Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Min arbejdsplads: Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Navn: Søren Drivsholm<br/>Alder: 40 år<br/>Arbejdsplads: Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Mange af patienterne, som Søren Drivsholm arbejder med, har sansemæssige kropslige forstyrrelser og problemer med kontakten til omverden. "Når de spiller fodbold bliver symptomerne mindre og de glemmer tit deres dårligdomme", fortæller han.

Aarhus Universitetshospital, Riiskov. Retspsykiatrisk Afdeling

Sengeafsnittet R4 er et særligt sikret retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit for patienter med en behandlingsdom eller en anbringelsesdom. Patienterne er psykisk syge og har tidligere begået kriminalitet. Der er 16 patienter indlagt på afdelingen.

Hvor er du ansat?

Jeg er fysioterapeut på R4, som er en retspsykiatrisk rehabiliteringsafdeling. Det er en lukket afdeling, der er særligt sikret og huser unge mænd, som lider af skizofreni og har begået noget kriminelt.

Patienterne har enten fået en anbringelses- eller behandlingsdom, og de skal ofte være på afdelingen i flere år.

Hvad er målet for patienterne?

Helt overordnet, at de opnår det højest mulige funktionsniveau – både fysisk, psykisk og socialt, og at forebygge, at de patienter, der er på afdelingen vender tilbage til kriminalitet, når de bliver udskrevet.

I den periode, de er på afdelingen, er de meget begrænset af de fysiske rammer, og mange er udsat for følgevirkningerne af et hårdt liv med misbrug, ingen motion og dårlige kostvaner. Det forsøger vi at ændre på.

Derfor tog vi for et par år siden blandt andet initiativ til at etablere et fodboldhold, som går på tværs af de fire retspsykiatriske afdelinger i Risskov. FCR hedder holdet og det har været en stor succes.

Som fysioterapeut, hvordan bidrager du til det overordnede mål?

Som et led i den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling tilbyder jeg patienterne sundhedssamtaler. De handler blandt andet om at afdække deres aktivitetsniveau, tidligere erfaringer med motion, motivation og eventuelle ønsker for fremtidige ændringer.

Jeg tilbyder og forsøger at motivere patienterne til fysisk aktivitet. Det kan være alt fra gåture, til løbetræning, styrketræning, bordtennis, spinning og fodbold, som jeg nævnte før.

Hvad kan fodbold gøre for patienterne?

Vi kunne se, at der var gode faglige argumenter for at arbejde med fodbold som metode, fordi patienterne gennem fodbolden kan blive udfordret på flere niveauer. De bliver inddraget både i forhold til indhold i træningen og sammensætningen af holdet. Her ligger en konkret træning i at samarbejde og forhandle.

Et vigtigt fokus for patienter i retspsykiatrien er oplevelsen af og evnen til både kropsligt og mentalt at kunne håndtere frustration, vrede og aggression. Mange af vores patienter lider af skizofreni og mange har negative symptomer, og det fylder meget for dem.

De kan have sansemæssige kropslige forstyrrelser og problemer med kontakten til omverden. Når de spiller fodbold bliver symptomerne mindre og de glemmer tit deres dårligdomme. Mange af dem har spillet fodbold som børn og unge, og i det ligger der en iboende motivation.

Flere af patienterne har været eller er misbrugere. At være en del af et fodboldhold kan være en motivationsfaktor til at vælge misbruget fra til fordel for at kunne deltage i stævner og turneringer.

Fodbold kan som anden fysisk aktivitet have en positiv indvirkning i forhold til kropsligt og mentalt velvære og være med til dæmpe abstinenssymptomer og rastløshed.

Hvad har fodbolden givet patienterne?

Fodbold giver energi, og patienterne oplever kroppen som noget positivt – kroppen kan rent faktisk yde noget, og det er nyt for flere af dem. Før kunne mange af vores patienter ligge i sengen og lave ingenting hele dagen.

De er også kommet i bedre humør, efter de er begyndt at dyrke idræt. Misbruget er faldet, de har fået mere struktur på hverdagen, og der er kommet mere fokus på sundhed frem for sygdom. De er kommet i meget bedre form.

I begyndelsen hang tungen ude af munden efter fem minutters træning, nu spiller de fleste uden problemer en hel fodboldkamp, og flere spørger efter ekstra træning.

Vi træner en gang om ugen – og det er både personale og patienter, der træner med, og så er vi af sted til stævner rundt om i landet. Både til almindelige firmaturneringer og stævner for socialt udsatte.

Når vi har været ude at spille, har der på intet tidspunkt været optræk til vold eller lignende. Jeg oplever, at patienterne er med til afstigmatisere sig selv og vise, at de kan opføre sig ordentligt ude i samfundet – selv når de er pressede.

Hvordan kommer I af sted med patienterne?

Det er klart, når vi har med patientgruppen her at gøre, så skal sikkerheden være helt i top. Vi har lige været af sted til DM i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. Det var for første gang med overnatning, og dér skulle vi spørge statsadvokaten i forhold til de patienter, som har en anbringelsesdom.

Patienterne bliver altid risikovurderet, inden vi tager dem med ud, og det gør vi for at sikre, at de ikke skader sig selv eller andre. Til dagligt er de lukket inde, så det er stort for dem og en kæmpe oplevelse, at de har mulighed for at komme ud.

Vi ser det også som social færdighedstræning og en del af, at de på et tidspunkt vender tilbage til samfundet.

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?

Jeg skal være meget vedholdende og motiverende. Det er en patientgruppe, der har haft deres sygdom længe, og ofte er præget af social tilbagetrækning, initiativløshed og ambivalens.

Deres motivation for at ændre deres situation kan nogle gange ligge på et meget lille sted, da de ikke ved hvor længe de skal være indlagt. De kan virkelig have svært ved komme af sted til behandling, og der er jeg nødt til at blive ved med at opfordre, skubbe på og snakke med dem om, hvad det betyder, at de tager del i det, vi laver.

Det er ofte en hårfin balance mellem at tage ansvar for dem og tage ansvaret fra dem. Jeg skal blive ved med at kunne rumme dem og støtte dem også i de perioder, hvor de har det rigtigt svært.

Men der ligger samtidig også en stor glæde i, at jeg som fysioterapeut kan være med til at give patienterne nogle gode kropslige og relationelle oplevelser og erfaringer.

Jeg elsker at bevæge mig med sammen med patienterne, hvilket jeg håber og tror på er med til at anerkende og bekræfte patienterne som mennesker – på trods af deres kriminelle fortid og sygdom.

Hvad gør dit arbejde specielt?

Vores patienter er indlagt længe, og jeg er sammen med patienterne i en lang periode. Det betyder meget for det forløb, jeg har med den enkelte.

Samtidig arbejder vi meget tværfagligt, og det gør mit arbejde ekstra spændende og udfordrende. Jeg arbejder sammen med pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgivere og psykologer. Det giver et bredt perspektiv på rehabilitering og sundhedsfremme og forebyggelse.

Indsatsen omkring vores fodboldhold er også tværfagligt med en fysioterapeut, en social- og sundhedsassistent og socialpædagog, der primært står for planlægningen og træningen.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar