E-learning kursus om journalføring

Skræddersyet online kursus om journalføring til fysioterapeuter. Lær om de vigtigste regler og få inspiration til at udvikle og kvalitetsikre din journalføring.

Som medlem af Danske Fysioterapeuter har du adgang til vores e-learning kursus i journalføring. Log ind og tilmeld dig længere nede på siden.

Kurset er for dig, som er i tvivl om, hvad du skal journalføre i din travle dag som fysioterapeut. Eller dig, som arbejder i praksissektoren, og fx står over for at skulle gennem akkreditering på klinikken.

Det får du på kurset

Kurset opdaterer dig på de krav, der stilles til dig som fysioterapeut, om journalføring.

Du får 

  • Viden om de vigtigste regler om journalføring
  • Inspiration til, hvordan du kan arbejde med at udvikle og kvalitetssikre din journalføring, herunder målsætning og plan for behandling.

Undervisning er fleksibel

Du kan med e-learning kurset udvikle dine kompetencer inden for journalføring, når du har tid og ved behov fx forud for akkreditering.

Du kan vælge at se kurset i sin helhed, eller du kan vælge at dele kurset op efter behov. Du kan til hver en tid også gense afsnit, hvis du har brug for at repetere dele af kurset. Du har adgang til kurset i 6 måneder.

Tilmeld dig e-learning kursus om journalføring

Del eller udskriv siden

Kontakt

Gurli Petersen

Faglig konsulent
3341 4656

Janne Dyrby

Kvalitetskonsulent
3341 4663