Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Optimal opgaveløsning med fysioterapeuter i sengeafsnit

Et projekt med fysioterapeuter ansat i to medicinske endokrinologiske sengeafsnit i Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk Afdeling (KNEA) på Nordsjællands Hospital har givet bedre patientforløb og øget mobiliseringen af de indlagte patienter.
”Fysioterapi er at have patienten i centrum og at skabe sammenhæng. Vi kan sikre, at det, der er fokus på i træningen, også er det, der er fokus på i forflytningen”, siger Cille Vording. Foto: Henrik Frydkjær

Patienterne kommer hurtigere ud af sengene, de kommer hurtigere i gang med genoptræningen, kvaliteten i udskrivelser og patientforløb øges, og plejepersonalet får frigivet mere tid til andre opgaver.

Sådan lyder i korte træk nogle af de erfaringer, man har gjort sig på Nordsjællands Hospital efter i et år at have gennemført et projekt med fysioterapeuter i to medicinske endokrinologiske sengeafsnit.

Projektet ”Øget fysioterapi i KNEA” blev iværksat på grund af en udfordring med flere vakante sygeplejestillinger og udsigt til, at udfordringen formentlig ikke vil blive mindre i fremtiden. Målsætningen var derfor at finde ud af, om der var opgaver i afsnittene, der med fordel kunne varetages af andre faggrupper.

Og det var der, fortæller de to fysioterapeuter i projektet, Vivi Kvist Blendstrup og Cille Vording.

De to fysioterapeuter har blandt andet overtaget opgaven med de indledende funktionsevnevurderinger af relevante patienter, og de har herved fået nedbragt ventetiden til fysioterapi fra 3-4 dage til 1-2 dage, blandt andet fordi den centrale terapiafdeling nu ikke længere bruger tid på at vurdere patienter, der ikke har behov for genoptræning, men kan gå direkte i gang med at træne dem, der er relevante.

”Før var det plejen, der skulle gennemskue, om det var relevant, at patienten blev set af en fysioterapeut, eller lægen, der fandt ud af det – oftest først et stykke inde i indlæggelsen eller i forbindelse med udskrivelsen. Nu bliver flere henvist, de er alle sammen relevante, og det venter ikke til udskrivelsesdagen”, forklarer Cille Vording.

Også plejeforløbsplanerne til kommunerne står fysioterapeuterne for, ligesom de har overtaget eventuelt opfølgende spørgsmål fra den kommunale visitation – spørgsmål, som der i øvrigt er blevet meget færre af, for som Vivi Kvist Blendstrup forklarer: ”Vi er bedre til at vurdere, om det er et midlertidigt ophold af den ene eller anden art, der er behov for.  I det hele taget er det naturligt, at det er fysioterapeuten, der er omdrejningspunktet i forhold til patientens funktionsniveau. Vi laver fagligt begrundede plejeforløbsplaner og er bedre til at tage drøftelser med visitatorerne”. 

Det er lige så hurtigt at få patienterne ud af sengene

De to fysioterapeuters tilstedeværelse i afsnittene har også betydet et øget fokus på den daglige mobilisering, fortæller Vivi Kvist Blendstrup. ”I den travle hverdag kan det føles lettere at dele mad rundt på stuerne, men det er faktisk lige så hurtigt at få syv patienter ud af sengene og med ind i spisestuen, hvor de kan spise sammen”.

”Vi har fået italesat, at man ikke bare skal gøre tingene for patienterne, fordi de ikke kan selv; man skal hjælpe dem til at kunne”, siger Cille Vording.

Vivi Kvist Blendstrup og Cille Vording understreger, at projektets succes ikke kan bruges i en argumentation for nedlæggelse af de centrale terapier til fordel for ansættelse af fysioterapeuter direkte i afdelinger.

”Sådan ser vi det slet ikke”, siger Cille Vording. ”Vi varetager ikke det, som de andre fysioterapeuter varetager. Det er ikke et enten eller, men et både og, hvor vi er med til at optimere det samlede patientforløb”.

”Der har selvfølgelig været behov for afklaring af grænseflader i starten, hvor fysioterapeuten fra den centrale terapi skulle finde ud af, hvor jeg holdt op, og de begyndte, men de fandt jo ud af, at fordi jeg havde hjulpet patienten op og ud, var det ikke det samme, som at jeg havde gjort fysioterapeutens arbejde. På samme måde skulle afsnittet lære, at når jeg ikke var der, kunne de ikke forvente, at den fysioterapeut, der kom fra den centrale terapi, gjorde det, jeg plejede at gøre”, supplerer Vivi Kvist Blendstrup.

Var glade for at slippe opgaverne

Fysioterapeuterne er heller ikke med til at tage noget fra plejen, de ikke gerne vil af med, fortæller Vivi Kvist Blendstrup.

”Kontakten til kommunerne har de været glade for at slippe. Og det samme med hjælpemiddelområdet, hvor de undgår at skulle tage stilling til gangredskaber og kørestole. De opgaver ligger mere naturligt hos os”, mener hun.

