Ny analyse: Barrierer for at starte ny klinik
Tema om praksissektoranalysen
Analysen af praksissektoren er en del af grundlaget for debatten om visionerne for fremtidens praksissektor. Læs hvorfor analysen er relevant for dig som fysioterapeut, samt hvilket styrker og dilemmaer den har klarlagt i temaet om praksissektoranalysen.
Hvorfor skal man som fysioterapeut interessere sig for praksisanalysen?
Kort om analysen
Analysen er gennemført af VIVE for Danske Fysioterapeuter og bygger på et spørgeskema med svar fra over 850 medlemmer i praksissektoren, gruppeinterview med fysioterapeuter, Danske Fysioterapeuters egen medlemsundersøgelse, interviews med ansatte i tre regioner samt desk research.
Prisen på ydernumre, der giver private klinikker adgang til at udføre behandlinger med offentligt tilskud, er røget kraftigt i vejret gennem de senere år. Derfor skal man have en stærk økonomi, hvis man i dag vil have en chance som ny klinikejer.
Ofte må man gældsætte sig og imødese flere år på smalkost, før der er økonomi i klinikken. Til gengæld har eksisterende klinikejere, der har købt ydernumre tidligt eller endda fået det tildelt gratis, nogle klare markedsfordele. Det er et af de problemer, den ny analyse fra VIVE sætter ord på.
”Det er næsten umuligt at tage konkurrencen op, hvis du ikke er i ydernummersystemet eller formår at specialisere dig. I sig selv er det ikke et problem for samfundet, men det er et problem for den enkelte fysioterapeut,” siger professor i sundhedsøkonomi på VIVE, Jakob Kjellberg.
Færre men større klinikker
Professor Jakob Kjellberg og sundhedsøkonom Betina Højgaard fra VIVE står for analysen, der er lavet for Danske Fysioterapeuter. En af deres konklusioner er, at sektoren udvikler sig i retning af færre men større klinikker. Den udvikling er med til at sikre stordriftsfordele og ofte en bedre indtjening i private klinikker, forklarer Jakob Kjellberg.
”På mange måder er praksissektoren sund og velfungerende. Meget fungerer rigtig godt, og ydernummersystemet sikrer en vis geografisk spredning. Der sker også en vis grad af professionalisering ved, at klinikkerne bliver større,” siger han.
Samtidig er antallet af fysioterapeuter i praksissektoren vokset med 55 procent fra 2007 til 2019, hvilket svarer til den generelle stigning i antallet af fysioterapeuter.
Til gengæld er antallet af klinikker tilknyttet overenskomsten – altså klinIkker med ydernumre – reduceret med 37 procent fra 2007 til 2019, så der i dag er 498 klinikker inden for overenskomsten. Antallet af klinikejere er også faldet med 100, mens antallet af ansatte fysioterapeuter er steget med over 1000, viser analysen.
Vigtig viden om medlemmernes virkelighed
Danske Fysioterapeuter står for at tegne overenskomst med kommuner og regioner om rammerne for den tilskudsberettigede fysioterapi, der udføres på private klinikker. I alt 3.939 medlemmer af Danske Fysioterapeuter arbejder i praksissektoren. Heraf er 1.387 lejere og 948 klinikejere, de resterende 1.604 er ansatte, vikarer mv.
Danske Fysioterapeuters ønsker til organiseringen i praksissektoren vil være på dagsordenen til repræsentantskabsmødet i november. Formand Tina Lambrecht opfordrer alle, der vil deltage i diskussionen, til at orientere sig grundigt i analysen, der ligger tilgængelig på fysio.dk.
”Vi ved alle, at praksissektoren har undergået store forandringer og en enorm udvikling gennem de senere år. Vi går imod et marked for fysioterapi, hvor klinikkerne kommer på færre hænder, og hvor der handles til høje priser. De og andre udfordringer er velbeskrevne i den netop udarbejdede analyse af VIVE. Vi skal alle være med til at sikre en bæredygtig fremtid for praksissektoren på det private område, og derfor er der behov for, at vi drøfter det her i vores fællesskab og træffer beslutning om, hvordan praksissektoren bedst ser ud i fremtiden,” siger Tina Lambrecht.
Hvor kommer kunderne fra til praksissektoren?
Illustration: Torben Wilhelmsen
Kort og godt om ydernumre
Hvorfor bruger vi ydernumre i praksissektoren?
Ydernumre er regioner og kommuners redskab til at styre udgifterne til fysioterapi med offentligt tilskud og samtidig sikre, at borgere i alle dele af landet har adgang til fysioterapi. Kun private klinikker med ydernummer har ret til at behandle med tilskud fra det offentlige. Ydernummersystemet så dagens lys i 1973, og dengang blev ydernumre tildelt praktiserende fysioterapeuter uden begrænsning.
Hvordan får man et ydernummer?
Side 1979 har der været lukket for fri tildeling af nye ydernumre, så i dag handler fysioterapeuter normalt ydernumre mellem hinanden. Prisen forhandles mellem køber og sælger fra gang til gang men har været stigende. Værdien ligger i, at man med ydernummeret er garanteret retten til at behandle med tilskud fra det offentlige og dermed kan imødese en vis omsætning.
Hvad er praksisoverenskomsten?
Praksisoverenskomsten er aftalen om niveauet for offentligt tilskud til behandlinger i praksissektoren. Aftalen har betydning for, hvor meget klinikken tjener på hver enkelt behandling. Overenskomsten indgås mellem Danske fysioterapeuter og vores modpart, Regionernes Lønnnings- og Takstnævn, hvor regioner, kommuner og stat er repræsenteret.
Findes der ydernumre i andre dele af sundhedssektoren?
Det offentlige bruger også ydernumre til at regulere udgifter og sikre adgang til fx praktiserende læger og psykologer.
Otte temaer i VIVE’s analyse ‘Fysioterapi i Danmark – Analyse af praksissektoren’
- Styring på makroniveau fungerer, hvis kommuner og regioners budgetsikkerhed er hovedformålet.
- Der mangler klar definition af en kapacitet – dvs. antal behandlinger udført med offentligt tilskud.
- Der mangler instrumenter til måling af kvalitet i fysioterapeutiske behandlinger.
- Der er en oplevet uretfærdighed bl.a. fordi, ydernumre handles til stigende priser.
- Den voksende arbejdsstyrke presser forholdene i praksissektoren.
- Praksissektoren er i udvikling mod større og færre klinikker ejet af færre fysioterapeuter.
- Samarbejdet med andre aktører, f.eks. regioner og kommuner, er generelt positivt, men der mærkes problemer med forsikringsselskaber.
- Patienter er sikret tilskud og geografisk dækning, men har svært ved at forstå, at ydernumre ikke er kvalitetsstempler.