Sådan klarer fysioterapeuter akkreditering

Knap halvdelen af landets fysioterapi-klinikker har fået deres første vurdering af, om de lever om til kravene i akkrediteringen. Der arbejdes derfor hårdt rundt omkring på klinikkerne for at implementere alle de 14 standarder, man skal leve op til, inden klinikkerne får besøg af et surveyteam fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som vurderer hvorvidt klinikken lever op til alle kravene.

Man kan enten blive ”direkte akkrediteret”, ”akkrediteret med bemærkninger” (her er man akkrediteret, men med enkelte mangler) eller blive vurderet direkte ”ikke akkrediteret”. Det sidste sker i meget få tilfælde.

Efterhånden, som kravene bliver tydeligere for fysioterapeutiske klinikker, bliver flere godkendt i første runde. Andelen af klinikker, der bliver direkte akkrediteret efter første behandling i Akkrediteringsnævnet, er samlet set steget fra ca. 25% i starten af juni 2020 til 34% i slutningen af august 2020. Det er en markant stigning på kort tid.

I gang eller igennem

Andre faggrupper i primær praksis, er enten er i gang med akkrediteringen eller igennem forløbet. IKAS er ligeledes i gang med at akkreditere psykologerne, der ligesom os er ca. halvvejs i processen. De er også i gang med at akkreditere speciallægerne som slutter deres anden akkrediteringsperiode 31.10.2020 og fodterapeuterne, som slutter deres første runde af akkrediteringen 1.10.2020. Kiropraktorerne og almen praksis har afsluttet deres akkrediteringsperiode.

Det er derfor efterhånden muligt at se et billede af, hvor mange fysioterapeuter ift. andre faggrupper der kommer igennem akkrediteringen i første omgang, og hvor mange der har brug for ekstra opfølgning for at leve op til alle kravene i akkrediteringen.

Fordelingen imellem diverse faggrupper i primær praksis ser således ud:

De samme indikatorer driller på tværs af faggrupperne

Når man sammenligner akkrediteringsstatusserne på tværs af faggrupperne i primær praksis, kan man se, at det er de samme områder, som udfordrer klinikkerne. Det er især mangelfuld journalføring, patientidentifikation og rengøring af klinikken, der er mange fund på hos flere af faggrupperne.

Et eksempel på antallet af fund fordelt på faggrupper for indikatoren om patientidentifikation.

Forskellige krav

Det er vigtigt at understrege, at standardsættene for de forskellige faggrupper er forskellige, og derfor kan det være vanskeligt at sammenligne direkte.

Derudover er der formentlig flere årsager til, at billedet ser ud, som det gør.

Det kan blandt andet skyldes forskelle i klinikstørrelser. Der er forskel på at implementere nye arbejdsgange i en enkeltmands praksis og i de større praksis med flere forskellige faggrupper, som man ofte ser indenfor fysioterapeutisk praksis.

Derudover er især patientidentifikation en markant større udfordring for fysioterapeuter, kiropraktorer og til dels psykologer end for andre typer praktiserende. Det kan skyldes, at indikatoren opleves som mindre relevant, hvis ens konsultationer primært har karakter længerevarende behandlingsforløb, hvor man lærer patienten bedre at kende og derfor for eksempel ikke føler behov for løbende at spørge til CPR-nummer. Kravene i lovgivningen på området tager desværre ikke højde for denne forskel – og fysioterapeuter skal derfor sikre sig, at de identificerer patienterne efter reglerne ved alle konsultationer.

Samtidig afhænger tallene også af, hvor faggrupperne er i akkrediteringsprocessen. Almen praksis og kiropraktorerne er færdige med deres akkrediteringsperioder. Der ses generelt en tendens til, at flere og flere klinikker bliver direkte akkrediteret i første forsøg, jo længere faggruppen kommer i akkrediteringsforløbet. Det betyder også, at vi formentlig vil se, at antallet af fysioterapiklinikker, der bliver direkte akkrediteret i første forsøg, vil fortsætte med at stige over de kommende halvandet år.

Se FAQ om akkreditering af fysioterapipraksis

Læs også om krav til akkrediteringen på IKAS' hjemmeside