Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Patienter med claudicatio intermittens mangler tilbud om træning

Kun få kommuner og ingen sygehuse tilbyder superviseret gangtræning til patienter med claudicatio intermittens. Det viser en kortlægning af tilbuddet i kommuner og på sygehuse i Danmark.

"Før kunne jeg kun gå 20-30 meter, så skulle jeg sætte mig ned på grund af smerter i mine ben. Nu kan jeg gå længere ture uden at få ondt og klare mig selv i hverdagen," siger Ingo Taulborg Coers.

Han lider af claudicatio intermittens og har gennemført et rehabiliteringsforløb med superviseret gangtræning i Fredericia Kommune. Og han er heldig, for det er de færreste patienter med claudicatio intermittens, der får tilbudt et struktureret forløb i kommunen eller på sygehuset, fortæller fysioterapeut, cand. scient. i fysioterapi Janne Dyrby Jensen. Hun har i samarbejde med læger og forskere fra tre hospitaler kortlagt rehabiliteringstilbuddet til patienter over hele landet.

Alle kommuner, sygehuse og karkirurger, der behandler patienter med claudicatio intermittens, er blevet spurgt, hvilke rehabiliteringstilbud med gangtræning der er til patienterne, og om lægerne kender til tilbuddene og henviser til dem.

Kortlægningen viser, at kun 12 procent af lægerne henviste patienterne til rehabilitering, men at hele 96 procent ville henvise til et tilbud, hvis de kendte det. 8,3 procent af kommunerne og ingen af sygehusene tilbød superviseret gangtræning til patientgruppen. Derfor anbefaler karkirurgerne patienterne at gangtræne på egen hånd.

”Det er problematisk, for så får de ikke den nødvendige intensitet i træningen. Træningen skal være superviseret og tilpasset den enkelte; det viser al forskning. For det er vigtigt, at patienterne bliver presset til at gå ud over smertegrænsen, og det kan de ikke klare selv,” siger Janne Dyrby Jensen.

Det manglende målrettede træningstilbud har ikke kun effekt på den smertefrie gangdistance. Forskning har også dokumenteret, at træningen forbedrer livskvaliteten, kan mindske behovet for medicin og sænke dødeligheden. Men selvom der er overbevisende dokumentation for den gode effekt af den superviserede træning, er det alligevel få patienter i Danmark, der får tilbuddet.

Sådan ser det ud i kommunerne

Grøn: Rehabiliteringstilbud designet til IC.
Gul: Samme tilbud som hjertesyge borgere
Rød: Andet tilbud.
Grå: Intet svar.
Sort: Behandler ikke IC.
Kilde: Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase og Janne Dyrby et. Al.

Træning og rådgivning

Ifølge internationale retningslinjer skal den strukturerede og systematiske rehabilitering bestå af indledende samtale, patientuddannelse, rådgivning om rygestop og superviseret gangtræning. Studier har vist, at den superviserede gangtræning bør foregå på hold med maksimalt fire deltagere. Der skal trænes tre gange om ugen i tre til seks måneder under supervision og på gangbånd.

”Det er nødvendigt med træning på gangbånd, for det er svært at presse patienterne, når de går i naturen eller i en gymnastiksal. Patienterne skal gå med en intensitet, så de kommer ud over smertegrænsen, svarende til moderate smerter,” siger Janne Dyrby Jensen.

De fleste patienter, som tager imod træningstilbuddet, forbedrer deres gangdistance, får færre smerter og undgår måske at få et operativt indgreb i form af en ballonudvidelse i benenes kar. Som positiv sidegevinst får de desuden de sundhedsfordele, der er ved at holde sig fysisk aktive.

De patienter, der ikke kan tåle den intensive gangtræning på grund af sår på fødderne eller andre problemer, kan komme op på den samme kredsløbsbelastning ved for eksempel at bruge et arm ergometer.

Udlusningsprogrammer er nødvendige

Kun otte kommuner i landet tilbyder rehabilitering specielt til denne patientgruppe, og projekter fra Esbjerg, Fredericia og Sønderjyllands kommuner viser markant effekt af træningen på gangdistancen hos patienterne, men at effekten klinger ud i løbet af det første år.

Det er derfor nødvendigt at skabe nogle gode udslusningsprogrammer, hvor patienterne kan fortsætte med at gå sammen med andre. I Fredericia Kommune har man for eksempel motionsfællesskaber, der træner tre gange om ugen. I Gentofte Kommune har man også oprettet gåhold på frivillig basis.

Patientgruppen har mange andre sygdomme

De kommunale fysioterapeuter og sygeplejersker er jævnligt i kontakt med patientgruppen, der ofte har flere andre sygdomme at slås med, uden at de dermed får tilbudt gangtræning.

”Men det vil kunne betale sig at tilbyde disse patienter et forløb med rådgivning og superviseret gangtræning, lige som man tilbyder GLA:D-træning til patienter med knæartrose. Forløbet kan forebygge amputation og nogle af de følgesygdomme, der kommer med inaktivitet. Tre timers superviseret gangtræning om ugen i minimum 12 uger er hurtigt tjent ind, hvis man kan forebygge amputation eller blodpropper i hjerne eller hjerte,” siger Janne Dyrby Jensen.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar