Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ny tvivl om bækkenløsning

Ingen har hidtil kunnet forklare præcist, hvad bækkenløsning er, og hvorfor 5-7 procent af alle gravide fortsat oplever bækkensmerter længe efter fødslen. Nu rejser fysioterapeut og ph.d. Thorvaldur S. Palsson fornyet tvivl om diagnosen. Den hidtidige testmetode viser nemlig ikke, det man tror, ligesom tilstanden er mere kompleks end hidtil antaget.

Diagnosemetoden bør revurderes, opfattelsen af, hvad bækkenløsning er, og hvordan tilstanden skal behandles, skal nuanceres, og mere forskning sættes i værk, hvis vi for alvor vil forstå den tilstand, som mange gravide havner i, og som for 5-7 procents vedkommende varer ved, også efter fødslen er overstået.

Det er de anbefalinger, der står tilbage på bundlinjen, efter at fysioterapeut Thorvaldur S. Palsson har offentliggjort resultaterne af sin ph.d.-afhandling, ’Lumbopelvic pain – sensory and motor aspects’ eller på dansk ’Bækkensmerter – sensoriske og motoriske aspekter.’

Thorvaldur S. Palsson påviser heri, at bækkensmerter som følge af graviditet er en mere kompleks tilstand, end man hidtil har antaget, ligesom han i samarbejde med professor Thomas Graven-Nielsen fra Aalborg Universitets Center for Sanse-Motorisk Interaktion afslører, at den diagnosticeringstest, der har været almindeligt anvendt, slet ikke viser, det man tror.

Ingen løse led, kun smerte

For at undersøge validiteten af den gængse diagnosemetode, den såkaldte ASLR-test (Active Straight Leg Raise), udviklede Thorvaldur S. Palsson og hans samarbejdspartnere først en måde at påføre raske, ikke-gravide personer en forbigående bækkensmerte, som modsvarer den, kvinder med diagnosticeret bækkenløsning oplever.

Thorvaldur Skuli Palsson

De raske forsøgspersoner fik indsprøjtet 0,5 ml hypertonisk saltvand i det lange, dorsale sacroiliacaled, hvilket gav smertesymptomer i bækkenet, som var sammenlignelige med de gravide testpersoners.

Begge grupper blev derefter udsat for ASLR-testen, hvor man skal løfte et ben ad gangen op til en vis højde i fem sekunder. Efter at øvelsen var gentaget nogle gange blev begge grupper  bedt om at angive, hvor ondt det gjorde at udføre den.

Det viste sig, at de raske forsøgspersoner bonnede lige så meget ud på smertebarometret, som de gravide med bækkenløsning, og Thorvaldur S. Palsson konkluderer derfor, at ASLR-testen ikke viser noget om leddenes bevægelighed – altså hvorvidt knoglerne er løse eller ej - men kun at øvelserne udløser en grad af smerte hos både gravide og ikke-gravide, herunder mandlige testpersoner, som ikke kan mistænkes for at have bækkenløsning.

”Vores studier viser, at smerter alene kan have indflydelse på testen, uanset om der er øget bevægelighed i bækkenet eller ej. Løse led kan altså stadig være en medvirkende årsag til de gravides smerter, men vi kan ikke påstå, at det alene er derfor, de har ondt. Der må være flere ting, der spiller ind”, understreger han.

Misvisende betegnelse

Selve betegnelsen bækkenløsning som udtryk for en sygelig tilstand, er dermed også misvisende, mener Thorvaldur S. Palsson.

”Ordet indikerer noget forkert. Der er intet unormalt i, at en gravid kvinde får løse led som følge af en forøget produktion af hormonet relaxin. Det er en naturlig tilstand, som sikrer, at barnet overhovedet kan blive født på normal vis”, siger han.

Mere end 80 procent af alle gravide oplever således bækkensmerter i en eller anden grad i løbet af en graviditet, og i langt de fleste tilfælde går smerterne i sig selv igen, så snart fødslen er overstået.

For en mindre gruppe udvikler tilstanden sig imidlertid meget smertefuldt, og for 5-7 procents vedkommende varer den ved, længe efter, at de hormonelle forhold er normaliserede. For disse undergrupper spiller psykiske, emotionelle og kognitive faktorer formentlig en større rolle i sygdomsbilledet end hidtil antaget.

Det viste sig således i Thorvaldur S. Palssons forsøg, at den gruppe gravide, der led mest af bækkensmerter, også var dem, der generelt var mest smertefølsomme – ikke kun i bækkenregionen, men også andre steder på kroppen - ligesom det i store træk var det samme udsnit af personer, der angav at have det dårligste mentale helbred med mere tendens til stress, depression og dårlig nattesøvn.

”Konklusionen var, når vi koblede alle vores fund sammen, at det i hvert fald ikke var bækkenløsning i fysiologisk forstand, der var årsag til kvindernes smerter. Men hvad det så var, lykkedes det os ikke at finde et klart svar på, uanset hvilke sammenligninger, vi lavede. Det bliver vi nødt til at lave et meget større studie for at forstå”, sammenfatter han.

