Smerter i ryggen? Her er, hvad du kan gøre

Rygsmerter er en folkesygdom. Faktisk oplever halvdelen af danskerne hvert år at have ondt i ryggen. Alligevel er der mange myter og misforståelser forbundet med smerter i lænd og ryg.

Det fortæller fysioterapeut og ph.d. Inge Ris, der arbejder som underviser og forsker på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og er gæsteforsker på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

”For eksempel er der mange med smerter i lænd og ryg, der bliver bekymrede for, om de har en diskusprolaps eller noget i ryggen, der er gået i stykker. Men smerter i din lænd eller ryg betyder ikke nødvendigvis, at du har en skade. Smerter er snarere en alarm eller et signal fra din krop,” siger Inge Ris.

Det er din rygs følehorn, der sender alarmen op til hjernen. De sidder i alle dine ledbånd, muskler og led og skal nå en bestemt tærskel, inden de reagerer og starter alarmen. Men nogle gange kan de følehorn bliver mere følsomme og finde på at give din hjerne besked om smerte hurtigere, end der egentlig er behov for. Og det betyder ifølge Inge Ris, at du oplever at have ondt, uden at der behøver at være noget alvorligt galt.

Der kan være flere årsager til, at din krops alarmsystem sætter tærsklen ned og går i gang uden egentlig grund. Det handler blandt andet om dine bekymringer og din forventning om, at en bevægelse eller aktivitet vil gøre ondt, viser tidligere studier på området.

”Lad os tage et eksempel: Hvis din mor har døjet med ondt i ryggen og har været opereret gentagne gange for diskusprolaps, så kan det være med til at sænke din tærskel for alarmen, og dermed hvornår du oplever smerter i ryggen,” siger Inge Ris.

Du er desuden i øget risiko for smerter i ryggen, hvis du ikke er i god form, har tidligere skader i ryggen, laver mange tunge løft og er bekymret, stresset eller træt.

Ryggen er ikke bygget af legoklodser

Faktisk har 90 procent af mennesker med smerter i nedre del af ryggen netop sådanne ”uspecifikke lænderygsmerter”, som Inge Ris og andre ryg-specialister kalder det.

”På et tidspunkt har du måske haft en irritation i strukturer i din ryg; kanten af diskus eller i dine ledbånd, sener eller muskler. Og hvis det så sker, samtidig med at du er træt, bekymret eller stresset, kan det betyde, at du får ondt, fordi din krop sætter alarmen i gang. Men dine ledbånd, sener og muskler er ikke legoklodser, som kan isoleres fra hinanden. De er vævet fuldstændig sammen. Derfor kan man ikke pege på en specifik struktur som årsag til smerterne, deraf navnet 'uspecifikke' smerter,” siger Inge Ris.

Din livsstil har rigtig stor betydning

Hvis du er i fysisk aktiv, er godt ernæret, får din nattesøvn og har overskud i hverdagen, er sandsynligheden for, at alarmen er mere robust, og irritationen udløser mindre smerte, siger Inge Ris.

”En sund livsstil har rigtig stor betydning for, om du oplever smerter i ryggen,” siger Inge Ris og fortsætter:

”Vi kan alle sammen have nogle svagheder fysisk eller mentalt, hvor vi skal passe mere på os selv. Så hvis du ved, at du har en ryg, der skal passes mere på end andre dele af din krop, skal du have værktøjer klar til at kunne tage godt vare om netop den. Det kan en fysioterapeut hjælpe med.”

I akutte tilfælde gælder det blandt andet om at holde dig i gang – med korte pauser.

”Du kan for eksempel gå en tur. Hvis du vil lave konditions- og styrketræning, må det godt gøre lidt ondt i ryggen, mens du er i gang, men dagen efter skal det være på samme niveau igen. Husk derfor pauser, og lav kun de øvelser, der føles godt for dig. Det vigtigste er, at det er en træningsform, du har glæde ved, og som du kan se dig selv fortsætte med – gerne resten af livet,” siger Inge Ris.

Er du i tvivl om, hvad du kan gøre ved dine smerter i lænd og ryg? Kontakt en fysioterapeut.

Undgå at bruge dagen i sengen

Det værste, du kan gøre, er at lægge dig i sengen og undgå at bevæge ryggen, selvom den gør ondt.

”Alarmen er tændt, og ryggen kan føles lidt mere sårbar i den akutte periode. Men den skal altså stadig holdes i gang, selvom det måske er nødvendigt at drosle ned på dine aktiviteter. Ryggen bliver rask af at bevæge sig.”

I de perioder, hvor du ikke har ondt, gælder det om som minimum at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. De lyder, at du er fysisk aktiv mindst to gange om ugen og helst 30 minutter hver dag, og at ældre også laver strækøvelser.

Mange af de ryg-patienter, som Inge Ris taler med, holder desværre op med at lave deres øvelser for ryggen, når smerterne forsvinder. Men det er faktisk synd, siger hun.

”Hvis du først har haft ondt i ryggen en gang, er der sandsynlighed for, at du får det igen. Det er lidt ligesom astma, det kan komme eller forværres i perioder. Der er selvfølgelig en gruppe, der har ondt konstant. Og så er der nogen, hvor smerterne runger i baggrunden. Men for de fleste kommer det i en periode, aftager igen og blusser så op på ny. Derfor er det vigtigt, at du har din værktøjskasse klar til næste gang,” siger Inge Ris.

Hvornår skal du reagere hurtigt på dine smerter?

I 5-10 procent af tilfældene er det en specifik sygdom eller tilstand, der er skyld i smerter i ryggen. I under 1 procent af tilfældene er årsagen en alvorlig sygdom.

Hvis det gør så ondt, og hvis du ikke kan holde på vandet eller afføringen, så skal du reagere hurtigt. Hvis du mister kraft eller følelse i dit ben, så skal du kontakte din læge. Og hvis det gør så ondt, at du ikke kan sove om natten, så søg også hjælp. ”Og du skal helt klart også reagere, hvis du er meget bekymret over dine smerter. Bekymringstanker er ikke gode at gå rundt med selv. Så søg hjælp hos fysioterapeut eller hos egen læge,” siger Inge Ris.

En skanning vil meget sjældent afklare, hvad du fejler. Snarere tværtimod.

”MR-skanninger af mennesker, der er fuldstændig raske i ryggen og ikke har ondt, kan også vise ændringer som diskusprolapser og andre helt normale og alderssvarende skavanker og forandringer i ryggen,” siger Inge Ris.

Men skanningens liste over fund kan gøre mange patienter bekymrede, selvom forandringerne i ryggen kan sammenlignes med rynker i ansigtet. De kommer med tiden og gør sjældent skade.

”En slidt ryg er lige så naturlig som rynker. Jeg har selv passeret 60 år, og jeg vil ikke lægge mig ind i en MR-skanner, for så får jeg med garanti en lang liste med forandringer som kan ses på skanningen, selv om jeg ikke fejler noget. Det skal jeg ikke have noget med at gøre. For jeg har det jo helt fint,” siger Inge Ris.

Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm