Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Her får jeg lov at tænke ud af boksen

MIN ARBEJDSPLADS || Fysioterapeuten har denne gang besøg Marie Holstrup Allerup som arbejder som fysioterapeut på Hospitalet Valdemar. Her arbejder hun bl.a. med tværfaglig rygudredning, kroniske smertepatienter, ortopædkirurgisk genoptræning og sundhedsfremme.
Foto: Henrik Frydkjær

Hvad laver du?

Jeg er ansat på Hospitalet Valdemar, et privathospital, der ligger i Ringsted. Her er vi tre fysioterapeuter, der er inde omkring mange af hospitalets 20 specialer. Jeg har været her i ni måneder, og fra 1. januar 2014 bliver jeg klinisk underviser, fordi vi skal til at have studerende.

Men jeg skal også være på gulvet ligesom nu, hvor jeg blandt andet beskæftiger mig med tværfaglig rygudredning, kroniske smertepatienter, ortopædkirurgisk genoptræning og sundhedsfremme. Tidligere har jeg været ansat i et træningsafsnit i Roskilde Kommune og på Køge Sygehus.

Hvorfor søgte du til Valdemar? 

Jeg søgte stillingen, blandt andet fordi jeg havde en hypotese om, at arbejdet her ville være tværsektorielt, forstået på den måde, at man havde både patienter til udredning og behandling som på sygehuset, patienter i genoptræningsforløb som i kommunen og patienter, der kom ind fra gaden, som på en hvilken som helst klinik. Den hypotese holdt. Der er mange patienter med en sundhedsforsikring, der vælger at blive hos os - under samme tag, hvor de er blevet opereret og hos de fagpersoner, de kender. 

Med så mange forskellige diagnosegrupper, er der så plads til specialisering, når I kun er tre fysioterapeuter?

Vi dækker bredt, men er specialeansvarlige for hver vores, men faktisk synes jeg det er en fordel at holde mig up to date med det hele på et mere overordnet niveau, fordi jeg skal til at være klinisk underviser.

Men hospitalet har meget fokus på efter- og videreuddannelse, og jeg har eksempelvis for nylig været på kursus i GLA:D og skal på eget initiativ til at starte artroseskole op, så fordybelse er der også plads til.

Hvad er det bedste ved dit job?

Mine dygtige kolleger, alsidigheden, og tværfagligheden. Det tværfaglige er meget i højsædet her, og der er flere faggrupper repræsenterede i det tværfaglige arbejde, end jeg har oplevet andre steder, og vores argumenter vejer lige tungt.

En god dag er en dag, hvor jeg føler, at jeg har gjort en forskel for enten patienterne eller for mine kolleger, og hvor jeg har haft både monofaglige og tværfaglige opgaver. Med de monofaglige opgaver kommer jeg i dybden, og med de tværfaglige kommer jeg op igen og husker, at der er flere aspekter, der skal inddrages, hvis patienten skal i centrum. Desuden kan jeg lide dynamikken mellem både individuel behandling og holdtræning.

Her i foråret har jeg blandt andet arbejdet med et vægttabshold. Det har været en dejlig oplevelse, fordi deltagerne simpelthen har været så supermotiverede. I det hele taget har det været godt at få forebyggelsen med, efter at vi har åbnet vores Center for Sundhed, Forebyggelse og Velvære.

Jeg interesserer mig meget for professionsudvikling, og her får jeg lov at tænke ud af boksen. Jeg tror, at fysioterapeuter kan komme til at spille en meget større rolle på sundhedsfremmeområdet.

Hvordan har det været at skifte til et job på et privathospital?

Jeg har været glad for mine tidligere job og skiftede ikke, fordi jeg var ked af at være offentligt ansat, men fordi jeg ville have nye udfordringer.

Jeg oplever indimellem, for eksempel på kurser, at jeg bliver set lidt skævt til, når jeg fortæller, at jeg er ansat på et privathospital. Men jeg synes ikke, at det private tager noget fra det offentlige. Tværtimod betyder det, at begge aktører er til stede på markedet, at vi – både i det offentlige og det private – bliver bedre og skarpere på kvaliteten.

Jeg synes, jeg indimellem møder fordommen om, at privathospitaler kun er pengemaskiner, som opererer for meget. Det er muligt, det er tilfældet andre steder, men her prøver vi at have en tæt dialog med ortopædkirurgerne, som er opmærksomme på, at et konservativt forløb altid skal afprøves først, hvis det overhovedet giver mening.

Vores mål er det samme som i det offentlige: Patienterne skal være raske. Vi skal selv tjene pengene, men vi opfinder ikke ydelserne selv, og man kan nok også finde en ortopædkirurg i det offentlige, der opererer for meget. Man skal passe på med ”dem og os”, for vi laver det samme.

Fysioterapeuter burde være bedre til at bruge hinandens kompetencer på tværs af sektorer i stedet for at have fordomme om hinanden, som man også har set det i forhold til kommunalt ansatte og ansatte på sygehusene.

Har du en overenskomst?

Nej, vi er kun tre fysioterapeuter, så vi har ingen overenskomst, men er ansat på individuelle kontrakter, i modsætning til eksempelvis sygeplejerskerne, der udgør en større gruppe. Men jeg brugte min tidligere løn og vilkår som udgangspunkt for forhandlingerne, så jeg var ikke helt på bar bund. Desuden ringede jeg til Danske Fysioterapeuter, der rådgav mig med hensyn til, hvilket lønniveau, jeg kunne forvente.

Bliver I flere fysioterapeuter, tror du?

Før sommerferien var vi fire, og når jeg skal gå fra som klinisk underviser 28 uger om året, tror jeg bestemt, at vi skal være en mere igen. Men vi tilpasser os hele tiden, for selvom regionen for eksempel sender deres hofteoperationer i udbud, ved vi jo ikke, hvor mange hofter der ender med at komme, så antallet af ansatte er en størrelse, der er i udvikling.

Hidtil har der været næsten konstant vækst, og udredningsgarantien kan ikke undgå at komme til at betyde noget, så jeg tror helt sikkert, at vi vil komme til at vokse.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar