Ingen erstatning for senfølger

Fysioterapeuter stod i frontlinjen, mens covid-19 rasede. De blev hyldet for at være blandt de få, der havde løsninger i værktøjskassen, som kunne hjælpe patienterne, mens sundhedsvæsenet famlede sig frem i forsøget på at finde en effektiv behandling for den nye sygdom. Undervejs blev nogle af fysioterapeuterne selv smittet, og nogle fik senfølger.

Når man bliver smittet i forbindelse med arbejdet og får varige skader, er det almindeligt, at man får en erstatning, men i forbindelse med senfølger efter covid-19 er det småt med erstatninger. Det forbavser professor og overlæge Berit Schiøttz- Christensen.

“Jeg undres over, at der ikke udbetales flere erstatninger.”

Som leder af Senfølgeklinik for covid i Region Midtjylland ser hun dagligt de patienter, som bliver henvist til klinikken på grund af komplekse og langvarige senfølger efter covid-19.

“De er markant kognitivt påvirkede og bliver udfordret af eksempelvis lys og lyd. For en fysioterapeuts vedkommende vil det betyde, at det er vanskeligt at håndtere de mange omskiftelige opgaver, som en arbejdsdag indeholder. Desuden ser vi, at patienter med senfølger er fysisk udtrættede og ikke har samme overskud som tidligere til sport og anden fysisk aktivitet. En stor del af dem har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet eller er i fleksjob. Hvis de prioriterer en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, går det til gengæld ud over deres fritid,” siger Berit Schiøttz-Christensen.

Hun er forbavset over, at der ikke udbetales flere erstatninger til de hårdt ramte patienter, hun møder i klinikken. Det har fået hende til at bede om et møde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES er den myndighed, der har bemyndigelse til at afgøre, om der skal udbetales erstatning for skader, der sker i forbindelse med arbejdet.

Covid-arbejdsskader blandt alle erhvervsgrupper. Antal pr. 31. juli, 2023. Kilde: Analyse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ATP 31. juli, 2023.

“Jeg er interesseret i at få en indsigt i, hvilke kriterier der ligger til grund for afgørelserne i AES. Som læge kan jeg have tendens til at tage patienternes parti, og jeg har svært ved at forstå, at personer, der ikke er i stand til at passe deres arbejde, ikke kan få anerkendt deres erstatningssager. Jeg har bedt om mødet, fordi jeg gerne vil blive klogere på, hvad årsagen er, for der er jo ofte to sider af en sag,” siger Berit Schiøttz-Christensen.

Fysio-og ergoterapeuter puljes

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke særskilte tal for, hvor mange fysioterapeuter der har anmeldt arbejdsskader som følge af covid-19- epidemien, men kun et samlet tal for ergo- og fysioterapeuter. Det viser, at 93 terapeuter havde anmeldt smitte med covid-19 som en arbejdsskade per 21. juni 2023. Ud af dem har 73 fået anerkendt smitten som en arbejdsskade, men til dato har ingen fået erstatning for tabt erhvervsevne. Dog har seks terapeuter har fået erstatning for varige mén – men erstatningerne har alle været i den lave ende af skalaen. Det drejer sig om engangsbeløb. (se faktaboks)

Fysioterapeuten har spurgt AES, hvorfor så få fysioterapeuter har fået erstatning. Det er ikke lykkedes at få et egentligt interview med kundecenterdirektør i AES, Lisbet Dyerberg. Hun har i stedet sendt et mailsvar, hvor hun henviser til de overordnede retningslinjer.

“Har man været ude for en arbejdsskade – hvad enten der er tale om en ulykke eller en erhvervssygdom, vurderes skaden efter de kriterier og betingelser, der er fastlagt, og der skelnes ikke mellem professioner,” svarer hun.

Tina har ventet i tre år

I denne udgave af Fysioterapeuten fortæller fysioterapeut Tina Korsholm-Rosfort, at hun i snart tre år har ventet på en afgørelse på sin erstatningssag, der flere gange er blevet udsat. I perioden har hun været ude af stand til at arbejde på grund af komplekse senfølger. Senest har AES bedt hende om at lade sig undersøge af en neurolog, selvom hun har været hele behandlersystemet igennem flere gange – herunder undersøgelser hos neurologer. Sagen trækker ud, fordi AES vil sikre sig, at Tina Korsholm-Rosforts symptomer er varige.

