Test i forbindelse med jobsøgning

Læs her om forskellige typer af tests, som du kan blive stillet over for i forbindelse med en jobsøgning og få tip til, hvordan du kan forberede dig.

Ved nogle stillinger skal du også igennem et testforløb. Det vil typisk være ved leder- og konsulentstillinger.

Virksomhederne bruger test og cases til at afdække fx dine præferencer, din motivation og arbejdsstil eller bestemte færdigheder og kompetencer. De er værktøjer til en videre dialog med dig, hvor virksomheden kan få et kvalificeret bud på, om du med fx dine præferencer og kompetencer matcher deres behov.

Tænk derfor på testen, som et redskab til at blive klogere på dig selv og husk, at når du har taget en test i forbindelse med jobsøgning, har du ret til at få feedback. Her gennemgår du sammen med arbejdsgiver eller en test-konsulent resultaterne og du vil typisk blive bedt om at give eksempler på hvordan dine præferencer kommer til udtryk i din opgaveløsning.  Resultaterne kan godt drøftes. En del af testen er også, hvordan du reflekterer over testen.

Tests kan forekomme både før og imellem samtaler.  Det er altid en god ide at spørge ind til hvilken test du skal gennemføre. Så kan du google den og se hvad den undersøger. Mange testudbydere giver eksempler på de udsagn og spørgsmål de beder dig forholde dig til. 

Prøv gratis tests

Du kan også forberede dig ved at afprøve nogle af de gratis test. der ligger på nettet. Gratis versionerne er ikke lige så omfattende som de professionelle test, men de kan godt give en fornemmelse af de forskellige testformer.

Her kan du finde eksempler på gratis tests:

www.shldirect.com/dk/practice-tests (færdigheds - og personlighedstest)
www.practicetests.cubiks.com/
www.jobindex.dk/persontypetest (personlighedstest)

Del eller udskriv siden

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620