Diagnostik, forebyggelse og behandling af akut lateral ankeldistorsion
Artiklen har været publiceret i Ugeskrift for Læger nr. 4, 2019 og bringes i Fysioterapeuten med tilladelse fra forfatterne og Ugeskrift for Læger.
Fagligt tema om skader i sport
Læs om diagnostik og forebyggelse i forbindelse med akutte muskelskader, og få et overblik overblik over behandlingen af de mest almindelige sportsskader.
Behandling af akutte muskelskader
Behandling af ekstern springhofte med målrettet styrketræning
Hovedbudskaber
Akut lateral ankeldistorsion er en meget hyppig skade i bevægeapparatet.
Ottawa Ankle Rules kan bruges til vurdering af, om et røntgenbillede af anklen er nødvendig, og til udelukkelse af større ankelfrakturer. En klinisk undersøgelse foretages bedst ca. fem dage efter skadestidspunktet.
Proprioceptiv træning og mekanisk støtte er effektive interventioner til både forebyggelse og behandling af akutte ankeldistorsioner.
Akut lateral ankeldistortion (ALA) er en af de hyppigste skader i bevægeapparatet og har en relativt høj prævalens både i den generelle befolkning og blandt sportsaktive (1, 2). Det estimeres, at ca. 40% af alle ALA sker ved deltagelse i sport (3), og de fleste sker i sportsgrene som volleyball, basketball, håndbold og fodbold (4, 5).
Figur 1: Supination og inversion kombineret med vægtbelastning på det plantarflekterede ankelled (6)
Skadesmekanismen for ALA er oftest pludselig supination og inversion af ankelleddet kombineret med vægtbelastning på det plantarflekterede ankelled, hvorved de laterale ligamenter på anklen beskadiges (figur 1) (6). De hyppigst beskadigede ligamenter er det anteriore talofibulære ligament, det kalkaneofibulære ligament og det posteriore talofibulære ligament (figur 2) (7).