Antispastisk medicin hæmmer motorisk indlæring
Det er nok ikke nogen overraskelse, at man helst skal være frisk og veludhvilet for at få det meste ud af træning og fysioterapi. Nu har ny forskning fra Københavns universitet vist, at den sløvende effekt af antispastisk medicin modvirker de plastiske forandringer, der sker i nervesystemet ved træning og derfor kan være uhensigtsmæssig i forbindelse med genoptræning.
Resultatet af en forskergruppes undersøgelser giver grund til at overveje, om medicin altid er den rigtige vej frem og illustrerer samtidig, at timingen af medicinindtagelsen bør planlægges nøje, hvis genoptræningen skal have optimal effekt.
ResuméNy forskning peger på, at gængse antispastiske medikamenter modvirker de neurale processer, der ligger til grund for motorisk indlæring og genoptræning. Spasmolytika har tunge bivirkninger, og den daglige administration bør tilrettelægges med tanke på den samtidige genoptræning, så den ikke påvirker træningen og de efterfølgende neurale finjusteringer. Spasticitet bør ikke nødvendigvis behandles farmakologisk, og det anbefales at udvise forsigtighed, når der udskrives spasmolytika under genoptræning. Den aktive genoptræning er den vigtigste faktor, når patienter skal få det meste ud af de tilbageværende synaptiske forbindelser, og genvinde mest mulig funktion. |
