Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kræftrehabilitering: Det går fremad, men langsomt

CANCER / Foreløbig har knap hver tredje kommune etableret tilbud til kræftramte, men KL forventer, at alle kommuner når det inden årets udgang. Men lægerne er stadig ikke gode nok til at sørge for, at relevante patienter får genoptræningsplaner.
Foto: Henrik Frydkjær

Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for genoptræning og rehabilitering, men på kræftområdet er det langt fra alle kommuner, der har oprettet målrettede tilbud til kræftramte borgere.

En ny undersøgelse fra KL viser, at kun 31 af landets 98 kommuner tilbyder genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb til kræftramte pr. november 2011. Tilbudene består typisk af personlig vejledning hos en sundhedsprofessionel, fysisk træning, undervisning samt socialt samvær og erfaringsudveksling med andre kræftramte. Nogle steder indgår tilbuddet i et generelt forløb for kronisk syge eller foregår tværkommunalt, tværsektorielt eller i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte forløbsprogram for kræftramte skal samtlige kommuner have sat rehabiliteringstilbud på skinner inden udgangen af 2012, og det når de, mener Anny Winther, (V), formand for KL's social- og sundhedsudvalg.

I 2012 får kommunerne bevilget 24 mio. kr. ekstra over finansloven og derefter 32 mio. kr. om året til kræftrehabiliteringsindsatsen og implementering af forløbsprogrammet. KL anbefaler, at kræftrehabilitering tænkes sammen med de eksisterende, patientrettede rehabiliteringstilbud, og derfor tror Anny Winther, at det vil være en overkommelig opgave for kommunerne.

"Kommunerne har for første gang fået penge til at iværksætte rehabiliteringstilbud for, så naturligvis vil vi også sørge for, at de penge kommer de kræftramte til gode. Det er en opgave, som vi ser frem til at løfte”, siger hun.

Forløbsprogram giver ekstra skub

Kræftens Bekæmpelse forventer ligesom KL, at det nye forløbsprogram og de ekstra penge til kommunerne vil sætte ekstra skub i de kommuner, der mangler at etablere tilbud.

"Kommunerne har haft rehabiliteringsansvaret siden 2007, og det er gået lidt langsomt med at oprette tilbud til de kræftramte i forhold til de kroniske sygdomme. Men vi ved, at de tager det alvorligt i kommunerne, og forløbsprogrammet vil være et godt instrument til at komme længere frem, så vi er glade for det, " siger Bo Andreassen Rix, læge og psykolog hos Kræftens Bekæmpelse.

"32 millioner kroner er ikke voldsomt mange penge, men nok til at ansætte en halv eller hel medarbejder i hver kommune til at koordinere indsatsen for kræftramte," vurderer Bo Andreassen Rix.
Inden året er omme forventer Kræftens Bekæmpelse, at de fleste kommuner i hvert fald når at have planer for, hvordan de vil håndtere rehabiliteringen af kræftramte og styrke dette område.

"Vi vil følge det meget tæt, og vi har lokalforeninger i stort set alle kommuner, som løbende vil spørge til det," oplyser Bo Andreassen Rix.

Mangler stadig genoptræningsplaner

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er fysisk træning krumtappen i rehabiliteringen, men den store hurdle er, at ikke alle relevante kræftramte udskrives med en genoptræningsplan - et problem, der er særlig udtalt blandt lungecancerpatienterne.

I Kræftens Bekæmpelses seneste Barometer-undersøgelse blandt 4.346 kræftramte, angiver 48 procent af de færdigbehandlede kræftpatienter, at de ikke har fået en genoptræningsplan, selv om de mener, at de har behov for genoptræning. 44 procent har fået en genoptræningsplan. Otte procent af de adspurgte ved det ikke eller er ikke relevante. Særligt lungekræftpatienter har kommer fra sygehusene uden år genoptræningsplan. Det betyder, at patienten ikke kommer i gang," siger Bo Andreassen Rix.

Derfor er der i allerhøjeste grad brug for et bedre samspil mellem sektorerne, så sygehusene på deres side henviser, og kommunerne på deres side gør opmærksom på, hvad de har af rehabiliterings- og genoptræningstilbud, påpeger han.

"Det er stadig forholdsvist nyt, at der er genoptræningsmuligheder for kræftramte, så det handler primært om bedre kommunikation om de gode tilbud i kommunerne," siger Bo Andreassen Rix.
Formanden for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Anders Bonde Jensen, erkender, at der er et forbedringspotentiale blandt kræftlægerne.

"At 44 procent får en genoptræningsplan er godt, men ikke tilstrækkeligt. Der er næppe tvivl om, at ikke alle, der burde, får lavet en genoptræningsplan. Det er altid svært at vide, hvad det rigtige antal er, men at kun knap halvdelen oplever at få en genoptræningsplan, er for få", siger Anders Bonde Jensen.

Mange forskellige årsager

Det er straks sværere at udtale sig om årsagen, men der er flere faktorer, mener han:
"En årsag kan være, at det kan være uklart, om man er nået til det tidspunkt i forløbet, hvor man skal vurdere genoptræning. Afslutningerne af et kræftforløb er nogle gange lidt uklare, og ved komplicerede forløb kan situationen være ret flydende for både patient og behandlere, så det er nok et af problemerne."

Andre gange kan årsagen være, at genoptræningsbehovet måske først indtræder senere, hvilket man ser af og til hos brystkræftramte.

"Desværre handler det nok også lidt om, at den ene hånd tror, at den anden gør. Alt bliver samtidig presset af, at alting afvikles i et højere tempo i sundhedsvæsenet i dag. Med de meget hurtige forløb og de mange kræftpatienter kan genoptræningsplaner måske træde lidt i baggrunden, så arbejdstempoet kan også være en årsag," siger Anders Bonde Jensen, der glæder sig over, at der i Kræftplan III er øget fokus på rehabilitering og genoptræning.

"I Kræftplan III er der nu indarbejdet forskellige tjekpoints i forløbene, så man er sikker på, at der foretages en vurdering. Det vil nok få tallet op," siger han.

Brug for mere viden

At genoptræning og rehabilitering er vigtigt, er der ingen tvivl om blandt kræftlægerne, understreger Anders Bonde Jensen, men der er brug for mere forskning og udvikling, mener han. Det gælder både genoptræningsproblematikker, hvad der skal til, og hvornår man bør sætte ind.

"Vi har i lang tid knoklet hårdt på at øge overlevelsen, og flere lever med eller overlever deres kræftsygdom i dag. Tidligere var vi rigeligt tilfredse med at gøre kræftpatienterne raske, men nu skal de også helst være raske på en god måde. Det er en vældig fordel, at folk kan klare sig selv - både ud fra et personligt og et samfundsmæssigt perspektiv. Vi bør derfor se rehabilitering og genoptræning som en del af den samlede pakke, vi tilbyder, og ikke bare noget, der er vedhæftet bagefter," konkluderer Anders Bonde Jensen.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar