På vej mod nye tider

Når du læser disse linjer, er kalenderbladet formentlig lige omkring den 17. juni, hvor repræsentanterne i Danske Fysioterapeuter sidder samlet i Nyborg til ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Vi drøfter et forslag, som en samlet hovedbestyrelse har lagt frem. Forslaget handler om, hvordan Danske Fysioterapeuter fremover kan organisere sig, så det bliver muligt at indgå overenskomster mellem ansatte og arbejdsgivere i praksissektoren. En adskillelse af ansatte og arbejdsgivere på det, der handler om løn og vilkår i klinikkerne og samtidig en forbundethed på alt det andet, der handler om fag og medlemskab.

Af gode grunde kan jeg i skrivende stund ikke forudsige, hvad repræsentantskabet beslutter sig for den 17. juni i Nyborg. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget spændt på udfaldet, og jeg håber naturligvis, at forslaget bliver vedtaget. Det gør jeg af mange grunde.

Vi har i min optik brug for at sikre ‘den danske model’ i de private klinikker. Det betyder, at ansatte og arbejdsgivere reelt kommer til at forhandle om løn og vilkår og indgå overenskomster – et nybrud i forhold til den basiskontrakt, som er aftalen, der hidtil har dannet grundlag for ansættelsen. Samtidig er det bedst for faget, at vi fysioterapeuter stadig er samlet i én forening omkring alt det, der handler om det faglige, uddannelse og politisk interessevaretagelse.

Forslaget, som vi drøfter i Nyborg, er blevet til hen over et lille års intenst og grundigt forarbejde med et dybt engagement fra alle involverede parter. Min klare fornemmelse gennem hele dette forberedende arbejde har været, at alle har ønsket at få det til at lykkes og har set muligheder frem for begrænsninger.

Mit håb er, at vi efter det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 17. juni står med en ændret organisering, som i mine øjne vil sikre foreningen og forløse fagets kæmpe potentialer i mange år fremover.

Læs mere om den nye struktur i foreningen