Jyske kommuner svigter i udmøntning af ydernumre til fysioterapi

Det er ikke diskussionen for eller imod ydernummersystemet, der er det interessante. Det interessante er, om kommunerne er deres opgave voksen med at få udmøntet den aftale, der er indgået. Læs debatindlæg skrevet af Danske Fysioterapeuters formand, Jeanette Præstegaard.
Foto: Linda Johansen.

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 11. september 2025.

Ydernummersystemet for fysioterapi skal sikre, at borgerne har lige adgang til fysioterapi uanset pengepung eller bopæl i landet. Systemet sikrer, at borgerne møder kvalitet i den behandling, de modtager. Og endelig er det nødvendigt at have et styringssystem af den offentlige finansiering af adgangen til fysioterapi.

Er ydernummersystemet perfekt? Nej, bestemt ikke. Kan det forbedres? Ja, afgjort. Vil det gavne patienterne at afskaffe systemet helt? Det mener vi ikke. Systemet er i vores øjne en præmis for at udvikle fysioterapibranchen, og samtidig sikrer det kvaliteten for borgerne i den behandling, de modtager. Men det kan klart tåle et eftersyn især for at undgå yderligere koncentration af ejerskab og kontinuerlig udvikling af kvaliteten.

Danske Fysioterapeuter forhandler aftalen med regioner og kommuner om fordelingen af ydernumrene, antallet af nynedsættelser og økonomien til disse.

Pengene er sat af - men jyske kommuner er for langsomme

Derfor er jeg også godt tilfreds med, at Danske Fysioterapeuter i den nye aftale fra januar 2024, har fået øget antallet af ydernumre. Af den simple grund, at borgernes behov for fysioterapi i dén grad er til stede. Jeg har for ganske nyligt lyttet til historier fra en stribe borgere, hvis hverdag og velbefindende er dybt afhængig af, at de får den fysioterapi, som de er blevet bevilget, fordi de lider af for eksempel sklerose, Parkinson eller andre kroniske sygdomme. Enslydende for den gruppe var, at de alle var ramt af ventelister til at komme til behandling hos fysioterapeuten. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

I den nye aftale om ydernumrene er der på tværs af Danmark afsat penge til 86 nynedsættelser fordelt geografisk, og det skulle gerne hjælpe godt til med at få kortet ventelisterne ned til glæde for patienterne i de områder, hvor der er mest behov. Kommunerne i de to sjællandske regioner har taget opgaven på sig med at få etableret de nynedsættelser, der er planlagt i deres område. Til gengæld er det særdeles skuffende, at der lige nu kun er planlagt 43 ud af 86 nynedsættelser, fordi kommunerne i de tre jyske regioner ikke er kommet i gang med at få etableret nynedsættelserne endnu.

Borgerne er taberne i dette spil

Vi vil derfor nu sende en åben opfordring til de pågældende kommuner om at få udmøntet de ydernumre, der er sat midler af til i regionen, i en fart. Det er regionerne og kommunernes pligt som sundhedsmyndighed at stå for udmøntningen. Kommunens borgere er taberne i dette spil. De betaler prisen for, at deres kommune ikke har sat gang i udmøntningen af nye ydernumre, som der er blevet afsat midler til i overenskomstaftalen. Og hvem gider her med et kommunalvalg lige om hjørnet være den kommunalpolitiker, der lader borgerne stå på venteliste, når pengene er afsat og bare venter på at blive udmøntet?

Et andet element i ydernummer-debatten er, at ejerskabet af ydernumrene er koncentreret på meget få klinikejere. I debatten tales der om, at der findes masser af ”kvote-konger”, hvilket nok er en overdrivelse, men naturligvis en udvikling, vi skal forsøge at tage højde for og forebygge. Det arbejde har vi startet op i den nye aftale om ydernumre. Her er det aftalt med regionerne, at det alene er nye ejere, der må tildeles nye ydernumre. Samtidig er der også sat et loft på koncentrationen af ydernumre, således at det fremover kun vil være tilladt at eje maksimalt seks ydernumre, og Danske Fysioterapeuter arbejder for, at det tal bliver lavere.

I denne del af debatten har regioner og kommuner også en vigtig rolle at spille som myndighed. De skal nemlig sikre sig, at ånden i aftalen overholdes, og at principperne ikke bliver omgået.

Vi håber, at regioner og kommuner vil leve op til det ansvar de har som sundhedsmyndigheder – det skylder vi borgerne.