Ferie for privatansatte

Som privatansat er du omfattet af Ferieloven og har krav på ferie med løn eller feriegodtgørelse. Ferie og fridage udover Ferieloven skal være aftalt i din kontrakt.

Den nye ferielov, som træder i kraft 1. september 2020 samt den overgangsordning som leder op til beskrives nedenfor. Der henvises til den nye ferielov på områder, hvor den nuværende ferielov ændres.

Ferieloven giver dig ret til 5 ugers ferie og fastsætter i øvrigt regler for, hvordan du optjener ferie med løn, hvordan ferien skal afvikles, og hvornår der er tale om feriehindringer mv.

Læs mere i Ferieloven

Ferieloven indeholder ikke bestemmelser om feriefridage – det vil sige ferie ud over 5 uger.

Feriefridage

Feriefridage (den 6. ferieuge) og særlige fridage – fx juleaftensdag og nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag – skal være aftalt særskilt i din kontrakt, og herunder hvordan de optjenes og afholdes, og hvordan du har krav på kompensation, hvis du ikke afholder feriefridagene.

Langt hovedparten af de ansatte på det danske arbejdsmarked har 5 feriefridage (6. ferieuge), hvorfor en ansættelse uden feriefridage bør medføre en højere løn end normalt.

Værdien af 5 feriefridage fastsættes typisk til 2,5 % af den samlede bruttoløn

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april. Her afvikler du den ferie, du har optjent året før. 

Ferieperioden, hvor hovedferien på 3 uger skal lægges, er perioden fra 1. maj til 30. september.

Med den nye ferielov ændres ferieåret i 2020, så det løber fra 1. september til 31. august. Afholdelse af ferie kan ske i ferieåret og i de efterfølgende fire måneder (1/9-31/12).

Optjeningsåret følger kalenderåret.

Du optjener 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse. Har du arbejdet hele kalenderåret, har du 25 feriedage, hvilket svarer til 5 ugers ferie.

Du optjener ferie med løn for de perioder, hvor du modtager løn. Det betyder fx at du også optjener ferie for perioder, hvor du modtager løn under sygdom og afholdelse af barselsorlov med hel eller delvis løn.

Du optjener ikke ferie med løn for barselsperioder, hvor du alene modtager barselsdagpenge.

Ved overgang til den nye ferielov ændres de nuværende regler, så optjeningsåret løber fra 1. september til 31. august.

Afvikling af ferie

Ferien tilrettelægges af din arbejdsgiver og i størst mulig overensstemmelse med dine ønsker til placering af ferien. Forældres ønsker om at kunne afholde hovedferie i børnenes skolesommerferie skal så vidt muligt imødekommes.

En ferieuge forstås som 7 løbende kalenderdage. Ferie holdes med 5 feriedage om ugen.

Du kan ikke holde din ferie på dage, hvor du i forvejen har fri - det vil sige helligdage, ugentlige fridøgn mm.

Du har ret til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden, og hovedferien skal varsles med minimum 3 måneder.

Skulle du ønske at afholde yderligere ferie (mere end 3 uger) i hovedferieperioden, må du indgå særlig aftale med din arbejdsgiver.

Øvrig ferie skal bare holdes i løbet af ferieåret og kan godt afvikles som enkelte dage.

Din arbejdsgiver skal varsle øvrig ferie skal med minimum 1 måned.

Alle ansatte fysioterapeuter har i henhold til ferieloven ret til 5 ugers ferie.

I situationer, hvor du ikke har optjent ferie med løn – fx fordi du ikke har optjent ferie med løn i forbindelse med studieafslutning – eller feriegodtgørelse, kan du ikke pålægges at holde ferie med mindre, der er tale om virksomhedslukning. Men du vil omvendt have krav på at holde 5 ugers ferie, som du så selv må finde pengene til.

Er du medlem af en a-kasse, kan du være berettiget til feriedagpenge i situationer, hvor du ikke har optjent ferie med løn. Kontakt din a-kasse her om.

