Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Patienter med handicap er tilfredse med vederlagsfri fysioterapi

VEDERLAGSFRI / En undersøgelse dokumenterer, at vederlagsfri fysioterapi hjælper patienterne til at bevare deres funktionsniveau, og at patienterne langt overvejende er tilfredse med behandlingen. Men der er rum til forbedring.
I maj 2003 gennemførte man en lignende undersøgelse, nemlig en evaluering af 289 klinikker i Danmark. Også dengang var tilfredsheden udbredt, dog ikke i forhold til de fysiske rammer, så her er der tale om en mærkbar forbedring.

96 procent af de patienter, der får vederlagsfri fysioterapi, er tilfredse med behandlingen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 3000 patienter.

Den fysioterapeutiske behandling hjælper patienterne med at bevare deres funktionsniveau, og fysioterapeuten er god til at lytte. Sådan lyder vurderingen fra henholdsvis 96 og 97 procent af patienterne.

Generelt er der også stor tilfredshed med de fysiske rammer på klinikkerne. 96 procent vurderer, at behandlingsrummet er behageligt at være i, og at klinikkerne råder over de nødvendige behandlingsredskaber. Der er også tilfredshed med træningslokalerne, når det gælder individuel træning, mens der er lidt færre, som vurderer, at træningslokalerne er velegnede til holdtræning. Her er 11 procent ikke tilfredse.

Hent undersøgelsen

Mere fleksible behandlingstider
Patienterne er også generelt tilfredse med servicen på klinikkerne. Det er let at komme i kontakt med klinikkens personale, og vurderingen er, at klinikkernes hjemmesider indeholder de relevante informationer. Der er dog lidt færre, som er tilfredse med tidsbestillingen. Her ønsker 9 procent bedre muligheder for at vælge behandlingstider, som ”passer til mig”.

Knap tre ud af fire patienter har gjort brug af muligheden for selv at vælge, hvilken klinik de ønsker at bliver behandlet på, mens 12 procent ikke ved, at de selv kan vælge klinik. Når patienterne vælger klinik, lægger de først og fremmest vægt på fysioterapeutens viden om deres sygdom samt de anbefalinger, som den praktiserende læge eller hospitalslægen kommer med.

Plads til forbedringer
Selv om der generelt er tilfredshed med den fysioterapeutiske behandling, er der på nogle områder plads til forbedringer, påpeges det i undersøgelsen. Hver tiende patient vurderer, at de ikke er blevet undersøgt godt og grundigt, af deres fysioterapeut eller informeret godt om deres sygdom. Størst utilfredshed er der i relation til behandlingsplan og patientinddragelse. Her siger 15 procent, at de ikke ved, om der er lagt en plan med klare mål for behandlingen, og 16 procent at de ikke har været inddraget i at opstille mål og plan for behandlingen. Desuden mener 18 procent, at fysioterapeuten ikke i tilstrækkelig grad har vejledt om livsstilens betydning for sygdommen.

I undersøgelsen er patienterne samlet i fire hoveddiagnosegrupper: Medfødt eller arvelig sygdom, erhvervet neurologisk sygdom, fysisk handicap som følge af ulykke og funktionsnedsættelse i led og/eller muskler. Samlet set er der ikke den store forskel i vurderingen fra de forskellige diagnosegrupper. Dog er patienter med funktionsnedsættelser i muskler og/eller led mest tilfreds med den behandling, de får, mens patienter med medfødt eller arvelig sygdom samt med erhvervet neurologisk sygdom er de mindst tilfredse. Blandt andet er disse to grupper mindre tilbøjelige til at mene, at der er opstillet en behandlingsplan, at klinikken har de nødvendige redskaber til behandlingen, og at klinikken er handicapvenlig.

Ifølge Enheden for Brugerundersøgelser, der har gennemført undersøgelsen, betyder en utilfredshed i gruppen med en erhvervet neurologisk sygdom, meget i det samlede resultat, da denne gruppe udgør halvdelen af patienterne.

Bedre behandlingsplan på vej
Undersøgelsen er den første af to undersøgelser, som skal kortlægge patienternes overordnede vurdering af den vederlagsfrie fysioterapi. Til efteråret iværksættes en kvalitativ undersøgelse, der vil bygge på interviews med patienter og fysioterapeuter om de tre områder, som denne undersøgelse har vist, at patienterne er mindst tilfredse med: Inddragelse af patienter, behandlingsplan samt vejledning om livsstilens betydning for sygdommen.

De første skridt til bedre behandlingsplaner er allerede taget: En arbejdsgruppe under Danske Fysioterapeuter har udviklet en skabelon til en behandlingsplan og søger i øjeblikket fysioterapeuter fra begge sektorer, der vil være med i testfasen.

”Den nye behandlingsplan vil bidrage til, at vi systematisk kan dokumentere vores praksis. Vi ser den som et værktøj, der kan forstærke dialogen mellem patient, behandler og læge”, forklarer faglig konsulent Vibeke Laumann fra Danske Fysioterapeuter. Hun tilføjer, at behandlingsplanen ikke erstatter de nuværende statusredegørelser, men at det skal drøftes med edb-leverandørerne, hvordan behandlingsplan, status - og undtagelsesredegørelser bedst muligt kan forenes.

Vibeke Laumann hæfter sig ved, at undersøgelsen viser, at en del patienter ikke ved, om der rent faktisk er lagt en plan, og budskabet om at få kommunikeret planen til patienten er derfor en vigtig del af den forestående implementering, mener hun.

Kvalitetsudspil satte dagsorden
Både undersøgelsen og udviklingen af en skabelon for behandlingsplaner er en del af det kvalitetsudspil, Danske Fysioterapeuter lancerede i februar i år. Udspillet, der skal være med til at udvikle og dokumentere kvaliteten i vederlagsfri fysioterapi, består af 10 punkter. Foruden behandlingsplan og patienttilfredshedsundersøgelse drejer det sig blandt andet om udvikling af kliniske retningslinjer – et initiativ, der er blevet hilst velkomment i både Sundhedsstyrelsen og hos politikerne. I maj besluttede forligspartierne bag finansloven således at afsætte 2,1 millioner kroner til udvikling af kliniske retningslinjer til tre af de patientgrupper, der modtager vederlagsfri fysioterapi: cerebral parese, sclerose og apopleksi.

Af et notat fra Sundhedsstyrelsen fremgår, at det er målet at udarbejde retningslinjer for alle patientgrupper i ordningen, og der er i første omgang udpeget fem områder, der tilsammen tæller 55 procent af patienterne. Foruden de tre nævnte, drejer det sig om reumatoid artrit og patienter med rygmarvsskade. Herudover er der fra fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning mv. uddelt midler til implementering af hollandske kliniske retningslinjer for patienter med parkinson.

 

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar