det sig, at
    15 fysioterapeuter kontrollerer 10 % af alle overenskomstmidler.
    Deres virksomheder er overenskomstsikret omsætninger på over 160 millioner kr. hvert eneste år.
    Flere fysioterapeuter har personligt ejerskab til overenskomstmidler på over 15 millioner kr./årligt og topscoren er en fysioterapeut, som har købt sig til en sikret omsætning på 33 millioner kr./årligt

    Når man ser de tal, er man nødt til at spørge mig selv om, var det virkelig intensionen med vores overenskomst?
    Er det den udvikling, vi ønsker for vores praksissektor?

    I min verden er en overenskomst noget, vi i fagforening går sammen om at lave på vegne af alle vores medlemmer mhp., at skabe så stor en sikkerhed, gode arbejdsforhold og indtjeningsmuligheder vi kan. Det er en fagforenings grundformål.

    Fra det offentlige område har vi set, hvor vigtig det er at stå skulder ved skulder og forhandle overenskomsten i solidaritet, der sikrer at alle fysioterapeuter får de bedste arbejdsforhold og økonomisk sikkerhed, man kun kan opnå i fællesskabet.

    Når det kommer til vores praksissektor, er det ligesom om, at vi som fagforening har glemt hvad solidaritet betyder. Her efterlader vi hver 4. fysioterapeut på perronen til at klare sig selv under ulige vilkår, og hvad værre er, at alle kommende generationer kommer til at stå på samme perron, og kan se at kontrollen over overenskomstmidlerne bliver for færre og færre fysioterapeuter.

    Det er efter min mening hverken holdbart eller foreneligt med de værdier, der er fundamentet i vores fagforening. Derfor vil jeg gerne diskutere med jer, hvordan vi gør op med nuværende ulighed?

    Så ved jeg godt, at vi om lidt skal høre en modargumentation fra de, som har store økonomiske interesser i at bevare status quo, at vi ikke er alene om at bestemme på overenskomstområdet, for vi har en forhandlingpart.

    Det er rigtigt, men vi skal huske på, at vi også er en forhandlingspart, det er vores medlemmer det berører, og derfor må forandring også starte ved os selv.

    Hvis vi er en forening for alle fysioterapeuter, så lad os handle som om, at vi er en forening for alle”

    Med kollegiale hilsner
    Mathias Holmquist
    Medlem af hovedbestyrelsen
  • Jens-KrSk

    Jeg står stadig med en ambivalens følelse når en patient, som har ret til vederlagsfri eller har medicinkort betaler fuld pris uden tilskud for fysioterapi hos mig.
    Jeg er glad for at blive valgt som behandler/træningsvejleder på trods af udgiften, imens jeg på samme tid skammer mig over at det de ikke kan få deres lovbestemte tilskud.
    Er ikke selv bedre en de klinikker der opkøber og expanderer og forsøger at holde udgifterne så lave som muligt.
    Jeg kan bare ikke se hvorfor nogen får tilskud til deres forretning imens andre ikke gør??
  • Per Tornøe

    Kære Morten og EFPF.
    Tråden springer jo lidt rundt herinde engang imellem.
    Men tak Morten for at stille spørgsmålet om hvordan det går med implementeringen af basiskontrakterne på praksisområdet m.m.
    Det er vi mange der gerne vil vide mere om.
    Vi i PF (Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark) er glade for at du og EFPF støtter op om standardkontrakterne og ordnede forhold i praksissektoren, lige som vi i PF har gjort hele tiden.
    Nu var jeg også med til Dialogmødet sidste uge og jeg erindrer ikke at Nicolai Robinson i sin fremlæggelse nævnte de 20% der bliver omtalt her. Men måske er det min hukommelse.
    Men det vil måske være fint hvis Nicolai delagtiggør os her i tråden i de samme fakta han fortalte på Dialogmødet, samt vi løbende får en orientering.
    Vi har i Danske Fysioterapeuter etableret et system til at håndtere sager hvor kontrakterne ikke bliver overholdt. Så vi vil meget anbefale de der bliver budt dårligere forhold end kontrakterne foreskriver (eller bare er i tvivl om det) at rette henvendelse til løn og ansættelse i Danske Fysioterapeuter.
    Med håbet om at kontrakterne snart bliver overholdt 100% i praksissektoren.

    MVH
    Per Tornøe
    Formand for Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark
  • Allan Tange Madsen

    Kære Lars.
    Du nævner selv hele humlen ved systemet, nemlig at man skal købe et ydernummer, som vist helt officielt, slet ikke må sælges, det er goodwill man køber.
    Men hvordan kan noget, man har fået foræret af det offentlige egentlig gå hen og blive til en salgsvare. Det er Taxi-branchen og fiskekvotekongerne om igen.
    Vi er vel alle aut.fysioterapeuter og kvalificerede til at hjælpe klienter, så hvad skal vi egentlig med et reguleringsystem, der kun tilgodeser få.
    Er det egentlig i klienternes og samfundets interesse, at der ikke er frit valg af fysioterapi?
    Mine meget snart tidligere klienter er i hvert fald ikke helt tilfredse.
    I 16 år og 9 11 måneder har jeg nu arbejdet under ydernummer.
    Jeg har betalt 35% af klinikbehandlinger, først 25% og så sat op til 30% af hjemmebehandlinger og 0% af kørselstillæg.
    Nu er klinikken blevet solgt og de nye vilkår hedder 42,5% af klinik, 30% af hj.beh og 30% af kørsel eller ca. 50.000 kr. i runde tal.
    For det er indlejerne, der i den sidste ende betaler for handel med ydernr.
    Og når jeg ved, hvad man omsætter for på et år, så er 31.000 godt nok ikke nogen hurra-løn.

    🤔😢💪 Allan
  • Peter

    Direkte adgang bliver 100% KUN for ydernummer klinikkerne. Danske Fysioterapeuter vil altid "lade som om" at de kæmper for frit ydernummer. De laver deres aftaler på golfbanerne ;)

    Endvidere udnytter Ydernummer klinikkerne deres arbejdskraft. Tror sku en fair klinikejer med ydernummer er listet blandt mytologiske væsener ved siden af enhjørningen og dragen.
Se flere
Indsend kommentar

Se flere nyheder

Endnu to fysioterapeuter er udnævnt til professorer

Med Michael Rathleff og Kristian Thorborg er antallet af fysioterapeuter med professortitel oppe på 12.

3

Hypermobilitet øger risiko for ACL-skader

Generel hypermobilitet øger risikoen for korsbåndsskader især hos mænd. Der mangler konsensus om test af hypermobilitet i idrætten.

Løn ·

Nye løntal – så meget tjener din kollega

Lønberegneren er nu opdateret med de seneste løntal. Klik ind og se, hvad andre fysioterapeuter i samme type stilling får af løn, pension, ferie og meget mere.

10
Flere nyheder