Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Passiv behandling gør patienten aktiv

EL-STIMULATION / Gamle myter er skyld i at så få fysioterapeuter bruger el-stimulation i deres praksis, mener fysioterapeut Thomas Nybo.
Det er vigtigt at styrketræne læggen, idet denne ofte på grund af øget tonus forhindrer dorsalfleksion. Der benyttes el-stimulation, så der kan sættes så stor belastning på under styrketræningen, at der kan opnås god effekt af træningen på kort tid.

Der er store gevinster ved at kombinere træning og el-stimulation, og patienterne er positive over for behandlingsmetoden. Det fremgår af fysioterapeut Thomas Nybos artikel og ligeledes af et interview på fysio.dk i 2008, hvor fysioterapeut, ph.d. Nina Beyer fortalte om et projekt, hvor forskerne sammenlignede effekten af styrketræning alene med en kombination af el-stimulation og styrketræning til patienter efter hoftebrud.

VIDEO: Se videoklip med eksempler på behandling med el-stimulation

Kombinationen af styrketræning og el-stimulation fik de ældre i Nina Beyers projekt hurtigere i gang med at gå og færre i interventionsgruppen gik med rollator et halvt år efter sammenlignet med en kontrolgruppe. Fysioterapeuter blev i forbindelse med interviewet opfordret til at skrive til fysio.dk for at gøre rede for, om de benyttede el-stimulation i genoptræningen af ældre. 273 fysioterapeuter besvarede spørgsmålet. Kun 11 procent svarede, at de benyttede el-stimulation.

Mange myter om el-stimulation

Der er mange myter omkring el-stimulation, mener Thomas Nybo. ”Ældre fysioterapeuter kan måske huske, at det gjorde ondt at få stimuleret musklerne. Det var svært at regulere strømstyrken, men det er ikke et problem i dag, hvor det nye apparatur er langt mere fintfølende. Man kan desuden heller ikke som tidligere komme til at skade patienterne med el-stimulation”, siger Thomas Nybo.

Af en nyere lærebog i el-terapi fremgår desuden, at det er de færreste patienter, der har glæde af el-stimulation. Men det passer ikke, mener Thomas Nybo. El-stimulation kan benyttes til de fleste patienter, der enten har svært ved at aktivere muskulaturen eller har atrofisk muskulatur og skal genoptrænes, forklarer han. En anden barriere for at tage el-stimulation i brug kunne være, at det er svært at lære, men også dette afviser Thomas Nybo:

”Det er i første omgang nok med et endags-kursus, hvor man bliver fortrolig med en enkel form for el-stimulation og finder frem til, hvilket apparatur, man foretrækker. Og så er det om at komme tilbage og bruge teknologien på patienterne”.

Det er Thomas Nybos erfaring, at det er ved at øve sig i praksis, at fysioterapeuter får motivationen til at gå et skridt videre og udvide behandlingsrepertoiret og lære mere om teorien bag behandlingsmetoden.

”Jeg håber, at fysioterapeuter i Danmark begynder at bruge el-stimulation, men de skal lære at bruge det rigtigt, og det er nødvendigt at kende sin anatomi godt for at kunne placere elektroderne korrekt”, understreger Thomas Nybo.

”Fysioterapeuten skal vide, hvilken muskel og dermed hvilken nerve der skal stimuleres. Fysioterapeuten skal også kunne justere både dosis og applikation ud fra patientens reaktion på behandlingen. I det hele taget er det meget vigtigt at anvende sin kliniske ræsonnering til at finde hovedproblemet, inden man bare sætter strøm til musklerne”.

Flere fysioterapeuter skal bruge el-stimulation

Thomas Nybo er overbevist om, at fysioterapeuter i begge sektorer med fordel ville kunne implementere el-stimulation i deres praksis. ”El-stimulation kan bruges til de fleste patienter med nedsat muskelkraft og dysfunktion i leddene. Idrætsudøvere og motionister, der hos de praktiserende fysioterapeuter skal genoptrænes efter operation eller for at behandle og forebygge chondromalacia patellae. Undersøgelser har vist, at for eksempel fodboldspillere efter en knæskade i mange tilfælde ikke genvinder den fulde muskelstyrke på trods af intensiv træning. Hvis el-stimulation benyttes i genoptræningen, kan den sidste muskelstyrke opnås relativ let”, mener han.

