Akupunktur i fysioterapi
Der er efterhånden evidens for positiv effekt af akupunktur til smertebehandling til en række muskuloskeletale smertetilstande. Behandlingsmetoden kan med fordel integreres i fysioterapi.
Der er evidens for, at akupunktur er relevant som en del af behandlingspaletten til blandt andet migræne, spændingshovedpine og kroniske nakke- og skuldersmerter. Foto: Arkiv
ResuméIgennem de sidste årtier har akupunktur vundet indpas i den vestlige verden. Der er øget dokumentation for akupunkturbehandling som et led i en multimodal behandling af en lang række muskuloskeletale smertetilstande. Den bedste evidens findes der for akupunktur til kroniske knæsmerter, knæartrose, uspecifikke lændesmerter, migræne og spændingshovedpine. I artiklen beskrives kort den foreliggende evidens og virkningsmekanismerne for akupunktur, og der præsenteres to behandlingsforløb af henholdsvis en patient med knæsmerter og en patient med migræne. |