Projektet blev sat i værk på grund af udsigt til mangel på sygeplejersker, og det er derfor nærliggende at spørge, om fysioterapeuterne har måttet træde ind i en rolle, der har fjernet dem fra fysioterapeutens.

”Nej”, lyder svaret fra både Vivi Kvist Blendstrup og Cille Vording. ”Vi har hjulpet med tunge patienter, der har skullet vaskes i sengen, men så er der foregået bedside-undervisning imens”, siger Vivi Kvist Blendstrup og bakkes op af Cille Vording, der fortæller, hvordan en sygeplejerske med 30 års erfaring fandt ud af, hvordan hun kunne få en patient højere op i sengen uden at belaste sin krop så meget, som hun plejede.

”Vi kan også mobilisere en patient ud til toilettet, men når de kommer derud, tager plejen over”, fortæller hun, men tilføjer, at hun selvfølgelig også har delt madbakker ud og hentet en kande vand i forbindelse med eller efter en mobilisering. 

Patienterne kommer godt hjem

De to har bevaret den faglige tilknytning til den centrale terapi, selvom de nu organisatorisk hører til Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk Afdeling. De har holdt jævnlige møder med afdelingsfysioterapeuten, deltaget i kurser og temadage og har været inviteret med til personalemøder. Særligt i begyndelsen savnede de begge den daglige monofaglige sparring, men på intet tidspunkt har de følt sig mindre som fysioterapeuter, erklærer de.

”Fysioterapi er at have patienten i centrum og at skabe sammenhæng. Vi kan sikre, at det, der er fokus på i træningen, også er det, der er fokus på i forflytningen. Vi har skabt en større sammenhæng i patientforløbene, har kunnet følge tæt, hvordan patienterne har udviklet sig under indlæggelsen og har kunnet tage vare på, at de er kommet godt hjem”, siger Cille Vording.

Begge har de valgt at lade sig fastansætte efter projektperiodens udløb, og foreløbig er de to fysioterapeuter blevet til tre, fordi flere har fået øjnene op for, hvordan fysioterapeuterne kan bidrage til gode forløb.

Vivi Kvist Blendstrup og Cille Vording er enige om, at det kræver sin fysioterapeut at indgå i et tværfagligt samarbejde med en så stærk fagkultur som sygeplejerskernes.
”Man skal kunne stå fast, når de hiver i en og forventer at man klarer alle mobiliseringer. Det er i høj grad et tværfagligt samarbejde”, erklærer Cille Vording.

”Men man skal også have en lille smule ydmyghed og ikke tro, at man kender alle svarene”, supplerer Vivi Kvist Blendstrup.

Udskrivelsen starter ved indlæggelse

Afdelingssygeplejerske Mette Juhl Foghmar er glad for, at hun har kunnet beholde de nye kolleger, også efter projektets afslutning,

”At få fysioterapeuter ind som en integreret del af hverdagen har medvirket til, at vi i forhold til patientforløbene har fået et større fokus på, at udskrivelsen starter allerede ved indlæggelsen, ligesom personalet har fået øget bevidsthed om vigtigheden af, at patienterne kommer hurtigt ud af sengen og større fokus på ergonomi og brug af hjælpemidler”.

Til at begynde med var plejepersonalet urolige for, om fysioterapeuter i afdelingen ville påvirke tilstedeværelsen fra fysioterapeuter fra centralterapien, og at en post på afsnittets budget derved blev en besparelse for fysioterapien, men det har tværtimod haft modsatte effekt, fortæller hun.

”Funktionen har fået en mere tværsektoriel karakter end først tiltænkt, hvilket nogle har skullet vænne sig til, men alle ser det nu som en stor gevinst. Ikke mindst i aften- og weekendvagter har mobiliseringsskemaet på stuen givet en større tryghed”, siger Mette Juhl Foghmar, der har argumenterne klar, hvis andre afdelinger skulle henvende sig for at høre, hvilken gevinst der er i at få en fysioterapeut ind i teamet:

”Ansættelse af en fysioterapeut giver hurtigere og sikkert patientflow, hvilket et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid er bevis for. Den tværsektorielle koordinerende funktion giver øget kvalitet i udskrivelsen, og da patientens funktionsniveau er afgørende for, hvortil patienten udskrives, er en fysioterapeuts faglighed essentiel for denne vurdering”.

Mere fysisk aktivitet i afsnittene

Efter projektets ophør følger drift og ikke mindst hverdag, og Cille Vording og Vivi Kvist Blendstrup har planer for, hvordan de kan være med til at ændre hverdagene i afsnittene.

”Jeg har fået sat så meget i værk, der nu bare kører af sig selv, også når jeg ikke er der, så nu skal jeg se at komme ud af kontoret igen”, siger Cille Vording og udpeger et dagligstueområde mellem to sengeafsnit, hvor hun og Vivi Kvist Blendstrup har planer om at sætte deres præg:

”Her kunne vi godt få plads til lidt udstyr til fysisk aktivitet og måske afholde holdtræning for patienter, der ikke er optaget af træning i den centrale terapi”.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer