Udsættelse af debatten om praksissektoren

Debatten om praksissektoren var programsat til efterårets repræsentantskabsmøde i Danske Fysioterapeuter. Derfor var det meningen, at dette forår og det tidligere efterår skulle bruges på at forberede debatten og brede drøftelserne ud blandt medlemmerne af Danske Fysioterapeuter. Corona-krisen er kommet i vejen.
Formanden for Erhvervsnetværket For Frie Praktiserende Fysioterapeuter (EFPF), Mark Ebbesen fortæller om baggrunden for forslaget om at udskyde debatten:
”Alle ved jo, at vi i erhvervsnetværket har været og er meget optaget af denne debat. Praksisanalysen er en analyse, som er ventet fra mange sider i praksissektoren. Derfor fortjener analysen også fuld opmærksomhed, og det kan bare ikke lade sig gøre midt i corona-krisen, hvor fysioterapeuter i praksissektoren står til at miste jobs og må lukke klinikker”.
Hovedbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter har tilsluttet sig forslaget, som også får opbakning fra fraktionen Praktiserende Fysioterapeuter (PF). Her siger formand Per Tornøe:
”Det er et godt forslag, og vores udgangspunkt i PF er derfor, at vi ikke tager debatten om praksissektoren før i 2021. Resten af 2020 handler om at sikre, at Danmark har en fysioterapeutisk praksissektor – inden for og uden for overenskomstsystemet – på den anden side af corona-krisen”.
Debatten vil blive lagt på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i 2021. Præcist, hvornår det skal afholdes, kan ikke siges endnu. Repræsentantskabsmødet i 2020 vil bliver afviklet over to dage.
Læs om praksisanalysen i Fysioterapeuten
Ny analyse: Barrierer for at starte ny klinik
Hvorfor skal man som fysioterapeut interessere sig for praksisanalysen?
Baggrund for analysen
På repræsentantskabsmødet i november 2018 blev det besluttet at igangsætte en analyse af praksissektoren.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.