Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Skal man knibe eller ej?

Drop knibeøvelserne, de kan direkte være usunde, siger fysioterapeut Lotte Paarup i en pressemeddelelse. Nej, der er ingen forskningsbelæg for at droppe knibeøvelser, siger Ulla Due formand for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi.

”Kvinder, drop knibeøvelserne”, det er overskriften på en pressemeddelelse fra fysioterapeut Lotte Paarup i anledning af hendes nye DVD ”Den elastiske bækkenbund”.  Lotte Paarups budskab, der har været citeret i flere medier, er, at knibeøvelser kan være direkte usunde og føre til stiv og uelastisk og dermed svag bækkenbund.

Det er ikke en holdning, man genfinder hos eksempelvis fysioterapeut, uroterapeut og specialist i muskuloskeletal fysioterapi Birthe Bonde, der i et debatindlæg går i rette med Lotte Paarups budskab, som hun mener, er i direkte modstrid med gældende evidens og trækker fysioterapifaget ned. Og også Ulla Due, formand for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi, undrer sig og henviser til, at anbefalingen om at droppe bækkenbundstræningen er i strid med nationale og internationale retningslinjer for afhjælpning af bl.a. inkontinens.

De færreste kvinder behøver at knibe

”De færreste kvinder behøver at knibe. Og at lære en kvinde at knibe, når hun bevæger sig og for eksempel sætter sig eller løber, er dybt dysfunktionelt. Det allerværste er, at knibet blokerer for en funktionel biomekaniske bevægelse. Jeg ved, at når kvinderne får en bedre vejrtrækning, lærer at bevæge sig godt og får kontakt til bækkenbunden, hvis der ikke har været det før, så kommer knibet reflektorisk og helt naturligt af sig selv. Og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er den eneste i verden, der gør dette, der er masser af terapeuter i både Danmark og udlandet, der arbejder ud fra samme behandlingsstrategier”, uddyber Lotte Paarup.

Hun mener, der er fem grundlæggende faktorer, man generelt fokuserer for lidt på i de traditionelle anbefalinger om bækkenbundstræning: Bækkenbundens funktion og biomekanik, holdning, bevægelseskvalitetens betydning, åndedrættet og nervesystemet.

Lotte Paarup afviser, at hun som Birthe Bonde skriver i sit debatindlæg, ikke skulle have forskningsmæssigt belæg for sin tilgang til bækkenbunden. ”Blandt andre forskere på Jandas gamle institut på Prags Universitet og deres rehabiliteringsafdeling Rehabilitation Prague School, Pavel Kolar (2014) og Eric N. Franklin har dokumenteret betydningen af corestabilitet, og at den er betingelsen for en god funktion i blandt andet bækkenbunden. Her spiller diafragma en ultimativ rolle. Denne forskning sammen med viden om kroppens funktion, biomekanik og ny forskning inden for fascier peger på, at der er behov for at revurdere bækkenbundstræningen”.

Ingen evidens for at droppe knibeøvelser

Det er dog ikke en holdning, hun umiddelbart kan få opbakning til i Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi. ”Jeg kan simpelthen ikke se, på hvilket grundlag man skulle droppe bækkenbundstræning. Det er ikke nok, at Lotte Paarup tror, at det er nok at få styr på åndedrættet. Det er helt sikkert godt at revurdere sin praksis, men vi skal ikke gøre det på baggrund af tro. Som autoriserede sundhedspersoner har vi pligt til at arbejde evidensbaseret, og jeg har ikke i den videnskabelige litteratur eller på de internationale organisationers hjemmesider fundet nogen som helst evidens for at droppe bækkenbundsøvelserne, tværtimod har vi masser af bevis for, at de har deres plads, når der er behov for specifikt at bedre bækkenbundsmusklernes funktion”, siger selskabets formand Ulla Due, der også afviser, at knibeøvelser vil føre til dysfunktionelle bevægelser.  

”Vi ved jo tværtimod fra både ældre studier (Miller 1998) og nyere studier (Junginger 2013), at det lige netop er vigtigt at lære at bruge sine bækkenbundsmuskler i hverdagen og på det rigtige tidspunkt, hvis man for eksempel har problemer med at holde på urin, så man får lukket sine åbninger og understøttet sine organer, inden man hoster, løfter, rejser og sætter sig”.

At bækkenbunden skulle blive stiv og uelastisk af træning er hun også stærkt uenig i. ”Først og fremmest vil fysioterapeuter, der er uddannet af vores selskab, tilrettelægge et træningsprogram ud fra en undersøgelse, der dermed er tilpasset den enkeltes behov. Jeg har da haft mange patienter, der kom med ”stive og uelastiske muskler”, men det skyldtes helt andre forhold, som at de spændte hele tiden eller gik og sugede maven ind konstant”, siger Ulla Due.

Et provokerende budskab

Lotte Paarups budskab til kvinderne om at ændre holdning til bækkenbundstræning blev lanceret sammen med hendes seneste dvd om bækkenbundstræning, men hun afviser, at det skulle være et problem.

”Selvfølgelig kommer det budskab sammen med dvd’en, for ellers ville jeg jo lade kvinderne i stikken, hvis de ikke vidste, hvad de skulle gøre i stedet. I øvrigt kniber jeg også på dvd’en, men det fylder ikke så meget i forhold til andre og vigtigere elementer af bækkenbundstræningen. Jeg vil kvinderne det bedste, og jeg har aldrig fået klager fra de kvinder og fysioterapeuter, der har mærket min træning på egen krop. Jeg ved godt, jeg er en anderledes fysioterapeut, men det behøver ikke at være forkert. Mange af de kvinder, jeg møder, har ikke haft effekt af den traditionelle bækkenbundstræning, og så har de fået hjælp hos mig og mine kolleger. Men det er heller ikke alle, jeg kan hjælpe. Og så henviser jeg dem til andre fysioterapeuter eller specialklinikker. Sådan må det være,” siger Lotte Paarup, der ikke fortryder overskriften i sin pressemeddelelse, selvom hun gerne vil nuancere budskabet om at droppe knibeøvelserne helt.

”Det er en journalist, der har skrevet den, og udgangspunktet var, at den godt måtte være provokerende. Jeg plejer at sige, at et knib kan du kun bruge, når du kniber, men ikke så meget mere. Jeg vil gå så vidt som at sige, at kvinder, der ikke er inkontinente, skal ikke lave knibeøvelser. Men har de problemer, skal der selvfølgelig tages hånd om det. Og her er åndedrættet og diafragmas funktion af større betydning end knibet, mener jeg. Nybagte mødre, der læser mit budskab i medierne, har jo ikke kontakt til bækkenbunden, så hvis de ikke får hjælp til at finde bækkenbunden, nytter det jo alligevel ikke noget at forsøge at knibe”, siger hun.   

Ulla Due er dog langt fra enig i det uproblematiske i et provokerende sundhedsbudskab: ”Jeg har fået mails fra 3-4 jordemødre og er også blevet kontaktet direkte af et par jordemødre og nogle læger og også af patienter, der har været i behandling hos mig. De har spurgt, om det virkelig kan passe, at det nu er usundt at lave knibeøvelser. Jeg var faktisk ret chokeret over, at både TV2 og DR bragte nyheden på deres hjemmesider”.

Del eller udskriv siden
1 kommentarer