Man behøver ikke at være rask for at være arbejdsdygtig
Allerede da fysioterapeut Louise Bjerring Madsen første gang læste om ”Det store TTA-Projekt”, tænkte hun, at TTA-indsatsen måtte give meget mening for borgeren. Og sådan tænker hun stadig.
TTA står for tilbage-til-arbejdet, og projektet inkluderer 22 kommuner. De 22 kommuner har alle etableret tværfaglige projektgrupper, der samarbejder med sundhedsvæsen, a-kasse, fagforening, arbejdsgiver og kommune
Det store TTA-Projekt blev skudt i gang i april sidste år, og Louise Bjerring Madsen har været med fra starten og er en del af TTA-teamet i Esbjerg Kommune.
”Langt de fleste borgere, vi har med at gøre, synes at være virkelig glade for tilbuddet. De føler sig set og taget alvorligt, og jeg tror, at det skyldes, at vi takket være det tværfaglige samarbejde kommer rundt om det hele menneske,” siger hun.
Fakta om TTA-projektet
Hver projektkommune har afhængig af kommunens størrelse mindst to TTA-koordinatorer, et TTA-team bestående af mindst en psykolog og en fysio-/ergoterapeut og en klinisk enhed, der skal bestå af en psykiater og mindst enten en arbejdsmediciner, en socialmediciner eller en almen mediciner.
Halvdelen af de visiterede sygemeldte skal koordinatoren helst klare selv. Den anden halvdel skal vurderes af enten en eller flere i TTA-gruppen.
I alt 22 kommuner deltager i projektet. Den 1. april 2010 gik 13 kommuner i gang med TTA-indsatsen. De resterende kommuner agerede fra april 2010 til april 2011 som kontrolkommuner, men er nu indtrådt fuldt ud i projektet, der slutter ved udgangen af marts 2012.
Projektet finansieres af Forebyggelsesfonden. Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø (NFA) varetager koordineringen og evalueringen.
Hvis en opfølgningsplan indebærer en behandling af den sygemeldte borger, skal behandlingen ske i det almindelige sundhedssystem. De sundhedsfaglige aktører i TTA-projektet må ikke behandle, men psykologerne må gerne hjælpe en borger med redskaber til psykisk at håndtere usikkerhed og angst i forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen, og fysioterapeuterne må gerne iværksætte fysisk træning og motion med borgerne.
Margrethe Andersen er fysioterapeut i TTA-projektet i Københavns Kommune, og hun er enig.
”Den tværfaglige tilgang giver os nogle flere strenge at spille på,” siger hun.
”Vi opnår mere. Når jeg taler med en borger, danner jeg mig et billede af vedkommende. Socialrådgiveren, lægen og måske psykologen taler også med borgeren, og de danner sig også nogle billeder. Jeg tænker, at det giver os et dybere indblik og gør os mere kreative i forhold til, hvad der kan hjælpe borgeren. Som fysioterapeut fokuserer man på de fysiske problematikker, men måske er det fysiske snarere et symptom på, at noget andet er på spil,” siger Margrethe Andersen.
Afklaring af begreberne
Også arbejdsgiverne har fordel af projektet, mener fysioterapeut Ronnie Juul Hansen fra Frederiksberg Kommunes TTA-team.
”I TTA-projektet har vi fokus på arbejdsevnen. Frem for at se på, hvad en skulder ikke kan klare, retter vi vores opmærksomhed mod det, den kan, og vores arbejde handler også om at afklare motivationen hos den sygemeldte. Hele den brede vurdering, vi får gennem den tværfaglige tilgang, kan måske føre os frem til, at vi kan sige til arbejdsgiveren: ’her har du en stabil arbejdskraft i 37 timer om ugen – han skal blot udføre nogle andre funktioner end tidligere’.”
”Men vi går selvfølgelig ikke på kompromis med vores faglighed. Hvis en sagsbehandler mener, at en borger er klar til arbejdsmarkedet, og jeg vurderer det modsatte, så står jeg fast,” siger han.
Ronnie Juul Hansen har været en del af Frederiksberg Kommunes TTA-team i to måneder, og forud var han i to år hos det private firma Quick Care. Her handlede hans arbejde netop om afklaring af arbejdsevnen hos sygemeldte, men for mange andre fysioterapeuter og øvrige sundhedsfaglige aktører i TTA-projekterne har det været en ny vinkel på deres respektive fagligheder at skulle indrette indsatsen udelukkende mod arbejdsmarkedet. Det har givet en del diskussioner om begrebet uarbejdsdygtighed.
”En fysioterapeut eller en psykolog har ikke nødvendigvis øje for, at den skade eller lidelse, der har ført til en borgers sygemelding, måske ikke er en hindring, for at borgeren kan udføre nogle andre arbejdsfunktioner end tidligere,” siger daglig leder af TTA-projektet i Frederiksberg Kommune, Helle Winther Anttila.
”Derfor har vi fra starten haft fokus på at skabe en fælles forståelse af opgaven og af begreber fra sygedagpengeloven som bl.a. uarbejdsdygtighed,” siger hun.
Og spørger man socialrådgiver Birgit Bang, der er TTA-koordinator i Esbjerg Kommune, så er en fælles forståelse af arbejdsdygtighed og uarbejdsdygtighed det eneste, hun ville have ønsket, havde været bedre på plads inden TTA-projektets start.
”På TTA-uddannelsen skulle vi lære sagsflowet så godt at kende, at vi kunne gøre rede for det i søvne. Jeg ville ønske, at der havde været lagt lige så stor vægt på at sikre, at alle faggrupper fra begyndelsen havde indsigt i lovgivningen om uarbejdsdygtighed og sygedagpenge,” siger hun. ”For man kan godt være ikke-rask og alligevel arbejdsdygtig. Et dårligt knæ er jo ingen hindring for at kunne klare et siddende arbejde ved en computer.”
Både på Frederiksberg og i Esbjerg forlyder det dog, at diskussionerne faggrupperne imellem har været konstruktive.
Fakta om de tre omtalte kommuner
Frederiksberg Kommune:
TTA-medarbejdere: 5 sagsbehandlere, 2 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut, 3 psykologer, 1 psykiater, 1 arbejdsmediciner, 1 almen mediciner
Til nu (medio juni 2011): 535 borgere henvist til et TTA-forløb. 320 afsluttet.
Københavns Kommune:
TTA-medarbejdere: 8 sagsbehandlere, 2 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 4 psykologer, 1 psykiater, 4 arbejdsmedicinere
Hver koordinator skal have 170 borgere i løbet af projektets to-årige periode, og kommunen følger tidsplanen.
Esbjerg Kommune:
TTA-medarbejdere: 9 sagsbehandlere, 3 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut, 4 psykologer, 1 psykiater, ½ arbejdsmediciner, og 1 almen mediciner
Til nu (medio juni): 847 borgere henvist til et TTA-forløb. 456 afsluttet.
Hvordan TTA-aktørerne fysisk er placeret, varierer fra kommune til kommune. I Esbjerg og på Frederiksberg sidder alle under samme tag og er glade for at kunne stikke hovedet ind til hinanden for hurtigt at få afklaret spørgsmål.
I Københavns Kommune er TTA-projektet delt op i fire søjler. I den søjle, som bl.a. TTA-koordinator Anne Andersen og fysioterapeut Margrethe Andersen repræsenterer, er koordinatorerne placeret i Jobcentret, mens TTA-team og den kliniske enhed er placeret på Bispebjerg Hospital.
”Personligt har jeg stor glæde af at sidde bord ved bord med den ene af psykologerne i teamet,” siger Margrethe Andersen.
”Jeg ved ikke, om jeg savner at sidde i samme hus som sagsbehandlerne, for jeg har ikke prøvet det. Vi har talt om, at det egentlig er godt, at vi ikke sidder der, hvor sagerne bliver lukket, så vi i borgernes bevidsthed ikke bliver symbiotisk forbundet med sagsbehandlerne. Omvendt er der mennesker, der ikke kan holde ud at komme på et hospital. Der er fordele og ulemper ved begge modeller,” siger hun.
Arbejdsgangen er blevet nemmere
Også i København er det oplevelsen, at arbejdsgangen er blevet nemmere med tiden.
”Enkelte gange har jeg oplevet, at sagsbehandleren har lukket et forløb imod min anbefaling. Det har selvfølgelig gjort mig frustreret. Vi kan ikke bare knipse i fingrene, og så er borgeren i arbejde igen. Men jeg synes, at vi i løbet af det år, der er gået, er blevet bedre og bedre til at kommunikere og forstå hinanden. Vi ved, hvad hinanden kan byde ind med, og hvad hver vores rolle er,” siger fysioterapeut Margrethe Andersen.
TTA-koordinator i Københavns Kommune, socialrådgiver Anne Andersen tilslutter sig: ”Vi har en god kontakt, vi lærer hele tiden – på begge sider. Det er tydeligt, at samarbejdet og sproget har udviklet sig, og vi har lige haft en evaluering, der viser, at fysioterapeuterne og psykologerne i højere grad end i begyndelsen accepterer og anerkender det kommunale system,” siger hun.