Ved overgang til den nye ferielov vil du have mulighed for at afholde ferie umiddelbart efter ansættelse, da du allerede efter første måneds ansættelse har 2,08 optjente feriedage. Se mere herom under Ny ferielov.

Løn under ferie

Du får udbetalt sædvanlig løn under afholdes af ferie. Hvis arbejdstiden afviger med mere end 20% i forhold til din gennemsnitlige arbejdstid i optjeningsåret, bliver din løn under ferien reguleret forholdsmæssigt.

Ferietillæg

Hvis du får løn under ferien, har du krav på et ferietillæg.

Ferietillægget udgør mindst 1 procent af den bruttoløn, lønmodtageren har indtjent i optjeningsåret, men procentsatsen kan aftales højere.

Ferietillægget udbetales normalt i starten af ferieåret, men kan udbetales løbende i forbindelse med, at du holder ferie som en forholdsvis del af det samlede ferietillæg.

Din arbejdsgiver kan ikke kræve et udbetalt ferietillæg tilbagebetalt, hvis du fratræder uden at have holdt din ferie.

Ved overgangen til den nye ferielov opdeles udbetalingen af ferietillæg. Fremover vil 1% blive delt i to udbetalinger (maj-lønnen og august-lønnen), mens en eventuelt aftalebaseret del som overstiger ferielovens ene procent fortsat udbetales med april-lønnen som hidtal.

Feriegodtgørelse

Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse på 12 % i stedet for ferie med løn. 

Det kan være en fordel at vælge feriegodtgørelse, hvis du får udbetalt meget store beløb for overarbejde, da feriegodtgørelsen også bliver beregnet af overarbejdsbetalingen. Hvis du ønsker at modtage feriegodtgørelse i stedet for sædvanlig løn under ferie, skal du give din arbejdsgiver besked inden optjeningsårets begyndelse.

Som provisionsansat fysioterapeut har du ikke ret til ferie med løn, men får i stedet udbetalt feriegodtgørelse. Feriegodtgørelsen beregnes med 12,5 % af det forudgående års bruttoløn.

Får du feriegodtgørelse, har du ikke samtidig ret til særskilt ferietillæg, da det er indregnet i feriegodtgørelsen.

Du kan med din arbejdsgiver aftale at overføre ferie ud over 4. uger til det følgende ferieår.

Hvis du ikke har kunnet afholde ferie pga. gyldig ferieforhindring (afholdelse af barselsorlov, sygdom mv.), kan du aftale overførsel af al den ferie, du ikke har kunnet holde pga. ferieforhindringen.

Aftalen om overførsel af ferie skal skriftligt aftales, og aftalen skal indeholde oplysning om den senere afvikling. Aftalen kan strække sig ud over ét år.

Med indførelse af den nye ferielov bliver hovedreglen, at optjent ferie efter en feriehindring overføres. Dette beskrives under Ny ferielov.

Hvis du ikke har kunnet afholde ferie pga. gyldig ferieforhindring (afholdelse af barselsorlov, sygdom mv.), kan du få udbetalt ferien.

Ikke afholdt hovedferie kan kræves udbetalt efter hovedferieperiodens udløb d. 30. september, og restferien, som ikke har kunnet afholdes, kan kræves udbetalt ved ferieårets udløb.

Med indførelse af den nye ferielov bliver hovedreglen, at optjent ferie efter en feriehindring overføres. Kun hvis du har haft feriehindringer i to ferieperioder i træk, har du krav på udbetaling.

Sygdom inden ferien

Hvis du bliver syg inden ferien påbegyndes, kan du aflyse (suspendere) ferien og afholde den på et senere tidspunkt. Det kræver, at du på sædvanlig vis kontakter din arbejdsgiver ved arbejdstidens begyndelse på den første feriedag med oplysning om, at du er syg og forhindret i at holde ferie.

Hvis du går fra til ferie en fredag, men den første egentlige feriedag er mandag, skal du informere om sygdommen på sædvanlig vis mandag morgen.

