Det siger forskningen om demensvenlige haver

International forskning viser, at en have til personer med demens bør designes med det formål at stimulere sanserne, bidrage til meningsfuld aktivitet og til at opfordre og invitere til at tilbringe tid i naturen.

Flere internationale studier har undersøgt, hvad det betyder for mennesker med demens at opholde sig udendørs, og hvad der skal til for, at udearealer skaber de rette rammer for både demente og deres pårørende.

I forbindelse med etableringen af en demensvenlig have i Svendborg foretog en projektgruppe en litteratursøgning for at finde frem til studier omkring demensvenlige haver.

De fandt studier, der havde set på

  • hvilken betydning indretningen af haven har for demente 
  • hvilken effekt udelivet har for de fleste mennesker med demens.

Forskningen har de seneste årtier haft øget fokus på sammenhængen mellem sundhed og udeliv og der er efterhånden konsensus om, at naturen har en positiv effekt på både den fysiske, mentale og sociale sundhed (1-5).

Dette gælder også for ældre borgere med demens, der med fordel kan opholde sig ude. Udendørsaktiviteterne gavner nemlig det generelle fysiske funktionsniveau; det forbedrer balanceevnen og mindsker derfor også faldrisiko (27).

Udendørsaktiviteterne kan med fordel foregå i et havemiljø, hvor blomster, planter og grønne omgivelser stimulerer sanserne. Netop sansestimulation er vigtigt for borgere med demens, da det forbedrer evnen til at orientere sig, forbedrer hukommelsen og følelsen af velvære (6).

Døgnrytme, frihed og øget livskvalitet

De grønne omgivelser har positiv indvirkning på beboernes døgnrytme. Omfattende evidens viser nemlig, at tid tilbragt udendørs med øget eksponering af sollys fører til bedre søvn (18, 19).

På plejeinstitutioner er der mange faktorer, som er med til at forstyrre og ødelægge beboernes søvn, og her kan eksponering for dagslys altså være af afgørende betydning (16-17).

Haver og udendørsarealer giver også beboere med demens mulighed for at bevæge sig mere frit, hvilket mindsker følelsen af at være indespærret, som et beskyttet miljø let kan føre til (12).

Mather, Nemecek og Oliver (12) finder i den forbindelse, at borgere med demens, som tilbringer mere af deres tid udendørs, bliver mindre urolige, irriterede og frustrerede, og et longitudinelt studie af Mooney og Nicell (11) finder også, at netop brugen af udendørsmiljøer reducerer tilfælde af aggressiv adfærd.

Naturens omgivelser giver altså beboerne større selvtilfredshed og fører generelt til øget livskvalitet med lavere dødelighed til følge. Det forbedrer funktionsniveauet og velværet hos borgere med demens, og netop dette er derfor også det overordnede formål med at skabe stimulerende miljøer i pleje og rehabilitering.

Krav til indretning af udemiljøet

Det er ikke ligegyldigt, hvilken type udeliv man tilbyder borgere med demens. Opfattelsen og evnen til at håndtere forskellige typer af natur og aktiviteter afhænger i høj grad af den mentale funktionsevne og det skal både aktiviteter og miljøer kunne matche (8).

Demenshaver er derfor ofte velplanlagte, omgivet af en mur og ligger i forbindelse med demensplejeboliger. Det gør det lettere for borgere med demens at udforske planterne, naturen og færdes i den friske luft.

Det optimale havedesign er kendetegnet ved, at demente, der ofte er rastløse, kan gå rundt i et sikkert og trygt miljø (9).

Et studie af Bengtsson fra 2013 (10) viser, at beboere på et demensplejehjem sætter stor pris på at bruge plejehjemmets havefaciliteter. Lyset, den friske luft og alt det grønne gør beboerne glade.

Aktiviteter udenfor

Terapeutiske haveaktiviteter er velegnede, fordi de er velkendte og meningsfulde for de fleste. Aktiviteterne giver mulighed for fysisk aktivitet, som kan vække minder om tidligere gode oplevelser med haver og havearbejde og således være stimulerende for borgeren (15).

Haveaktiviteterne giver også mulighed for at målrettet træning af en række fysiske og kognitive funktioner og kan samtidig fremme sociale interaktioner.

De pårørende har glæde af havemiljøet

Sansestimulationen giver borgere med demens oplevelsen af at være forbundet med andre og omgivelserne. I et svensk studie fra et demensplejehjem har man observeret, at pårørende oftere kommer på besøg efter etablering af en have (20).

Især de yngre pårørende får mere lyst til at besøge deres bedsteforældre, når de har mulighed for at bruge tid ude i den friske luft, se på blomster og drikke kaffe sammen.

Når den sociale interaktion foregår udendørs, er den ikke så krævende for hverken den demente eller de pårørende, fordi opmærksomheden ofte rettes mod elementer i det omkringliggende miljø fremfor på det enkelte individs adfærd (20).

Hent referenceliste til forskningsprojekt om demensvenlige haver

Citeres som: Kristensen HK, Knudsen HK, Junge T, Kaspersen RD. Indretning af demensvenlige haver. [Internet]. Danske Fysioterapeuter, Fag og Forskning [cited 2019, April 24.] 2019. Available from: fysio.dk/fafo/temaer/indretning.

Del eller udskriv siden