Thomas Nybo er ikke i tvivl om, at det kan svare sig at bruge tid og penge på el-stimulation. ”De patienter, der kan acceptere de høje strømstyrker, er uden tvivl dem, hvor vi ser de største og hurtigste fremskridt. De rykker helt vildt i muskelstyrke, og vi kan tydeligt se det på deres funktionsniveau. De går hurtigere på trapper og lærer hurtigere at gå uden hjælpemidler”, siger Thomas Nybo. Det koster 3-4.000 kroner for et rimeligt apparatur, og selvom der endnu er få studier, der har set på cost-effectiveness er han ikke i tvivl om, at apparaturet er investeringen værd.

Del eller udskriv artiklen
2 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Vibeke Pilmark

    Kære Eva Krogh Andersen

    Tak fordi du gav dig tid til at dele dine oplevelser på vores hjemmeside. Vi håber, den gode effekt af behandlingen holder, så du igen kan komme ud at gå i skoven.

    Med venlig hilsen
    Vibeke Pilmark, faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter
  • Eva Krog Andersen

    Hej
    Jeg blev opereret for knap fire uger siden, hvor jeg bl.a. fik nyt knæ og ny underbensknogle.
    I tirsdags fik jeg sådan et apparat ved fys, og det skulle være noget jeg kunne bruge som smertelindring, da det ville danne endorfiner, der hvor elektroderne blev sat på. Jeg havde brugt apparatet ca to til tre gange dagligt, i en times tid ad gangen. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle placere den der hvor jeg havde mest ondt. I går aftes spurgte min mand så ind til, om jeg synes det hjalp. Nej egentlig ikke sagde jeg. Jeg havde svært ved at mærke om det fjernede mine smerter, for de var der jo stadig.
    Alligevel fortsatte jeg med at bruge apparatet, og efter at have brugt det 1 time i dag, skete der sgu pludselig noget. Jeg vil lige nævne, at jeg smadrede mit skinneben og mit knæ for knap to år siden, og havde min. 43 brud, så det var ikke en helt almindelig operation med nyt knæ jeg havde væretw igennem, og dette var også den 5 operation i det ben. Jeg var alene hjemme, mens min mand var på arbejde. Jeg gik som jeg plejede, med krykkerne ud i køkkenet og begyndte at varme noget suppe. Mens jeg stod der, skiftede jeg selvfølgelig ben engang imellem, og så opdagede jeg, at det slet ikke gjorde så ondt at støtte på det dårlige bed, som det plejede at gøre. Jeg tænkte om det nu også kunne være rigtigt, for for 4 timer siden havde det gjort vandvittigt ondt at gå, endda med krykker, og jeg fik da også tårer i øjnene fuldstændig som jeg plejede, så intet var forandret. Nu kunne jeg faktisk tage nogle skridt uden smerter, så efter at være gået lidt rundt i køkkenet, ville jeg prøve om jeg kunne gå helt ind i stuen, og det kunne. Var godt nok noget usikker på benene, men klarede det nu meget godt. Jeg kunne gå 🚶🏻‍♀️😁👍👏 Jeg gik igen fra køkken til stue, mens tårerne piblede frem. Begyndte allerede at drømme om at komme ud og gå en tur i skoven... Jeg kunne jo gå nu. Jeg tænkte, at jeg var nødt til at filme mig selv, så jeg fik min telefon placeret i en lænestol og så blev der filmet en lille film, som jeg med det samme ville sende videre til min mand, vores børn og mine søskende. Det mest utrolige er, at der kunne ske så meget forskel på mig, på så kort tid. Jeg føler der er sket et mirakel. Jeg blev ved med at kunne gå i går, men blev også mere og mere øm i mit knæ, men jeg brugte apparatet de tre gange og føler virkelig der er sket enorm bedring. Ingen havde jo fortalt mig, at jeg pludselig kunne gå efter at have "fået strøm på" i en times tid. Nu ligge jeg igen i sengen og venter på at det blive morgen, og jeg skal stå op. Nu lader jeg op inden jeg står op, så jeg ligger med apparatet allerede nu og ser frem til endnu en spændende dag 😉🤞

Indsend kommentar