Mange medvirkende faktorer

Thorvaldur S. Palsson understreger, at det ikke er budskabet i hans ph.d.-afhandling, at kvinder med bækkensmerter bare er psykisk uligevægtige og derfor mere smertefølsomme.

”Det, jeg siger, er, at psykiske faktorer kan være med til at forøge smerten, og at risikoen for at udvikle en kronisk tilstand formentlig er større, hvis alle faktorer, både fysiske og biopsykosociale er til stede samtidig”, forklarer han.

De fysiske komponenter skal altså heller ikke negligeres, fordi sygdomsbilledet viser sig at være mere komplekst. For eksempel er der en indiskutabel, biomekanisk belastning på lænd og bækken som følge af den ændrede vægtfordeling under graviditeten. Det reducerer både den normale muskelaktivitet omkring lænde-, bækken- og hoftefunktionen og belaster ledbånds- og ledstrukturerne mere end normalt.

”Dette forklarer bare ikke, hvorfor nogle kvinder udvikler længerevarende bækkensmerter efter fødslen, når de graviditetsrelaterede belastninger i øvrigt er væk, så vi er nødt til også at inddrage de psykosociale aspekter i en samlet, individuel vurdering”, anbefaler Thorvaldur S. Palsson.

Efter hans vurdering er fysioterapeuter generelt klædt ganske godt på til denne opgave. ”Det er jo ikke fordi, vi skal til at lege psykologer, men vi skal kunne vurdere, hvor meget de psykologiske aspekter fylder og så efter behov henvise til andre eksperter”, siger han og mener dermed, at alle de værktøjer, fysioterapeuter normalt er udstyret med, også stadig kan bruges overfor denne patientgruppe.

”Men der er behov for en differentieret vurdering af, hvilke værktøjer der skal bruges hvornår, og vi skal tage højde for samtlige faktorer, som vi nu ved, kan forværre smerterne”, siger Thorvaldur S. Palsson.

Del eller udskriv siden
4 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Asger Steen

    Spændende artikel, og helt sikkert endnu en indikation for, at årdagsforklaring på længerevarende smerteproblematikker bør findes andre steder, end ved de fysiologiske faktorer.

    Dog ser jeg endnu noget vej førend, at folk er villige til at acceptere at en inddragelse af det biopsykosociale aspekt i deres smertebillede er så meget mere, end bare en antastning af deres psykiske resiliens.

    Ord er magt, og indtil at den biopsykosociale model har vundet mere alment accepteret indtræden i hverdagens opfattelse af smerte, så må vi som behandlere være varsomme med vores valg af ord, i formidlingen af dens budskab.
  • Asger Steen

    Spændende artikel, og helt sikkert endnu en indikation for, at årdagsforklaring på længerevarende smerteproblematikker bør findes andre steder, end ved de fysiologiske faktorer.

    Dog ser jeg endnu noget vej førend, at folk er villige til at acceptere at en inddragelse af det biopsykosociale aspekt i deres smertebillede er så meget mere, end bare en antastning af deres psykiske resiliens.

    Ord er magt, og indtil at den biopsykosociale model har vundet mere alment accepteret indtræden i hverdagens opfattelse af smerte, så må vi som behandlere være varsomme med vores valg af ord, i formidlingen af dens budskab.
  • Marianne Virsøe

    Det er svært at undgå at blive provokeret af ovenstående indlæg. Jeg fik konstateret bækkenløsning ved min seneste graviditet for 22 år siden. Et halvt år efter fødslen kunne jeg stadig ikke gå på en græsplæne uden smerter til følge- da den var for ujævn. Jeg har ved træning og hensigtsmæssige bevægelsesmønstre kunnet holde mig smertefri gennem årene, men begynder jeg at løbetræne og vi taler her minutter, begynder smerterne igen. Jeg har for en måned siden oplevet at stå midt på en bjergsti i de Franske Alper uden at kunne gå et skridt videre, fordi belastningen på bækkenet var blevet for stort grundet de stejle forhold.
    Jeg kan med sikkerhed sige, at mine smerter ikke er psykisk betingede. Jeg er meget robust og velfungerende, er aldrig syg, lider ikke at stress og har en karriere i det private erhvervsliv.
    Jeg vil virkelig opfordre til mere forskning på området. Det trænger vi tydeligvis til.
  • annie

    Kære læsere
    Jeg fik diagnosen bækkenløsning og måtte sidde i kørestol mange måneder efter min fødsel. Flere år efter har jeg stadig stærke smerter fra bækkenet. Flere læger har antydet at min bækkenløsning sidder mellem ørerne, så derfor har jeg fået lavet en termografi hos en læge.
    Termografien viste tydelig og svær inflammation. Og det var altså ikke inflammation i øverste etage!

    God pinse


Indsend kommentar