Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Målet kan blive klarere

VEDERLAGSFRI / Patienter i den vederlagsfri ordning føler sig inddraget i behandlingen, men mest i form af snik snak hen ad vejen; en struktureret samtale om mål og behandling kan de ikke huske at have haft. Fysioterapeuterne efterlyser mere viden om relevante måleredskaber. Det viser en kvalitativ undersøgelse af patienters og fysioterapeuters oplevelse af den vederlagsfri fysioterapi.

Langt de fleste patienter i den vederlagsfri ordning er tilfredse med den behandling, de modtager hos deres fysioterapeut. Det viste en spørgeskemaundersøgelse, offentliggjort i sommeren 2011. I undersøgelsen, der var gennemført af Enheden for Brugerundersøgelse, erklærede 96 procent af patienterne sig for tilfredse, men undersøgelsen viste også, at der på nogle punkter var plads til forbedring.

Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 3.000 patienter, og for at blive klogere på, hvor forbedringerne skal sættes ind, er der nu blevet gået i dybden med enkelte punkter i en kvalitativ interviewundersøgelse med deltagelse af 11 patienter og 10 fysioterapeuter.

Se rapport om undersøgelsen "Patienters og fysioterapeuters oplevelse med vederlagsfri fysioterapi"

Inddragelse af patienten

I den oprindelige undersøgelse svarede 16 procent af patienterne, at de ikke har været inddraget i at opstille mål og plan for behandlingen, og dette spørgsmål er derfor indgået i interviewundersøgelsen. Her siger patienterne, at de føler sig inddraget i behandlingen i det omfang, de ønsker. De fleste er også klar over, hvad målet for deres behandling er, men de kan ikke huske at have haft en egentlig samtale med fysioterapeuten om det – det er noget, der tales om hen ad vejen, og inddragelsen handler mere om at afstemme behandlingen efter dagsformen end om at aftale overordnede mål.

Nogle patienter oplever, at det kan være vanskeligt at tale om at sætte mål, fordi der ikke er en bedring at stræbe efter, og på samme måde oplever fysioterapeuterne, at de kan være svært at diskutere mål og plan med patienten, hvis målet udelukkende er at mildne symptomerne.

Fra fysioterapeuterne lyder en del af forklaringen, at patienterne kan være vanskelige at motivere, eller at patienten mangler sprog, men også fysioterapeuterne oplever, at det er meget vanskeligt at tale med patienterne om mål og behandlingsplan, når prognosen er dårlig, og ikke mindst hvis patienten har en urealistisk forventning til, hvad der kan opnås med behandlingen.

”Hvis patienten har som mål, at han gerne vil være astronaut, og vi andre kan se, at det er flot, hvis han kan komme op at sidde i en kørestol. Så er det måske fordi, vi ikke er i stand til at nå ham”, som en af de interviewede fysioterapeuter siger i undersøgelsen.

En del af fysioterapeuterne beskriver, at de har oplevet patienter blive kede af det og deprimerede, når det går op for dem, at de har urealistiske forventninger til behandlingen, og for at skåne patienten er fysioterapeuten måske derfor ikke altid direkte nok i sin kommunikation med patienten.

Patienterne lægger vægt på, at kemien med fysioterapeuten er vigtig for følelsen af at føle sig inddraget, og det er for eksempel vigtigt, at fysioterapeuten virker interesseret og nysgerrig i forhold til, hvordan patienten har det, for på den måde at lære patienten at kende og finde frem til den bedst mulige behandling. Nogle patienter mener, at fysioterapeuten har så meget fokus på træningen, at det sociale element bliver lidt overset, hvis det da ikke helt mangler, fordi fysioterapeuten slet ikke er til stede selv efter at have sat patienten i gang med at træne.

Andre patienter forbinder inddragelse med, at de selv får indflydelse på behandlingen, hvilket dette citat fra undersøgelsen illustrerer: ”Jeg beder selv om, hvad jeg vil have, hun skal hjælpe med. Hun er utroligt sød, hende jeg har. Jeg har haft en tidligere, og han var ikke indstillet på noget som helst. Massage og sådan noget, det hjalp ikke; det var lige som ikke noget, han gik ind for. Man blev bare jaget ud i maskinerne. Og jeg har i hvert fald fornemmelse af, at massage det hjælper. Hende, jeg har nu, hun gør lige, hvad jeg beder hende om”.