Anne Andersen mener, at den positive udvikling bl.a. skyldes muligheden for det såkaldte efterværn. Det er et tilbud til borgeren om at fortsætte et samtale- eller træningsforløb i et par måneder, efter at sygedagpengene er ophørt, hvis det skønnes at være relevant for at forebygge ny sygemelding. Tilbuddet ændrer ikke på, at sygedagpengeperioden er afsluttet, og det er frivilligt for borgeren, om han eller hun ønsker at deltage.
”I TTA-gruppen har vi haft fokus på lovgivningen og hvilke muligheder, der er for borgeren efter ophør af sygedagpenge. Heriblandt efterværn. Den øgede viden og muligheden for at kunne afslutte ordentligt har været medvirkende til en styrkelse af samarbejdet,” siger Anne Andersen.
Mange ledige i TTA-forløb
En af overraskelserne for aktørerne i TTA-projektet er, at psykiske årsager til fravær har udgjort næsten halvdelen af alle fraværsårsager. De indebærer ofte mere langvarige forløb end forløbene hos de borgere, der udelukkende har fysiske lidelser.
Den allerstørste udfordring har dog været og er stadig, at mange TTA-visiterede borgere er ledige. I Frederiksberg Kommune har 38 procent af de borgere, der hidtil har været igennem et TTA-forløb, været ledige. Og i Københavns Kommune er det langt over halvdelen, der ikke har et job at vende tilbage til.
”I løbet af det første år har jeg kun været på 12 arbejdspladsbesøg, og der har ikke været tale om 12 forskellige arbejdspladser. Nogle af besøgene har været opfølgningsbesøg,” siger fysioterapeut Margrethe Andersen.
Nogle ledige sygemeldte, har så store psykosociale problemkomplekser, at hun er glad, hvis de kan blive klar til en revalideringspraktik eller parate til at orientere sig mod arbejdsmarkedet, inden der er gået de 52 uger, som de har ret til at modtage sygedagpenge i.
”Nogle gange kan det første skridt til deres bedring være, at de blot skal dukke op til træning i et fitnesscenter og gennemføre et kort program, som jeg har tilpasset individuelt. For andre er det måske en bedre start med løbetræning ude i terrænet, fordi det kan være uoverkommeligt overhovedet at træde ind i et lokale med andre mennesker.”
Margrethe Andersen er sikker på, at det giver god mening for ledige at være med i TTA-projektet. ”Og selvfølgelig skal vi også hjælpe dem, men det er ikke den kategori af borgere, vi blev lovet, og som TTA-uddannelsesforløbet gav os redskaber til at håndtere. De gode intentioner fra starten holder ikke helt,” siger hun.
Tilbage til arbejdsmarkedet
En tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Det er opskriften, som 22 kommuner følger i et stort forsøg, der har til formål at hjælpe langtidssygemeldte tilbage-til-arbejdet
Hver dag er omkring 150.000 danskere fuldtidssygemeldte, og en ud af fem, der har været ude af arbejdsmarkedet i mere end et år, vender ikke tilbage, hvilket koster samfundet store summer.
Men udenlandsk forskning og erfaringerne fra en række mindre forsøg rundt omkring i kommunerne viser, at en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan hjælpe en sygemeldt borger tilbage til arbejdet. Det er baggrunden for det ”Det store TTA-projekt” (tilbage-til-arbejdet), der inkluderer 22 kommuner, og som har til formål at få afklaret, om de positive effekter fra de mindre forsøg kan genfindes i en TTA-indsats i større skala.
Tværfagligt samarbejde
De 22 kommuner har alle etableret TTA-projektgrupper bestående af fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter, psykologer, læger og psykiatere, der arbejder tæt sammen om at afklare arbejdsevnen hos borgere, der har været sygemeldt mindst otte uger. Hele indsatsen og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, A-kasse, fagforening, arbejdsgiver og kommune bliver koordineret af en TTA-koordinator, en socialrådgiver, som også har myndighedsansvaret i forhold til lovgivningen om sygedagpenge.
Som en del af afklaringen af arbejdsevnen, udarbejder borgeren i samarbejde med TTA-koordinatoren en opfølgningsplan, der er foranderlig i takt med udviklingen af forløbet og kan indebære behandling og træning. Andre mulige tiltag er en rundbordssamtale, hvor arbejdsgiveren, den sygemeldte, sagsbehandleren og måske en af de sundhedsfaglige aktører deltager, og man taler sig til rette om en gradvis tilbagevenden til arbejdet, eventuelt med ændrede arbejdsfunktioner eller en ændret indretning af arbejdspladsen. Måske kan der også blive tale om hjælpemidler eller en personlig assistent, som kommunen stiller til rådighed.