Men på senfølgeklinikken i Region Midtjylland mener man ikke, at der er tvivl om, at en stor gruppe af patienter har varige mén.

Afdelingslæge Jane Agergaard fra Senfølgeklinikken for covid i Region Midtjylland vurderer, at halvdelen af de 800 patienter, hun har fulgt siden begyndelsen af pandemien, er kronisk syge – altså, at deres tilstand er varig. Hvert år har patienterne svaret på et spørgeskema om deres symptomer, og eftersom de skal igennem et længere udredningsforløb, går der ofte halvandet år efter smitten, inden de første gang får et af Jane Agergaards spørgeskemaer i hånden.

“Det har overrasket os, at halvdelen af de 800 patienter har samme symptomstyrke halvandet år efter, de er smittet, og den rating, som vi måler deres helbred efter, er også uændret. Det samme mønster ser vi for deres funktionsevne og livskvalitet, som heller ikke ændrer sig i positiv retning. Man plejer at vurdere andre sygdomme som kroniske, når symptomerne ikke har ændret sig efter et år. Når vi sammenligner vores egne observationer med internationale undersøgelser, kan vi derfor efterhånden med nogenlunde sikkerhed konkludere, at der er tale om en kronisk lidelse for halvdelen af de patienter, vi har fulgt,” siger Jane Agergaard.

På trods af tallene fra senfølgeklinikken i Region Midtjylland, der kun omfatter regionens egne borgere, har AES på landsplan kun anerkendt 461 sager om varige mén og blot 16 sager om tabt erhvervsevne.

Covid-arbejdsskader blandt fysio- og ergoterapeuter. Antal pr. 31. juli 2023. Kilde: Analyse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ATP 31. juli, 2023.

18.500 covid-sager

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i alt fået cirka 18.500 anmeldelser af arbejdsskadesager vedrørende covid-19 på tværs af professioner, og 31. juli lå der stadig 4.484 sager på bordet i styrelsen. Det store pres har betydet, at AES har måttet indkalde en task force for at behandle sagerne hurtigere. Men når sager som Tina Korshold-Rosforts trækker ud, hænger det også sammen med, at myndigheden vil være helt sikker på, at der er tale om en kronisk tilstand.

“Det har […] krævet opbygning af viden og praksis på basis af den medicinske vurdering og erfaring med den nye sygdom, og det har haft stor betydning for mulighederne for vores behandling af disse sager. Før vi kan vurdere et varigt mén og erhvervsevnetab, skal tilstanden være stationær, og det er dermed også knyttet til forløb i sundhedsvæsenet og kommuner,” skriver Lisbet Dyerberg i sit mailsvar.

Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter, er rystet over, at så få fysioterapeuter får tilkendt erstatning.

“Fysioterapeuterne stod i frontlinjen under covid-19 og gjorde en kæmpe forskel for de intensive patienter. Jeg har svært ved at forstå, at myndighederne ikke anerkender dette, og som en selvfølge kompenserer dem, som i dag er blevet kronisk syge af arbejdet. Det er et stort svigt.”

Ankestyrelsen fjerner erstatningen

Hvis en borger eller en arbejdsgiver er uenig i den afgørelse, som AES træffer, er det muligt at anke sagen til Ankestyrelsen, men den mulighed fraråder Danske Fysioterapeuters socialrådgiver Annette Kappel, at fysioterapeuter benytter sig af. Der er nemlig stor risiko for, at Ankestyrelsen kommer frem til et resultat, der er ringere end AES’ afgørelse.

Et højaktuelt eksempel er fysioterapeut Malene Pabst Jespersen, som i første omgang fik tilkendt en mén-erstatning på otte procent. Hendes arbejdsgivers forsikringsselskab ankede afgørelsen, og Ankestyrelsen kom frem til, at Malene Pabst Jespersen slet ingen erstatning skulle have. Og hun er ikke den eneste, der er havnet i den situation. Ankestyrelsens egne tal viser, at når styrelsen ændrer en afgørelse fra AES, sænkes erstatningen i fire ud af fem tilfælde. Mén-erstatningen ændres med andre ord til en lavere sats.

Denne praksis står i skarp kontrast til andre sager, som Ankestyrelsen behandler, hvor der er en ligelig fordeling af sager, hvor erstatningen enten hæves eller sænkes.

