Hovedbestyrelsen: Naturligvis er der grænser for, hvad en fysioterapeut skal lave

”Hvad er fysioterapi, og hvad er ikke? Det kan være vanskeligt at definere, når man som fysioterapeut får mange opgaver i sin dagligdag. Nogle plejeopgaver giver i den rette kontekst tydelig fysioterapeutisk mening, andre gør ikke”, siger foreningens formand Tina Lambrecht og fortsætter:

”At bede fysioterapeuter udføre personlig pleje udelukkende for at løse problemet med manglende personale, er ikke fysioterapi. Men hvis det handler om at få en rehabiliterende tilgang til pleje, så borgeren kan blive mere selvhjulpen, kan det godt være fysioterapi. Den sondring er vi simpelthen nødt til at gøre klar over for arbejdsgiverne”.

Plejeopgaven skal redefineres

Hovedbestyrelsen havde på sit seminar bl.a. besøg af arbejdsgiverrepræsentanter fra et sygehus og en kommune. Budskabet fra dem var klart: Der er behov for fleksibilitet.

”Vi anerkender naturligvis behovet for fleksibilitet, men det skal altså give mening. Her er konteksten og formålet med plejeopgaverne af afgørende betydning, for der er ingen grund til at sætte en fysioterapeut til opgaver, som klares meget bedre af kompetent plejepersonale,” siger Tina Lambrecht, der sammen med de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer har givet sig selv en vigtig opgave:

”Vi skal stille os selv i spidsen for at få redefineret plejeopgaven, for den skriger nemlig på fysioterapi. Vi fysioterapeuter ser menneskets muligheder før deres begrænsninger, og derfor er vi sammen med ergoterapeuterne de helt rigtige til at skubbe til den rehabiliterende tilgang generelt i regioner og kommuner. Rehabilitering øger borgerens mulighed for et selvstændigt og meningsfuldt liv, og derfor er det et tema, vi som forening skal sætte på dagsordenen, når vi taler med politikere og embedsmænd på alle niveauer”.

Støtte til medlemmerne

Drøftelsen i hovedbestyrelsen kom vidt omkring, og der var enighed om, at det er nødvendigt, at foreningen skærper sin holdning og sin støtte til medlemmerne.

”Vi ønsker at være tydelige med den støtte, som medlemmerne kan forvente af foreningen, når de står i den konkrete situation med deres arbejdsgiver”, siger Tina Lambrecht.

Hun nævner som eksempel, at fysioterapeuter har oplevet at blive ansat til én stillingsbeskrivelse og så efterfølgende blive mødt med en hel anden:

”Det er jo ikke i orden. Der må være fuldstændig åbenhed, så fysioterapeuter ved, hvad de går ind til, når de står foran et nyt job. Åbenhed og en respektfuld dialog om intentioner og målsætninger er klare forudsætninger for at få noget fornuftigt ud af opgaveglidning.”

Derfor vil foreningen sammen med TR-Rådet, Lederrådet og kredsen af FTR, der har været med til at rejse debatten, tage en drøftelse af behovet for at støtte og styrke tillidsrepræsentanterne i de konkrete dialoger om opgaveglidning.

Samtidig vil hovedbestyrelsen på sit næste møde dykke ned i nogle af de andre aspekter af opgaveglidning, som trænger sig på f.eks. behovet for flere ledere med fysioterapeutisk baggrund, ligesom Danske Fysioterapeuters holdningspapir om opgaveglidning skal revideres.

Se nyhed og debat: 'Del dine erfaringer med nye opgaver'

Se tema om opgaveglidning i Fysioterapeuten nr. 8 2019