Erstatningsferie

Er sygdom indtrådt efter ferien er påbegyndt, har du ret til at få erstattet ferie ud over de 5 første dage. Dette gælder, såfremt du har optjent fuld ferie. Har du optjent mindre, nedsættes erstatningsferien og de 5 dage forholdsmæssigt. 

Sygdom under ferien

Bliver du syg under ferien, skal du sygemelde dig på almindelig vis - det vil sige på den første dag, du er syg. Du skal selv sørge for og betale fornøden dokumentation af sygdommen.

De 5 første dage, der i praksis er en karensperiode, tælles pr. ferieår. Det betyder, at du bør meddele al sygdom, der indtræder under din ferie, til din arbejdsgiver, også selv om du kun forventer, at den første sygdom vil være kortvarig. Dette fordi du kunne være uheldig at blive syg næste gang, du afholder ferie.

Rask igen

Når du bliver rask igen, kan du vælge at genoptage ferien eller vende tilbage til arbejdet igen. Du kan ikke uden aftale med din arbejdsgiver afholde evt. erstatningsferie i forlængelse af den genoptagne ferie.

Når du fratræder en ansættelse, vil du få udstedt et feriekort på optjent ferie med løn. 

Du kan hæve dine feriepenge, når du holder ferie i et nye job.

Du skal selv attestere feriekortet og herunder angive antallet af feriedage, samt dato for 1. feriedag.

Er du ledig, skal feriekortet attesteres af a-kassen.

Læs mere i Ferieloven

1. september 2020 overgår vi til ny ferielov som indfører samtidighedsferie. Du vil pr. år optjene samme antal feriedage som tidligere (5 uger årligt), men efter nye regler kan du optjene og afholde ferie løbende.

Med den nye ferielov ændres ferieåret i 2020, så det løber fra 1. september til 31. august. Afholdelse af ferie kan ske i ferieåret og i de efterfølgende fire måneder (1/9-31/12).

Du kan aftale at ferie med løn afholdes uden, at du endnu har opsparet tilstrækkelig ferie. Hvis du fratræder din stilling inden du har opsparet den afholdte ferie modregnes beløbet i sidste lønudbetaling.

Hovedferieperioden er fortsat 1. maj til 30. september og arbejdsgivers evt. varsler for ferie er uændrede.

I perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indefryses feriedagene og kan ikke afholdes eller udbetales før man forlader arbejdsmarkedet. Ferien indefryses i ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”. Du har ret til at få indefrosne midler udbetalt, når du går på pension eller forlader arbejdsmarkedet. Hvis du permanent flytter til udlandet, kan du søge om at få de indefrosne midler udbetalt. De indefrosne midler justeres af fonden på baggrund af den årlige faktiske lønudvikling.

Ferie optjent i 2018 kan afholdes indtil 30. april 2020. Ferie optjent i perioden 1. januar til 31. august 2019 kan afvikles i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020 efter den nuværende ferielov og derefter efter den nye ferielov.

Arbejdsgiver har en frist indtil 31. december 2020 til at indberette de feriepenge som optjenes i indefrysningsperioden. En arbejdsgiver kan vælge at beholde de indefrosne midler i virksomheden og udbetale pengene til dig, når du går på pension eller forlader arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver har to muligheder med det indefrosne beløb:

  1. Arbejdsgiver kan indbetale medarbejdernes optjente feriemidler til fonden.
  2. Arbejdsgiver kan vælge at beholde pengene som en slags lån i lønmodtagernes feriemidler mod en årlig indeksering af det tilgodehavende.

Kort fortalt, betyder den ovenstående indeksering, at dine feriemidler vil have samme værdi, når du forlader arbejdsmarkedet, som hvis din arbejdsgiver med det samme havde indbetalt til fonden.

Skulle din arbejdsgiver gå konkurs eller blive erklæret ophørt eller insolvent, dækker Lønmodtagernes Garantifond dine feriemidler.

Du skal ikke selv holde øje med, om din arbejdsgiver indbetaler, går konkurs, fusionerer eller flytter til udlandet. Det er fondens opgave at sørge for, at du får dine penge.

 

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620