Artikel fra Fysioterapeuten

Hent artiklen som pdf
Tidligere numre

Behandling af akutte muskelskader

FAGLIG ARTIKEL // Man skal hurtigt i gang med genoptræningen efter muskelskader. Helingstiden for fibersprængninger er lang, da bindevævet også er ramt. Artiklen giver et overblik over området.

 

Skeletmuskulatur kan blive beskadiget ved et pludseligt stræk, eksplosiv brug af muskulaturen, et slag eller stumpt tryk mod musklen eller overskæring med en skarp genstand. Langt størstedelen af de akutte muskelskader i forbindelse med sport eller anden fysisk aktivitet sker ved stræk eller slag (1).

En fibersprængning forårsaget af idræt resulterer i en overrivning af muskelfibre fra det tilknyttede bindevæv og ses ofte efter eksplosive bevægelser som f.eks. ved sprint i fodbold eller atletik (bl.a. 100-meterløb og længdespring) eller ved ekstreme bevægelser hos f.eks. dansere, der udfører en spagat (2,3).

Atleter føler normalt ikke nogen varslingssymptomer forud for skadens indtræden, men fornemmer en pludselig, skarp overrivning og smerte ofte i hasemuskulaturen, læggen eller på lårets forside.

Kontusionsskader sker som oftest som følge af en tackling/et slag mod en kontraheret muskulatur og ses tit i kontaktidrætter (1), hvor musklen bliver presset mod knoglen, hvorved muskelceller og kapillærer kan briste. Som ved en fibersprængning vil der blive dannet et hæmatom i dagene efter traumet, og det kan ofte ses ved UL-skanning.

Selvom kontusionsskader kan forårsage betydelig intramuskulær blødning, har de ofte et kortere forløb end fibersprængninger (uger vs. måneder), da graden af strukturelle ødelæggelser af bindevæv er mindre.

Billeddiagnostik

Ved anvendelse af UL- eller MR-skanning findes der som oftest uregelmæssigheder i muskelaponeurosen/-senen eller sjældnere i en muskelfascie. Ved UL-skanning ses der ofte diskontinuitet af muskelbindevævets arkitektur samtidigt med hypoekkoiske områder som tegn på et hæmatom, men ikke alle patienter med symptomer har strukturelle forandringer (55-82 %) (4).

Der er ikke gennemført meget forskning på skader, der ikke giver synlige forandringer og sandsynligvis har en anden ætiologi baseret på neuromuskulære forstyrrelser. Til inddeling af fibersprængninger er der udarbejdet et klassifikationssystem, hvor man tager hensyn til tilstedeværelsen af strukturelle forandringer, størrelsen af læsionen og de involverede anatomiske strukturer.

Grad 0 er negative fund ved billeddiagnostik, grad 1 er mindre skader, grad 2 er moderate skader, grad 3 er alvorlige skader, mens grad 4 er en komplet afrivning af en muskel fra bindevævet (5).

Det skal nævnes, at man i de fleste studier ikke har fundet en sammenhæng mellem graden af skaden og tiden inden tilbagevenden til sport. Yderligere anbefales det dog, at den initiale behandling udføres ens, uanset graden af skaden, men progressionen skal afhænge af smerteudvikling, omfang af de involverede strukturer og det anatomiske sted, hvor skaden er opstået. Dette er i høj grad relevant, hvis skaden omfatter en stor del af bindevævet (senen).

Initial behandling af akutte muskelskader

En af de mest anbefalede behandlinger umiddelbart efter en akut muskelskade er RICE (R = rest (aflastning), I = ice (kulde), C = compression (kompression på skadesstedet), E = elevation (elevation af skadesstedet)), eller det modificerede PRICE (hvor P = protection (beskyttelse)).

Anbefalingen af aflastning i op til en uge efter en akut muskelskade er for nylig blevet udfordret. Hurtig genoptræning blev startet allerede to dage efter en fibersprængning og blev sammenlignet med påbegyndelse af genoptræning en uge efter.

Det viste sig, at ved tidlig start af genoptræning kom deltagerne tre uger tidligere tilbage til idræt end ved sen start, uden at det medførte flere recidivskader 6 (figur 1).

Del eller udskriv artiklen
2 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • vibekepilmark

    Hej Tobias.
    Jeg er glad for, at du kunne bruge artiklen og beklager, at vi fik uploadet den forkerte fil. Nu har vi fået lagt den rigtige på - så du kan hente referencelisten.
    Med venlig hilsen Vibeke Pilmark, faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter
  • Tobias Bjerre

    Hej.
    Rigtig spændende læsning.
    Referencelisten er ikke at finde, blot en PDF med den samme artikel, uden referenceliste.
Indsend kommentar