Fysioterapeuten ville gerne have spurgt Ankestyrelsen, hvad der ligger til grund for, at der er en ulighed i afgørelser til ulempe for de personer, der søger om erstatning, i lige præcis covid-sager, men styrelsen ønsker ikke at stille op til interview.

I et mailsvar skriver styrelsen: “Den hyppigste årsag til, at vi ændrer afgørelser om méngraden, er en ændret lægelig vurdering. Dette gælder også i forhold til afgørelser om méngraden i covid-sager, hvor resultatet i vid udstrækning er baseret på en lægelig vurdering.”

Medieomtale og samråd

I foråret fik de lange ventetider og det lave antal af erstatninger en del medieomtale, og det førte til, at beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen blev indkaldt til åbent samråd om sagen den 10. maj. SF´s epidemiordfører Kirsten Normann Andersen spurgte ministeren, om det var muligt at lave en midlertidig og mere lempelig ordning for covid-19-frontpersonale, og dermed give dem bedre mulighed for erstatning efter en covid-19-arbejdsskade. Men ministeren havde i maj stadig tiltro til arbejdsskadesystemets behandling af sagerne og ønskede ikke at drage konklusioner i retning af at lave en særordning for frontpersonale:

“Vi skal have respekt for, at der er et system, der skal kigge på det (erstatning for varigt erhvervsevnetab, red.) over en periode for at se, om det går væk eller ændrer karakter […]. Det i sig selv kræver, at det tager noget tid, og det synes jeg, vi skal have respekt for, så sagerne ikke hastes igennem, men gøres grundigt […]. Jeg synes, det er for tidligt at lave en generel konklusion,” sagde ministeren på samrådet og henviste til, at hun havde bedt AES om en redegørelse. Den redegørelse er siden kommet, og Fysioterapeuten har læst den.

AES skriver blandt andet, at det voldsomme antal sager betød, at man i 2021 ansatte 10 medarbejdere i en såkaldt task force, og at man senere var nødsaget til at overføre endnu flere medarbejdere til behandling af covid-sager på grund af presset. AES tilbyder i samme redegørelse at bidrage til arbejdet med at forbedre arbejdsskadesystemet. På den baggrund ville Fysioterapeuten gerne høre, hvilke tanker beskæftigelsesministeren har gjort sig, og hvor langt man er nået med at forbedre arbejdsskadesystemet. Desværre har ministeren ikke ønsket at stille op til interview.

For tidligt at glæde sig

Fra og med 1. april i år besluttede Sundhedsstyrelsen, at covid-19 ikke længere skal betragtes som en alment farlig sygdom, men i stedet som en sygdom på linje med eksempelvis influenza. Samtidig lukkede det offentlige testtilbud. Men det er måske for tidligt at glæde sig over, at covid-19 er fortid, for det er ikke tilfældet. Omikron-varianten er stadig i omløb i samfundet. Statens Serum Institut overvåger smittepresset ved at tage målinger ved 28 rensningsanlæg i Danmark. I juni var smittepresset det samme, som det var i juni sidste år, og tallet for indlæggelser af patienter med covid-19 er også det samme som for et år siden – nemlig knap 100.

“Risikoen for at få komplekse senfølger ser ud til at være mindre ved omikron-varianten, men det er trods alt 15 procent af de patienter, som vi har set i senfølgeklinikken, som har været smittet med omikron-varianten, og deres symptombillede er det samme og har samme styrke som hos de patienter, der fik senfølger efter alfa- og deltavarianterne,” siger afdelingslæge Jane Agergaard fra Senfølgeklinikken i Region Midtjylland.

Der er med andre ord stadig grund til at holde øje med, om man som fysioterapeut kommer i kontakt med og bliver smittet af en patient med covid. Risikoen for at blive ramt af senfølger er stadig til stede. Og selvom de aktuelle tal for erstatninger for senfølger er lave, håber Jeanette Præstegaard, at de politiske intentioner om at forbedre arbejdsskadesystemet, vil blive til realiteter, så fysioterapeuter i fremtiden kan få en retfærdig erstatning for at have stået i frontlinjen.

“Noget tyder på, at systemet ikke er gearet til at håndtere en situation som den, vi mødte under pandemien. Det er svært at konkludere anderledes, når vi ser, at så få er kommet igennem med deres krav om erstatning. Jeg håber, at politikerne vil se på, om vi har fået det skruet rigtigt sammen,” siger Jeanette Præstegaard.