Test og mål tager tid

Patienternes oplevelse af, at ikke at have været inddraget på det overordnede plan i forbindelse med tilrettelæggelse af mål og behandlingsplan stemmer overens med, at det ifølge interviewundersøgelsen varierer meget, hvor systematisk fysioterapeuterne arbejder med at opstille mål og lægge planer. Flere mener, at de har målene stående ”et sted i journalen”, men helt sikre er de ikke, og flere efterlyser klare retningslinjer for, hvordan mål og behandlingsplan skal dokumenteres.

Det ville også imødegå den tendens til ”at gå på autopilot”, som nogle af fysioterapeuterne beskriver i forhold til de vederlagsfri patienter. Autopiloten slås til, fordi fysioterapeut og patient har kendt hinanden i så mange år, og et systematisk arbejde med mål og plan kunne være det redskab, der fik fysioterapeuten til at reflektere en ekstra gang. Fysioterapeuterne giver udtryk for, at det optimale bør være, at de sætter tid af til sammen med patienten at opstille mål, og at disse bør evalueres løbende.

I forlængelse heraf er der også blevet spurgt ind til brug af test og måleredskaber: De fleste anvender forskellige måleredskaber i en lidt modificeret form (typisk Bergs balanceskala, gangtest, Timed Up & Go), men uden at dokumentere resultaterne systematisk.

Forklaringen på den sporadiske brug og dokumentation af test og målemetoder lyder, at test tager fra den tid, fysioterapeuten hellere vil bruge sammen med patienten. Dog vil de interviewede fysioterapeuter gerne teste mere, hvis de kunne finde test, der var velegnede til patienter med et meget dårligt funktionsniveau. Flere fysioterapeuter foreslår, at brugen af test og måleredskaber gøres obligatorisk for at dokumentere behandlingens effekt.

Kampagne for test og mål

Både interviewundersøgelsen og den forudgående spørgeskemaundersøgelse er en del af Danske Fysioterapeuters kvalitetsprojekt vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Som en del af projektet er der ved at blive udviklet en ny skabelon for behandlingsplan, som blandt andet indeholder mål, tidsplan og testresultater, og desuden sættes gang i en kampagne for at udvide brugen af måleredskaber; formentlig målrettet de fem største diagnosegrupper inden for ordningen om vederlagsfri fysioterapi, dvs. apopleksi, dissemineret sclerose, leddegigt, Parkinsons sygdom og cerebral parese. Projektet skal blandt andet kortlægge barrierer for brug af måleredskaber - nogle barrierer kender man dog allerede, nemlig viden og tilgængelighed, og kampagnen sigter derfor blandt andet mod at gennemføre workshops med undervisning i brug og dokumentation af test og måleredskaber.

Desuden er en audit under planlægning. Her vil de klinikker, der tilmelder sig kunne måle kvaliteten af den behandling, klinikken giver vederlagsfri patienter, sammenlignet med kvaliteten på de andre klinikker, der indgår i auditten.

Anledning til at se på egen praksis

I undersøgelsen er også blevet spurgt, om fysioterapeuter taler med patienterne om livsstilens betydning. Patienternes oplevelse er, at fysioterapeuternes fokus er på den fysiske træning og ikke på samtaler om livsstil, men det er på den anden side heller ikke noget, de har brug for, da de ikke synes, de har problemer i den retning.

Det kan der naturligvis være andre end de 11 interviewede patienter, der har, og fysioterapeuterne mener selv, at samtaler om livsstilens betydning er en del af deres opgave i forhold til de vederlagsfri patienter. Den opgave føler de, at de tager på sig, i det omfang det er relevant, fortrinsvis vedrørende vægt. Men at tale med andre mennesker om deres vægt er svært, mener fysioterapeuterne, og de færreste oplever, at det har den store effekt. At indgå i kostvejledning mener fysioterapeuterne ikke, at de er klædt på til, men de synes selv, at de er gode til at foreslå patienten at konsultere egen læge eller en diætist.

Ifølge faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter Gurli Petersen er undersøgelsen et fingerpeg om, at der hos både patienter og fysioterapeuter kan arbejdes med adfærd, forhåndsforståelse og kommunikation især i forbindelse med områderne og ”inddragelse” og "livsstil".

”Beskeden til Danske Fysioterapeuter vedrørende test og mål, lyder ret klart, at de praktiserende ønsker retningslinjer og redskaber. Undersøgelsen bør dog også give anledning til, at man ser sig omkring på klinikken og giver kommunikationen med patienterne et serviceeftersyn. Der er noget, der tyder på, at der kan være ekstra udfordringer forbundet med at tale med nogle af de patienter, der får vederlagsfri fysioterapi, men det betyder kun, at vi skal gøre os endnu mere umage”.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar