15 artikler kæmper om bachelorprisen

Nåede du ikke at indsende artikel?
Er du dimitteret i januar eller februar i år, kan du deltage i næste års bachelorpris. Deadline for indsendelse annonceres på fysio.dk.
Der er indsendt 15 artikler, der skal konkurrere om årets bachelorpris. Artiklerne er skrevet på baggrund af et bachelorprojekt afsluttet i 2019-2020 fra syv forskellige professionshøjskoler.
35 fysioterapeuter står bag de femten artikler. De har i den seneste tid haft travlt med at få omsat bachelorprojektet til en artikel og må nu vente på, om deres artikel får prisen på 25.000 kr.
Artiklerne bliver vurderet af to erfarne undervisere fra professionsuddannelserne, og vinderen offentliggøres her på fysio.dk og i Fysioterapeuten.
Hvor de fleste artikler, der blev indsendt til bachelorprisen tidligere, omhandlede bachelorprojekter, der havde benyttet et kvantitativt forskningsmetode, er der i år en overvægt af artikler med et kvalitativt forskningsdesign.
Tidligere vinder
Vinderen sidste år var fysioterapeut Trine Grønbek Hamborg, der vandt prisen med artiklen ”Faktorer af betydning for Fear of Falling hos ældre”. Hun dimitterede fra professionshøjskolen Absalon.
Trine Grønbek Hamborgs projekt blev omtalt i adskillige medier, og hun blev interviewet om sine resultater.
Vinderartiklen og et interview med Trine Grønbek Hamborg er publiceret på fysio.dk:
Sidste års vinderartikel ”Faktorer af betydning for Fear of Falling hos ældre”
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.